tips-til-korrektur

Ta' det værste ukrudt selv

5 tips til korrektur

Det er de f√¶rreste, der selv med en beslutsom og ih√¶rdig korrekturindsats kan nedbringe fejlprocenten til nul. Men du kan alligevel selv g√łre en hel del for at reducere antallet af fejl i din opgave. Det er slet ikke usandsynligt, at du kan spotte og rette 5-10 fejl pr. side.

Her får du 5 tips til korrektur:

  1. Afsæt masser af tid
  2. Forst√łr ordene
  3. L√¶s h√łjt
  4. Stavekontrol
  5. OBS på klassiske fejl.

-

Tip 1 Afsæt masser af tid

Det er normalt, at man koncentrerer al sin energi p√• arbejdet med at l√łfte opgavens faglige kvalitet ... og f√łrst overvejer sproget 5 minutter i aflevering. Det er en uheldig disposition, for den studerendes stave- og formuleringsevner indg√•r altid i bed√łmmelsen.

Derfor skal korrekturen have tid. 

Du skal regne med, at en grundig korrekturl√¶sning af en opgave p√• fx 30 sider tager et par dage. Omfanget afh√¶nger naturligvis af det sproglige niveau i din opgave, men alligevel: AFS√ÜT GOD TID TIL KORREKTUR. Det l√łnner sig.

Tip 2¬†Forst√łr ordene

Det er s√• simpelt, at man ikke t√¶nker over det. Men chancen for at spotte en fejl i sin egen opgave er dobbelt s√• stor med dobbelt skriftst√łrrelse. Derfor er det en god id√© at markere hele opgaven og s√¶tte skriftst√łrrelsen op fra fx 12 til 18, inden du l√¶ser korrektur.

Med en lille skriftst√łrrelse er stavfejlene sv√¶re at spotte.

Med en stor skriftst√łrrelse er stavfejlene lette at spotte.

Sl√•fejl laver vi alle, og det er uhyre let at komme til at l√¶se hen over dem, n√•r man arbejder med sin opgave. Netop sl√•fejl er en af de fejltyper, som metoden forst√łrret skriftst√łrrelse virker bedst p√•.¬†

Det handler om at tvinge sig selv til at fokusere p√• sproget i stedet for indholdet. Med en stor skriftst√łrrelse peger sproget p√• sig selv.

Tip 3¬†L√¶s h√łjt

Det er let at stirre sig blind på sin egen opgave, som man i sagens natur kender bedre end sin egen bukselomme. Man kommer til at læse 'hen over' fejl, fordi man ved, hvad der står ... eller ved, hvad man tror, der står.

ALLE laver fejl, selv de dygtigste skribenter kan ikke undgå slåfejl, sjuskefejl, lidt kommaproblemer og enkelte stavefejl.

Derfor er det en rigtig god id√© at l√¶se opgaven h√łjt for sig selv - meget langsomt og gerne overartikuleret, alts√• med tydelig udtale. Det tvinger l√¶setempoet ned, og det betyder, at du bliver mere fokuseret p√• det enkelte ord og dermed bedre til at spotte en eventuel fejl i ordet.

En anden rigtig god grund til at l√¶se opgaven h√łjt for sig selv er, at de fleste personer er bedre til at formulere sig flydende p√• tale end p√• skrift. Det er ikke unormalt, at man formulerer sig meget mere besv√¶ret og uklart p√• skrift end i tale.

S√• der er mange gode grunde til at l√¶se opgaven h√łjt for sig selv. Du vil helt sikkert 'h√łre' formuleringer, der lyder forkerte, og formuleringer, der er decideret d√•rlig sprog.

Tip 4 Stavekontrol

Guderne skal vide, at stavekontrollen i Word ikke er vejen til et sprogligt himmerige. Men stavekontrollen er bedre end sit rygte. Brug den, men brug den kritisk.

Stavekontrollen peger altid p√• sproglige forhold, der er v√¶rd at kigge n√¶rmere p√•. Den vil spotte mange af sl√•fejlene, og kontrollen vil reagere p√• ord, den mener er b√łjet forkert.

