Klar til mundtligt forsvar

Hjælp til det mundtlige forsvar af dit speciale eller bacheloropgave

2-6 timer á 500 kr./time

Mundtligt forsvar af speciale og bacheloropgave

Hjælp til det mundtlige specialeforsvar eller bachelorforsvar

Vil du være helt klar til det mundtlige forsvar af dit speciale, bacheloropgave eller afhandling? Pakken Klar til mundtligt forsvar indeholder følgende:

  • Sparring med erfaren akademisk vejleder
  • Gennemgang af krav og forventninger til det mundtlige forsvar
  • Overblik over opgavens styrker og svagheder
  • Vejledning i at argumentere for dit arbejde og for opgavens resultater
  • Prøveeksamen, hvor din vejleder stiller de kritiske spørgsmål

Fremstå velovervejet og kompetent til eksamen

Formålet med det mundtlige forsvar af dit speciale eller bacheloropgave er at give dig lejlighed til at præsentere din opgave og de resultater, du har opnået. Du kan her redegøre for og uddybe dine metode- og teorivalg. Du kan demonstrere, at du er bevidst om opgavens styrker og svagheder og har overvejet, hvordan du eventuelt kunne have grebet dit arbejde anderledes an.

Når du besvarer spørgsmål fra vejleder og censor, kan du samtidig sørge for, at evt. misforståelser bliver ryddet af vejen, og du kan reflektere over og perspektivere dit arbejde, så det fremstår stærkest muligt forud for den endelige bedømmelse.

Det mundtlige forsvar er derfor en god mulighed for at vise, at du er velovervejet og fagligt kompetent – men det kræver selvfølgelig, at du har gjort det nødvendige forarbejde.

Hvad indeholder pakken?

Et sparringsforløb op til specialeforsvaret eller bachelorforsvaret sker i samarbejde med en af vores akademiske vejledere, som ved alt om, hvordan et mundtlig opgaveforsvar forløber, og hvad du kan forvente at blive spurgt om.

I forløbet får du grundig vejledning og støtte, når du skal finde styrker og svagheder i din opgave, og inspiration til at argumentere mundtligt for dit arbejde og dine resultater.

Sparringsforløbet kan – hvis du ønsker det – afsluttes med en prøveeksamen, hvor din vejleder agerer prøveeksaminator og gennemgår de spørgsmål, der med stor sandsynlighed kan blive stillet til eksamen. Du får her mulighed for – og hjælp til – at præsentere og forsvare dine argumenter i praksis.

Vi får også formuleret gode svar på kritiske spørgsmål, du måske ikke selv ville have forudset. Med andre ord: Vi samarbejder om at sikre, at du altid har et kvalificeret svar i ærmet og kan håndtere en akademisk dialog og meningsudveksling på et tilfredsstillende niveau.

Det mundtlige forsvar er altid vigtigt

Det er vigtigt at understrege, at du bør prioritere det mundtlige forsvar og forberedelsen til det. Det er ærgerligt, hvis det store skriftlige arbejde, der ligger bag et speciale eller et bachelorprojekt, ikke vurderes efter fortjeneste, fordi du ikke fremstår skarp i dialogen med vejleder og censor.

En effektiv og velafprøvet måde at ruste sig til den mundtlige eksamen på er at få professionel hjælp til at forberede forsvaret. Vi får udelukkende positive tilbagemeldinger fra vores kunder, og det skyldes, at vores akademiske vejledere har stor erfaring med at hjælpe studerende – både under skriveprocessen og op til det mundtlige opgaveforsvar.

Hvad skal man tænke på ved et mundtligt forsvar?

Når du skal forberede dig til det mundtlige forsvar, er der en række vigtige spørgsmål, du bør overveje, og det er måske ikke altid den letteste situation at stå i.

Det kan være svært at bevare det kølige overblik over alt det stof, man muligvis har kæmpet lidt med. Selvom man nu har fået afleveret, kan man efter den første lettelse hurtigt blive usikker på, om opgaven er god nok.

Man læser den igen og spørger sig selv, om den problemformulering, man har sat sig for at behandle, mon er besvaret tilfredsstillende. Begynder tvivlen at nage, kommer bekymringen måske også for, hvilke kritiske spørgsmål vejleder kan finde på at stille. Hvor ligger svaghederne, er der en god balance mellem empiri og teori, er nogle afsnit for lange, mens andre måske fylder for lidt?

Skal man forsøge at tale uden om svaghederne eller indrømme, at de er der, og forklare hvorfor? Og kan man påvirke dialogen, så styrkerne får den størst mulige opmærksomhed?

Og hvordan er det lige med forholdet mellem selve opgaven og det mundtlige forsvar: Kan man tale vurderingen op, eller – selvfølgelig mere bekymrende – kan man risikere at tale den ned?

Det er tanker, de fleste studerende gør sig.

Med pakken Klar til mundtligt forsvar hjælper vi dig med at rydde bekymringer af vejen og klæde dig på til det mundtlige forsvar.

2-6 timers sparring

Ofte er samarbejdet om det mundtlige forsvar afslutningen på et længere forløb, hvor vi har sparret på opgaven under selve skriveprocessen og/eller læst korrektur på opgaven. Her kender din vejleder opgaven, og sparringen op til opgaveforsvaret kan derfor typisk klares på et par timer.

