Transskriber dine lyddata selv

Transskribér dine lyddate selv Transskription af lyddate er for mange forskere en tidskrævende klods om benet. Man skriver og skriver, men kommer ingen vegne med de timevis af optagelser af …

Stedord

Stedord

Fire råd om brugen af stedord Et stedord er et ord, der – som navnet antyder – står i stedet for noget andet, som ordet refererer til. Dette andet vil …

Pronominer

Pronomen

Pronomen Et pronomen er et ”ord, som står i stedet for eller henviser til et tidligere nævnt eller underforstået substantiv eller substantivisk udtryk” (DDO). Fordi et pronomen står i stedet …

Forkortelser

Forkortelser

Forkortelser 1. Hvorfor bruger man forkortelser? Lidt forenklet kan man sige, at vi bruger forkortelser i akademiske opgaver (bachelorprojekter, specialer og ph.d.-afhandlinger) for at undgå unødig repetition og/eller lange, snørklede …

figur

Tabeller og figurer

Sådan bruger man tabeller og figurer i akademiske opgaver   Tabeller og figurer er gode visuelle formidlingskanaler i akademisk opgaver: bacheloropgaver, specialer og afhandlinger. De bryder tekstens monotoni og videregiver …

pdf_korrektur

Korrekturlæsning PDF

Korrekturlæsning i PDF   Korrekturlæsning i PDF er en udfordring for enhver korrekturlæser. PDF er per definition et låst, ikke-redigérbart format. Når man ikke kan redigere en fil, kan man …

Ligge eller lægge

Ligge eller lægge?   Hvilken af følgende to sætninger er korrekt: ”Forfatteren henligger handlingen til 1800-tallet” eller ”forfatteren henlægger handlingen til 1800-tallet”? Hvornår bruger man ligger, og hvornår lægger? Det …

Pleonasmer

Pleonasme En PLEONASME er en forbindelse af ord, der unødigt gentager det samme betydningsindhold. Det er fx pleonastisk at sige ”lige et kort øjeblik”, for et øjeblik er defineret som …

nogen-nogle

Nogen eller nogle

Nogen eller nogle? Nogen eller nogle? Du kender sikkert problemstillingen! Når man taler, går det godt, for man udtaler nogen og nogle helt ens. Men når man skriver, er nogen/nogle en …