Stavekontrollen vil med sikkerhed finde en håndfuld reelle fejl, som du uden videre vil være i stand til at rette.

Stavekontrollen virker på den måde, at den sammenligner alle de ord, den 'ser', med den ordbog, den trækker på. Hvis stavekontrollen ser et ord i en opgave, som den har på lager i sin egen ordbog, antager den, at ordet er stavet korrekt.

Den metode har imidlertid en slagside. I s√¶tningen Organisationen gennemf√łre en √¶ndring af stor v√¶rdig eksisterer¬†2 graverende¬†stavefejl, gennemf√łre og v√¶rdig.¬†Gennemf√łre er b√łjet forkert. Det er en fejl i nutids-r. V√¶rdig er en s√•kaldt hyperkorrektion. Det korrekte ord i sammenh√¶ngen er v√¶rdi. Men begge fejl¬†klarer frisag hos stavekontrollen, fordi den kan genkende begge ord fra sin ordbog.

S√• nej, stavekontrollen er ikke svaret p√• alle vores b√łnder. Var den det, ville den markere ordet b√łnder som en fejl. Det g√łr den ikke, selvom den korrekte stavem√•de her er b√łnner.

Brug stavekontrollen, men brug den kritisk.

Moderne stavekontroller indeholder ogs√• en grammatikkontrol. Den b√łr man ogs√• aktivere, for i en lang opgave vil grammatikkontrollen med sikkerhed spotte nogle fejl, du selv har overset. Grammatikkontrollen vil fx reagere p√• komma foran verber b√łjet i infinitiv, alts√• at spise, at formulere eller at unders√łge. Her skal nemlig ikke s√¶ttes komma.

Grammatikkontrollen vil ogs√• reagere p√• dobbelt mellemrum mellem ord, udvalgte ordstillingsfejl og lille begyndelsesbogstav ‚Äď blot for at n√¶vne et lille udvalg af kontrollens muligheder.

Tip 5 OBS på de klassiske fejl

Antallet af sproglige fejltyper i studieopgaver er stort og varieret. Men der er s√¶rligt tre fejltyper, der virker som en r√łd klud i ansigtet p√• censor. Hvis du f√•r styr p√• dem, kan du reducere det samlede antal fejl betydeligt, og du kan g√łre censor meget gladere.

Fejltype 1. Sammensætninger

Ord som hjertetransplantation, myndighedskrav og analyseobjekt er alle sammensat af to ord, men skal ALTID skrives i ét. Reglen er den, at ...

... hvis ordet kan b√łjes, skal det skrives i √©t ord.

Man kan b√łje ordet hjertetransplantation: En hjertetransplantation,¬†hjertetransplantationen, flere hjertetransplantationer, alle hjertetransplantationer. Derfor skrives det i √©t ord.

Så langt, så godt.

Men vær opmærksom på, at nogle sammensætninger også fungerer adskilt. Et ord som gammelmandssukkersyge refererer til en specifik sygdom, nemlig diabetes 2. Men hvis du skriver gammel mands sukkersyge er der ikke tale om en specifik version af sukkersyge, men om sukkersygen hos en specifik person.

B√•de gammelmandssukkersyge og gammel mands sukkersyge¬†giver mening. Her er reglen den, at sammens√¶tninger, hvor trykket ligger p√• f√łrste ord, skrives i √©t: Gammelmandssukkersyge. I frasen gammel mands sukkersyge ligger trykket ikke p√• det f√łrste ord, men p√• det sidste, her sukkersyge. Derfor skrives det ikke i √©t ord.

Læs mere om sammensætninger her.

Fejltype 2. Verbers b√łjning

Verber, alts√• udsagnsord, der st√•r i nutid, ender altid p√• bogstavet -r: Hovedpersonen overvejer, markedet retter sig, populationen udd√łr og s√• videre.