Men vi tilbyder også Klar til mundtligt forsvar-pakken som en selvstændig ydelse. Her skal vi bruge lidt ekstra tid på at gennemlæse opgaven for at danne os et ordentligt indtryk af, hvad vi skal fokusere på i sparringen op til den mundtlige forsvar. Et sådant forløb strækker sig typisk over 3-6 timer, afhængigt af om opgaven er en bacheloropgave på 25 sider eller et speciale på 70 sider.

De hidtidige resultater

De tilbagemeldinger, vi får fra studerende, er meget positive. De giver udtryk udtryk for, at de har følt sig bedre rustet til det mundtlige forsvar, og at de spørgsmål, der blev stillet, meget ofte lå tæt op ad dem, vi sammen havde forberedt.

Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre mere om pakken.

God kommunikation fra starten. Så snart jeg havde bestilt, lagde vi en plan herfra. Jeg lærte en masse af processen og fik løftet min opgave gevaldigt efter jeg havde haft opgavekorrektur inde over. Det var fantastisk både at få konstruktiv feedback og ros. Det var en ærlig og transparent sparring. Jeg fik også hjælp til den sproglige del og fik også her givet opgaven et kæmpe løft. TAK! Jeg fik en top karakter og jeg er så taknemmelig for jeres service. Smileys herfra

Christina Krogh

Jeg kan til en hver tid anbefale studerende at gøre brug af opgavekorrekturs services. Jeg gjorde brug af både korrektur og sparring under mit speciale, hvilket gjorde en massiv forskel for min proces og det endelige resultat. Under specialeskrivning er man ofte i stort tidspres og usikkerheder melder sig hver eneste dag, men da jeg fik sparring med opgavekorrektur fik jeg det med en upartisk professionel person, som ydermere var meget dygtig og ikke lagde fingrene i mellem, det var konkret og gav mening. Jeg fik nogle virkelig brug bare råd og forståelse for, hvad der i mit projekt var rigtig godt, hvad der kunne gøres bedre og råd til hvordan. Opgavekorrektur gjorde en forskel for mig og gjorde at min oplevelse med specialeskrivningen blev bedre.

Anders B.

Hvordan bestiller jeg pakken?
Det er bedst at skrive til Jan på mail@opgavekorrektur.dk.

Er det lovligt at få hjælp til det mundtlige forsvar?
Ja, man må gerne få hjælp til at forberede forsvaret af sit speciale eller sin bacheloropgave. Vi klæder den studerende på til at kunne reflektere over og diskutere sin opgave, men det er den studerende selv, der skal "levere" til eksamen.

Er sparringen skriftligt eller mundtlig?
Det er op til den studerende. I de fleste tilfælde er forløbet både skriftligt og mundtligt. Typisk indledes det med, at vejlederen læser opgaven igennem, inden den første samtale over telefonen eller virtuelt. Derefter vil sparringen typisk være skriftlig, inden forløbet afsluttes med en samtale og/eller en prøve-eksamen. Men vi skruer det forløb sammen, som den studerende har brug for.

Er vejlederen håndplukket ud fra opgavens emne?
Nej, det ville kræve en masse vejledere, hver med sit eget ekspertiseområde, men med et begrænset antal opgaver at sparre om. Vi prioriterer anderledes. Vi råder over et mindre antal vejledere, der til gengæld har opbygget stor rutine i akademisk sparring. Det giver – efter vores erfaring – den mest kompetente vejledning.

korrekturlaesning-korrektur
korrekturlaesning-korrektur

Standardkorrektur

Har du ikke tid til korrekturlæsningen? Med denne service rettes alle fejl, fx stavefejl, grammatiske fejl, kommafejl, slåfejl og alle andre fejl. Vi sørger for, at opgaven er fejlfri fra a til z.

Læs mere her

Akademisk Korrektur

Servicen indeholder alt fra Standardkorrektur, men i tillæg får du omformuleringer til et mere akademisk sprog, tjek af referenceteknik, begrebsharmonisering og kommentarer til sprogbrugen.

Læs mere her

Kombi-pakken: sparring og korrektur

Ønsker du både akademisk sparring og akademisk korrekturlæsning? Sparringen giver konkrete forslag til, hvordan du kan forbedre din opgave. Korrekturlæsningen løfter sproget markant.

Læs mere her

Startpakke til den gode opgaveskrivning

Det er svært at skrive akademisk, og mange kommer skævt fra start. Få hjælp til emnevalg, problemformulering, teori, metode, struktur, litteratur mv., så du får det rigtige afsæt til at skrive en god opgave.

Læs mere her

Akademisk Sparring

Akademisk Sparring er til dig, som gerne vil have vejledning under opgaveskrivningen, så processen bliver en god oplevelse, og så opgaven lever op til de krav, der stilles til den.

Læs mere her

Klar til mundtligt forsvar

Skal du forsvare dit speciale eller din bacheloropgave? Vi hjælper dig med at forberede eksamen, så du kan "forsvare" din opgave på en faglig kompetent og overbevisende måde.

Læs mere her