Startkomma

Startkomma

Der hersker en del tvivl om, hvad startkommaet er. Det er blevet sådan et begreb, som alle har hørt om, men som ingen rigtigt aner, hvad betyder. 

 

Hvad er startkomma?

Startkomma er det komma, man sætter foran ledsætninger. Når startkommaet har fået sit eget navn, er det fordi, det blev valgfrit at sætte i 2014. Dansk Sprognævn, der står fadder til den nye regel om valgfrit startkomma, anbefaler, at man ikke sætter startkomma.

Startkomma

Hos Opgavekorrektur anbefaler vi derimod at bruge startkomma. Langt de fleste bruger startkomma, så det gør vi også. Og skal vi være ærlige: Vi synes, at tekster uden startkomma er skide irriterende at læse. Startkommaet hjælper læseren med at strukturere og hierarkisere informationerne i en sætning, der gør teksten lettere at læse.

Det er helt op til dig, om du ønsker at sætte startkomma eller ej, men uanset, hvad du vælger, skal du gøre det konsekvent i din tekst. 

Når man sætter startkomma, følger man kommareglerne for det grammatiske komma. En forudsætning for at bruge grammatisk kommatering er, at man kan skelne ledsætninger fra hovedsætninger.

Kommahaj eller kommatorsk?

Tjek dine kommaskills her.

Hvad er en sætning?

En sætning er et udsagn, der har et finit verbal og – i langt de fleste tilfælde – et grundled. Et finit verbal er alle de udsagnsord, man kan sætte "jeg" foran: kører, spiser, analyserer, tænker, får og så videre.

Derfor er følgende rækker af ord sætninger:

  • Han kører hjem.
  • Vi spiser aftensmad sent.
  • De analyserer teksten i timen.
  • Hun tænkte tilbage pĂĄ sin barndom.
  • Vi fik øje pĂĄ en bĂĄd.

Kernen i en sætning er altså det finitte verbal.

Sætningerne i punktopstillingen er såkaldte hovedsætninger. De kan nemlig – som man ser – stå alene. De giver mening i sig selv.

 

Hvad er en ledsætning?

En ledsætning er en sætning, der udgør et led i en anden sætning. Du kender begrebet led fra ord som "grundled", "udsagnsled" og "genstandsled". 

En ledsætning er altså en underordnet sætning, der ikke kan stå alene. I det følgende er ledsætningerne markeret med fed:

  • Han kører hjem, nĂĄr han bliver træt.
  • Vi spiser aftensmad sent, hvis mødet trækker ud.
  • De analyserede teksten i timen, sĂĄ de slap for det derhjemme.
  • Hun tænkte tilbage pĂĄ sin barndom, den dag hun besøgte sommerhuset.
  • Vi fik øje pĂĄ en bĂĄd, som lĂĄ for svaj et par hundrede meter ude pĂĄ fjorden.

Hvert udsagn herover udgør en helsætning, der består af en hovedsætning og en ledsætning efter kommaet. Man kan altid kende en ledsætning på, at ordet "ikke", hvis man indsætter det i sætningen, placeres foran det finitte verbal.

Når man prøver at sætte "ikke" ind i en helsætning for at spotte ledsætningen, kalder man det for ikke-prøven.

  • Han kører hjem, nĂĄr han (ikke) bliver træt.
  • Vi spiser aftensmad sent, hvis mødet (ikke) trækker ud.

Her er det finitte verbal markeret med rød, og som det fremgår, skal "ikke" placeres foran det finitte verbal. Derfor er der tale om ledsætninger. Der skal altid være komma foran en ledsætning.

Det komma kalder man for startkomma.

 

Markører for startkomma

Hvis du synes, at ikke-prøven er lidt kryptisk, kan du i stedet lede efter ord, der typisk indleder ledsætninger. De ord kaldes for, hold fast: ledsætningsindledere. 

Det er ord som fx

  • "at" (nĂĄr der ikke stĂĄr et udsagnsord efter at)
  • hv-ord
  • "som" og "der" (nĂĄr de kan erstatte hinanden)
  • Underordningsbindeord, fx "efter", "nĂĄr", "imens", "fordi", "inden", "sĂĄfremt" med videre.

Der skal næsten altid startkomma foran de ord:

  • Det skal understreges, at rygning pĂĄ skolens omrĂĄde er strengt forbudt.
  • Man skal vide, hvordan man gør.
  • Drengen, som nĂĄede først over dammen, vandt en biografbillet.
  • Udledning af CO2 fører til global opvarmning, fordi CO2 fungerer som glasset i et drivhus.

Så hvis du ikke er så god til finitte verbaler, ledsætninger og ikke-prøven, kan du prøve at spotte tekstens ledsætningsindledere. Dem skal du næsten altid sætte komma foran.

 

Er der sĂĄ ogsĂĄ noget, der hedder slutkomma?

Ja, faktisk kalder man det komma, der placeres bag ved en ledsætning, for slutkomma. Når man sætter komma omkring ledsætninger, altså både før og efter ledsætninger, sætter man grammatisk komma.

Hvis du gerne vil lære at sætte grammatisk komma, er der en række enkle tommelfingerregler, som er gode at have ved hånden, haha! Hvis du lærer dem, kan du skrive tekster uden kommafejl – ja, altså sådan cirka. Enkelte kommafejl undgår man ikke, med mindre man er verdensmester i kommatering.

Læs om 8 lette kommaregler her.

Eller skriv til Opgavekorrektur, hvis du vil have en ekspert til at tjekke din tekst for kommafejl og andre sprogfejl.

Tak fordi du læste med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.