Skrevet af Jacob F. H. Petersen
Jacob F. H. Petersen er udgivet forfatter og er aktuel med titlen "Vejen til det gode studiejob" på forlaget SamfundsLitteratur (læs eventuelt hans tips til at skrive en bog, hvis du selv har en forfatter i maven). Til hverdag arbejder han som selvstændig SEO tekstforfatter med speciale i digitale brugeroplevelser.
Råd 1: Begynd at skrive med det samme (før alt andet)
Du står nu overfor at skrive speciale, og det kan virke uoverskueligt. For hvordan i alverden skal du komme i mål med 70 sider, når du fra start har lige præcis 0?
Opgaven kan virke alt for stejl – nærmest uoverkommelig.
Vi akademikere har det nemlig med at forberede os grundigt. Man skal lige have læst tusindvis af sider, før man kan begynde at skrive – ellers bliver det bare ikke godt nok.
Men det er helt, helt forkert.
Der er ikke noget, der kan dræbe motivationen som at have arbejdet på specialet i en måned – og kun have 500 ord at vise frem.
Det er en udbredt misforståelse, at man skal have styr på alle kilder, være 100 % afklaret med opbygning, indhold, struktur, metode osv., FØR man kan begynde at skrive.
For så svært er det faktisk heller ikke at få noget kvalificeret på papir allerede fra den spæde start. Men hvis du slet ikke kan komme i gang eller blokerer helt, så tilbyder vi hjælp til at skrive speciale.
Skriv så meget du kan – og giv dig selv gode arbejdsvilkår
Det er usandsynligt, at du kommer til at beholde det allerførste, du skriver, helt til det sidste.
Men uanset hvad er det ekstremt vigtigt at få dine tanker på papir fra start.
Det hjælper dig i struktureringen af dit speciale. Det hjælper dig med at zoome ind på, hvad du allerede ved, og hvad du gerne vil skrive om.
Start hele processen med at skrive, hvad du kan.
Bare skriv. Skriv, skriv, skriv. Skriv dine idéer ned. Skriv dine tanker ned. Skriv, hvad dit speciale skal handle om. Skriv alle de koncepter ned, du vil berøre. Skriv en indledning. Lav en brainstorm over gode titler. Find frem til din første kilde, og begynd at skrive noter til den.
Når du så ikke kan skrive mere, spørger du dig selv: Hvad skal der til, før jeg kan skrive noget mere? Hvad mangler jeg for at kunne skrive f.eks. mit metodeafsnit?
Så finder du ud af, hvad du mangler – kommer i mål med det – og så skriver du, hvad du kan af dit metodeafsnit.
Og den proces gentager du egentlig bare for alle dele af dit speciale. Hvad mangler jeg for at kunne lave min analyse? Min diskussion? Min konklusion?
Og før du har set dig om, har du skrevet hele dit speciale.
At skrive et speciale er krævende, og man løber lige så sikkert som amen i kirken ind i udfordringer, frustrationer, mismod og tvivl. Det er en naturlig og en nødvendig del af skriveprocessen. Men man skal passe på, at mismodet ikke får overtaget, og derfor er det afgørende, at man lærer at koble af – lader specialet ligge, mens hjernen lader op.
Der er nogle, der bager en helt masse kager. Andre dyrker motion eller meditation. Men de fleste finder ro ved at binge-watche nogle gode serier på en af de mange streamingstjenester. Det er god afveksling til specialeskrivningen, og det koster ikke mere, end at de fleste studerende kan være med. Se sammenligning af streamingtjenester her.
Råd 2: Lad være med at gøre det mere kompliceret, end det er
Et speciale er faglig formidling. Det vil sige, at du skal være opmærksom på formidlingen. Brug de ord, du ville bruge, hvis du stod overfor personen og skulle forklare det, så personen forstår det hurtigt og nemt.
Det hjælper også dig selv – for hvis du har svært ved at forklare indholdet på en simpel måde, skyldes det højst sandsynligt, at du ikke selv forstår det. Så må du en tur ned i bøgerne igen, søge en bedre forståelse, inden du nedfælder det på skrift.
