Hans eller sin?

Hans eller sin? Her er den lette regel.

Hans og sin er ejestedord, eller personlige pronominer, der udtrykker et ejerskab i sætningen. Desværre er der mange, der får ejerskabet placeret forkert, når de bruger hans og sin i sproget.

Derfor: Glem alt om retskrivningens kryptiske regler for brugen af ejestedordene hans og sin. De er alt for besværlige. 

Her er den enkle regel:

Hvis det giver mening i sætningen at skrive sin egen, skal der stå sin.

Hvis det giver mening i sætningen at skrive en andens, skal der står hans.

Se på eksemplet her:

  • Spekulanten trimmede hans aktieportef√łlje.

Hvis meningen er den, at spekulanten trimmede sin egen aktieportef√łlje, skal der st√• sin:

  • Spekulanten trimmede sin (sin egen) aktieportef√łlje.

Omvendt, hvis det rent faktisk er en andens aktieportef√łlje, der trimmes, fx f√¶tterens, skal der st√•:

  • Spekulanten trimmede hans (en andens) aktieportef√łlje.

Man kan komme galt afsted, hvis man ikke g√łr det rigtigt.

  • Jensen kysser hans kone.

Hvis kone? Sin egen eller en andens? 

Så enkelt er det med hans eller sin. Giver sætningen mening med sin egen, skal der stå sin. Giver den mening med en andens, skal der stå hans.

Den grammatiske regel er som f√łlger. Hvis ejestedordet, alts√• hans/hendes eller sin/sit, peger tilbage p√• s√¶tningens grundled, bruges sin/sit:

  • Ejendomsm√¶gleren mistede sin trov√¶rdighed.

Hans eller sin

I s√¶tningen her handler det om ejendomsm√¶glerens trov√¶rdig, og da ejestedordet, alts√• enten hans eller sin, f√łrer tilbage til grundleddet, alts√• ejendomsm√¶gleren, skal der st√• sin.

Men igen, hvor svært kan det være.

  • Ejendomsm√¶gleren mistede en andens trov√¶rdighed.

Nej vel? Derfor sin.

 

Pas på sin i skjulte sætninger

Reglen om, at man skal bruge sin, hvis sin f√łrer tilbage til grundleddet, kan snyde. Se for eksempel p√• s√¶tningen her:

  • Lise h√łrte manden sk√¶lde sin s√łn ud.

Den grammatiske regel siger som sagt, at man skal bruge sin, hvis ejestedordet viser tilbage til s√¶tningens grundled. Men hov, her er grundleddet jo "Lise", s√• er det s√• Lises s√łn, manden sk√¶lder ud?

Nej, det er det ikke. Det er mandens egen s√łn, han sk√¶lder ud.¬†Reglen om grundled bryder her sammen, fordi s√¶tningen rummer en skjult s√¶tning, nemlig: Manden sk√¶lder sin s√łn ud.

Et andet eksempel kunne være:

  • Vi s√• Lise dyrke sine tomater i haven.

Ogs√• her g√¶lder, at hvis der var tale om hendes tomater, ville det ikke v√¶re Lises tomater, men m√•ske Bente eller Annes ‚Äď alts√• en andens.

 

Sin eller dens/dets?

Men hvad så, når grundleddet ikke er en person. Kan man så stadig bruge sin?

Ja, det kan man godt.

  • Huset havde ‚Äď trods sit svage fundament ‚Äď st√•et i mere end 100 √•r

Der er faktisk valgfrihed mellem brugen af sin/sit og dens/dets, når det, der peges tilbage på, ikke er en person.

  • Inden l√¶nge vil landet miste dets/sin selvst√¶ndighed.¬†

 

Sin eller deres?

Hvis det grundled, som ejestedordet f√łrer tilbage til, er b√łjet i flertal, bruges hverken sin eller hans, men derimod deres.¬†

  • Politikerne glemte deres gode manerer til afslutningsdebatten.
  • Firbenene taber deres haler, n√•r de f√łler sig truet.
  • M√¶ndene kyssede deres koner.

 

Kommahaj eller kommatorsk?

Tjek dine kommaskills her.

4 tanker om “Hans eller sin?

  1. Mette Svar

    Kan nogen hj√¶lpe mig her – jeg er ikke i tvivl om, hvad mine √łrer synes er rigtigt (man er vel jyde!), men jeg kan ikke finde en regel, der beskriver denne situation.
    Peter har et problem. Hans/sin far er sur.
    Ejestedordet står jo i stedet for Peter + ejefald. Hans eller sin?

    • opgavekorrektur Indl√¶gs forfatterSvar

      Hej Mette
      “Sin” er et ejestedord, der f√łrer tilbage til grundleddet. “Sin” kan aldrig selv fungere som grundled eller v√¶re en del af et grundled i en s√¶tning. Derfor er svaret: “Peter har et problem. Hans far er sur”.
      Vh Jan

  2. Rasmus Meibom Svar

    Hej hej – f√łlgende har jeg det lidt sv√¶rt med:

    Jeg har delt et billede af min s√łn med is i hele hovedet og s√• skriver jeg i teksten under billedet: “Han er liges√• glad for is, som hans far er!”, og det blir jeg korrekset for… men…

    Man kan vel ikke skrive: “Han er liges√• glad for is, som sin far er!”?!? Og hvis jeg skriver: “Han er liges√• glad for is, som sin far!”, s√• lyder det som om han er liges√• glad for mig, som han er glad for is!?!

    Hvad tænker I?

    Rasmus

    • opgavekorrektur Indl√¶gs forfatterSvar

      Hej Rasmus
      Godt sp√łrgsm√•l.
      Det er dig, der har ret.
      I sammenligninger er det i udgangspunktet valgfrit at bruge ‘sin’ eller ‘hans’, fx “Klara er klogere end sin/hendes far” og “Valdemar elsker is som sin/hans storebror”. Men hvis sammenligningsleddet udg√łr en s√¶tning med grundled og udsagnsled, s√• er ‘hans’ den rigtige form: “Han er liges√• glad for is, som hans far er”.
      /Jan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.