Hans eller sin?

Hans eller sin? Her er den lette regel.

Hans og sin er ejestedord, eller personlige pronominer, der udtrykker et ejerskab i sætningen. Desværre er der mange, der får ejerskabet placeret forkert, når de bruger hans og sin i sproget.

Derfor: Glem alt om retskrivningens kryptiske regler for brugen af ejestedordene hans og sin. De er alt for besværlige. 

Her er den enkle regel:

Hvis det giver mening i sætningen at skrive sin egen, skal der stå sin.

Hvis det giver mening i sætningen at skrive en andens, skal der står hans.

Se pĂĄ eksemplet her:

  • Spekulanten trimmede hans aktieportefølje.

Hvis meningen er den, at spekulanten trimmede sin egen aktieportefølje, skal der stå sin:

  • Spekulanten trimmede sin (sin egen) aktieportefølje.

Omvendt, hvis det rent faktisk er en andens aktieportefølje, der trimmes, fx fætterens, skal der stå:

  • Spekulanten trimmede hans (en andens) aktieportefølje.

Man kan komme galt afsted, hvis man ikke gør det rigtigt.

  • Jensen kysser hans kone.

Hvis kone? Sin egen eller en andens? 

Så enkelt er det med hans eller sin. Giver sætningen mening med sin egen, skal der stå sin. Giver den mening med en andens, skal der stå hans.

Den grammatiske regel er som følger. Hvis ejestedordet, altså hans/hendes eller sin/sit, peger tilbage på sætningens grundled, bruges sin/sit:

  • Ejendomsmægleren mistede sin troværdighed.

I sætningen her handler det om ejendomsmæglerens troværdig, og da ejestedordet, altså enten hans eller sin, fører tilbage til grundleddet, altså ejendomsmægleren, skal der stå sin.

Men igen, hvor svært kan det være.

  • Ejendomsmægleren mistede en andens troværdighed.

Nej vel? Derfor sin.

 

Pas på sin i skjulte sætninger

Reglen om, at man skal bruge sin, hvis sin fører tilbage til grundleddet, kan snyde. Se for eksempel på sætningen her:

  • Lise hørte manden skælde sin søn ud.

Den grammatiske regel siger som sagt, at man skal bruge sin, hvis ejestedordet viser tilbage til sætningens grundled. Men hov, her er grundleddet jo "Lise", så er det så Lises søn, manden skælder ud?

Nej, det er det ikke. Det er mandens egen søn, han skælder ud. Reglen om grundled bryder her sammen, fordi sætningen rummer en skjult sætning, nemlig: Manden skælder sin søn ud.

Et andet eksempel kunne være:

  • Vi sĂĄ Lise dyrke sine tomater i haven.

Også her gælder, at hvis der var tale om hendes tomater, ville det ikke være Lises tomater, men måske Bente eller Annes – altså en andens.

 

Sin eller dens/dets?

Men hvad sĂĄ, nĂĄr grundleddet ikke er en person. Kan man sĂĄ stadig bruge sin?

Ja, det kan man godt.

  • Huset havde – trods sit svage fundament – stĂĄet i mere end 100 ĂĄr

Der er faktisk valgfrihed mellem brugen af sin/sit og dens/dets, nĂĄr det, der peges tilbage pĂĄ, ikke er en person.

  • Inden længe vil landet miste dets/sin selvstændighed. 

 

Sin eller deres?

Hvis det grundled, som ejestedordet fører tilbage til, er bøjet i flertal, bruges hverken sin eller hans, men derimod deres. 

  • Politikerne glemte deres gode manerer til afslutningsdebatten.
  • Firbenene taber deres haler, nĂĄr de føler sig truet.
  • Mændene kyssede deres koner.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.