Problemet opst√•r, n√•r endelsen -r er sv√¶r at h√łre: Aktierne reagere(r) p√• d√•rlige nyheder, partiet √¶ndre(r) politik, forskere verden over diskutere(r) klimaforandringer og s√• videre.¬†

Hvis du har problemer med nutids-r, er du ikke alene. Det er en meget typisk fejltype. Man udelader -r'et, n√•r det ikke kan h√łres. Men lige s√• typisk fejlen er, lige s√• let er den at korrigere.

Reglen er den, at alle regelmæssige udsagnsord, der står i nutid, ender på -r.

Når du læser korrektur, skal du derfor være særligt opmærksom på udsagnsordene. Alle de udsagnsord i din opgave, du kan sætte et 'jeg' foran, skal ende på bogstavet -r: Jeg reagerer, jeg ændrer, jeg diskuterer. 

Er du stadig i tvivl, kan du erstatte udsagnsordet med et andet, hvor endelsen er tydelig h√łrbar. Jeg reagere eller jeg reagerer? Hvis man erstatter ordet reagere med l√łbe, er man ikke l√¶ngere i tvivl. Alle kan h√łre, at¬†jeg l√łbe er forkert. Derfor er det ogs√• forkert at skrive jeg reagere.

Udsagnsord i nutid ender nemlig altid på -r.

L√¶s mere om verbers b√łjning og r-problemer her.

Fejltype 3. Tegnsætning

Mange kommafejl trækker ned, men som censor har man lært at affinde sig med et vist antal kommafejl på hver side. Vi ser dog ofte 20-30 kommafejl på hver side, og det er trods alt for mange. Derfor er det en god idé at sætte sig grundigt ind i, hvordan man sætter komma. Vi har skrevet en brugervenlig guide til de danske kommaregler. Guiden giver dig 8 komma-hacks, der vil reducere antallet af kommafejl markant.

Men som sagt, et vist antal kommafejl er acceptabelt. Men det er sv√¶rt at leve med punktum-fejl. Punktummet er betydningsm√¶ssigt et vigtigt tegn, der deler teksten op i meningsfulde helheder. Derfor kan punktum-fejl forstyrre meningen og g√łre sproget sv√¶rere at forst√•.

Det kalder p√• en probleml√łsning. Du f√•r bedre styr p√• punktummet ved at f√łlge denne enkle regel.

Der skal sættes punktum mellem to sætninger, hvis du kan forbinde de to sætninger med bindeordet og eller bindeordet men. 

Lad os se p√• et eksempel: "Det samlede antal studerende p√• uddannelsen er svagt faldende. Det p√•virker uddannelsens √łkonomi negativt. Heldigvis er der faktorer, der tr√¶kker i den anden retning."

Teksten her best√•r af tre s√¶tninger, adskilt af to punktummer. Punktummerne SKAL v√¶re der, fordi man kan erstatte dem med bindeordene og og men:¬†"Det samlede antal studerende p√• uddannelsen er svagt faldende, og det p√•virker uddannelsens √łkonomi negativt, men heldigvis er der faktorer, der tr√¶kker i den anden retning."

Det er værd at bemærke, at de tre sætninger her adskilles af komma. Hvis der rent faktisk står et og eller et men, skal der altså ikke sættes punktum, men komma.

Reglen kan ogs√• bruges i de tilf√¶lde, hvor du er usikker p√•, om to s√¶tninger skal adskilles af et komma eller et punktum.¬†Det kunne v√¶re s√¶tningen her: Man skal v√¶re skeptisk overfor statistik, der bruges til at retf√¶rdigg√łre besparelser. S√¶tningen best√•r af en hoveds√¶tning og en bis√¶tning, adskilt af et komma. Man ikke kan erstatte kommaet med et og eller et men, og derfor skal der IKKE s√¶ttes punktum.¬†

Ingen regel uden undtagelser. Det gælder også her.

Men har du problemer med punktummer, og f√łlger du reglen, vil du kunne reducere antallet af punktum-fejl i din opgave.

Du kan læse mere om de typiske sproglige fejl på sproget.dk.