Drop de indviklede sætninger og unødvendige akademiske ord. Du skal for alt i verden ikke forsøge at lyde akademisk. Hvis du tænker akademisk, og du kender dit fags terminologi, kommer den akademiske skrivestil helt af sig selv.
Akademisk sprog er ikke lange, komplicerede sætninger med mange, svære femmedord. Nej, akademisk sprog er et fagsprog, der er klart og præcist. Derfor skal du sørge for at slette alle unødvendige ord, og vær ikke bange for korte sætninger. Faktisk vil jeg anbefale, at du erstatter nogle kommaer med punktummer.
Det plejer at gøre noget godt for formidlingen – og dit sprog bliver ikke mindre akademisk af den grund.
Råd 3: Kill your (many) darlings
Når du er færdig med første udkast, er opgaven sandsynligvis en del længere, end den må være.
Som det så ofte er, overvurderer vi, hvor svært det er at skrive meget – og før vi har set os om, skal vi have skrevet en del mindre.
Her må du være hård og kontant.
Jeg kan huske, at jeg selv skulle slette mindst 30 siders materiale fra mit speciale, da jeg var i mål med første udkast. Det var en hård proces, for jeg syntes jo, at alt, jeg havde skrevet, var væsentligt.
Men det kunne jo ikke nytte noget, for man skal jo overholde omfangskravet. Så jeg gik i gang med den svære proces at skære fra og komprimere – og selv om det gjorde ondt, gjorde det godt. For jeg kunne jo godt se, at mit speciale blev mere skarpt og præcist af den proces.
Du bliver overrasket over, hvor meget du kan undvære.
Råd 4: Husk nu korrekturlæsningen
Sørg for, at dit speciale er grundigt rettet igennem, inden du afleverer det. Man skal ikke underkende betydningen af et klart og korrekt opgavesprog, når specialet skal bedømmes.
Så en grundig omgang korrekturlæsning – selv om den proces ikke er så spændende – er nødvendig. Få også en studiekammerat eller en anden til at læse opgaven igennem. Selv om du læser den grundigt igennem for fejl, vil du med sikkerhed have overset en del.
Læs evt. her om tips til, hvordan du kan korrekturlæse din opgave selv.
Nu er du ved at være i mål. Tillykke med det. Selv om du lige nu er træt af at skrive speciale, vil du om nogle år tænke tilbage på perioden som en fantastisk tid – for du skal ikke regne med, at du igen kommer til at kunne fordybe dig så meget i et område.
Den tid kommer næppe igen – desværre.
Nogen og nogle lyder helt ens, når man taler. Men rent faktisk er det to ord, der staves forskelligt. Og der er mange, der forveksler ordene, når de skriver.
Adverbier (biord) er en klasse af ord, der defineres negativt. Adverbier er alle de ord, der ikke tilhører en anden ordklasse. Man har – i mangel på et forgrenet ordklassesystem – samlet en række mere ubestemmelige ord i sin egen ordklasse: adverbier.
Nutids-r (alias præsens-r). Hvad er nutids-r? Det er først og fremmest en af de absolut største syndere, når det kommer til stavefejl på dansk.
Uden at vide det med sikkerhed tør jeg godt at sige, at det er et mindretal, der rammer plet med nutids-r hver gang.
Det er desværre stadig en relativt udbredt tankegang – især blandt offentlige myndigheder og hos studerende – at hvis noget er vigtigt, så skal det beskrives kompliceret.
Du står nu overfor at skrive speciale, og det kan virke uoverskueligt. For hvordan i alverden skal du komme i mål med 70 sider, når du fra start har lige præcis 0?
Der hersker en del tvivl om, hvad startkommaet er. Det er blevet sådan et begreb, som alle har hørt om, men som ingen rigtigt aner, hvad betyder.
Hans og sin er ejestedord, eller personlige pronominer, der udtrykker et ejerskab i sætningen. Desværre er der mange, der får ejerskabet placeret forkert, når de bruger hans ...
Det smarte svar er: Det gør man ikke.
Bag idéen om den gode SEO-tekst ligger en tro på, at man ved at gøre brug af forskellige skriveteknikker kan optimere sin tekst mod søgemaskiner ...