Startkomma

Startkomma

Der hersker en del tvivl om, hvad startkommaet er. Det er blevet s√•dan et begreb, som alle har h√łrt om, men som ingen rigtigt aner, hvad betyder.¬†

 

Hvad er startkomma?

Startkomma er det komma, man sætter foran ledsætninger. Når startkommaet har fået sit eget navn, er det fordi, det blev valgfrit at sætte i 2014. Dansk Sprognævn, der står fadder til den nye regel om valgfrit startkomma, anbefaler, at man ikke sætter startkomma. Du kan evt. se en række eksempler på de samme sætninger med og uden startkomma her.

Startkomma

Hos Opgavekorrektur anbefaler vi helt klart at bruge startkomma. Langt de fleste bruger startkomma, s√• det g√łr vi ogs√•.¬†Og skal vi v√¶re √¶rlige: Vi synes, at tekster uden startkomma er skide irriterende at l√¶se. Startkommaet hj√¶lper l√¶seren med at strukturere og hierarkisere informationerne i en s√¶tning, der g√łr teksten lettere at l√¶se.

Det er helt op til dig, om du √łnsker at s√¶tte startkomma eller ej, men uanset, hvad du v√¶lger, skal du g√łre det konsekvent i din tekst.¬†

N√•r man s√¶tter startkomma, f√łlger man kommareglerne for det grammatiske komma. En foruds√¶tning for at bruge grammatisk kommatering er, at man kan skelne leds√¶tninger fra hoveds√¶tninger.

Kommahaj eller kommatorsk?

Tjek dine kommaskills her.

Hvad er en sætning?

En s√¶tning er et udsagn, der har et finit verbal og ‚Äď i langt de fleste tilf√¶lde ‚Äď et grundled. Et finit verbal er alle de udsagnsord, man kan s√¶tte "jeg"¬†foran: k√łrer, spiser, analyserer, t√¶nker, f√•r og s√• videre.

Derfor er f√łlgende r√¶kker af ord s√¶tninger:

  • Han k√łrer hjem.
  • Vi spiser aftensmad sent.
  • De analyserer teksten i timen.
  • Hun t√¶nkte tilbage p√• sin barndom.
  • Vi fik √łje p√• en b√•d.

Kernen i en sætning er altså det finitte verbal.

S√¶tningerne i punktopstillingen er s√•kaldte hoveds√¶tninger. De kan nemlig ‚Äď som man ser ‚Äď st√• alene. De giver mening i sig selv.

 

Hvad er en ledsætning?

En leds√¶tning er en s√¶tning, der udg√łr et led i en anden s√¶tning. Du kender begrebet¬†led fra ord som¬†"grundled", "udsagnsled" og "genstandsled".¬†

En leds√¶tning er alts√• en underordnet s√¶tning, der ikke kan st√• alene. I det f√łlgende er leds√¶tningerne markeret med fed:

  • Han k√łrer hjem, n√•r han bliver tr√¶t.
  • Vi spiser aftensmad sent, hvis m√łdet tr√¶kker ud.
  • De analyserede teksten i timen, s√• de slap for det derhjemme.
  • Hun t√¶nkte tilbage p√• sin barndom, den dag hun bes√łgte sommerhuset.
  • Vi fik √łje p√• en b√•d, som l√• for svaj et par hundrede meter ude p√• fjorden.

Hvert udsagn herover udg√łr en hels√¶tning, der best√•r af en hoveds√¶tning og en leds√¶tning efter kommaet. Man kan altid kende en leds√¶tning p√•, at ordet "ikke", hvis man inds√¶tter det i s√¶tningen, placeres foran det finitte verbal.

N√•r man pr√łver at s√¶tte "ikke" ind i en hels√¶tning for at spotte leds√¶tningen, kalder man det for ikke-pr√łven.

  • Han k√łrer hjem, n√•r han (ikke) bliver tr√¶t.
  • Vi spiser aftensmad sent, hvis m√łdet (ikke)¬†tr√¶kker ud.

Her er det finitte verbal markeret med r√łd, og som det fremg√•r, skal "ikke" placeres foran det finitte verbal. Derfor er der tale om leds√¶tninger.¬†Der skal altid v√¶re komma foran en leds√¶tning.

Det komma kalder man for startkomma.

 

Mark√łrer for startkomma

Hvis du synes, at ikke-pr√łven er lidt kryptisk, kan du i stedet lede efter ord, der typisk indleder leds√¶tninger. De ord kaldes for, hold fast:¬†leds√¶tningsindledere.¬†

Det er ord som fx

  • "at" (n√•r der ikke st√•r et udsagnsord efter at)
  • hv-ord
  • "som" og "der" (n√•r de kan erstatte hinanden)
  • Underordningsbindeord, fx "efter", "n√•r", "imens", "fordi", "inden", "s√•fremt" med videre.

Der skal næsten altid startkomma foran de ord:

  • Det skal understreges, at rygning p√• skolens omr√•de er strengt forbudt.
  • Man skal vide, hvordan man g√łr.
  • Drengen, som n√•ede f√łrst over dammen, vandt en biografbillet.
  • Udledning af CO2 f√łrer til global opvarmning, fordi CO2 fungerer som glasset i et drivhus.

S√• hvis du ikke er s√• god til finitte verbaler, leds√¶tninger og ikke-pr√łven, kan du pr√łve at spotte tekstens leds√¶tningsindledere. Dem skal du n√¶sten altid s√¶tte komma foran.

 

Er der så også noget, der hedder slutkomma?

Ja, faktisk kalder man det komma, der placeres bag ved en leds√¶tning, for slutkomma. N√•r man s√¶tter komma omkring leds√¶tninger, alts√• b√•de f√łr og efter leds√¶tninger, s√¶tter man grammatisk komma.

Hvis du gerne vil l√¶re at s√¶tte grammatisk komma, er der en r√¶kke enkle tommelfingerregler, som er gode at have ved h√•nden, haha! Hvis du l√¶rer dem, kan du skrive tekster uden kommafejl ‚Äď ja, alts√• s√•dan cirka. Enkelte kommafejl undg√•r man ikke, med mindre man er verdensmester i kommatering.

Læs om 8 lette kommaregler her.

Eller skriv til Opgavekorrektur, hvis du vil have en ekspert til at tjekke din tekst for kommafejl og andre sprogfejl.

Tak fordi du læste med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.