Kommatest

Tjek dine komma-skills med disse kommaĂžvelser

Kommatest er ikke bare for sjov – selv om de er sjove. Man kan rent faktisk lére at sétte komma ved at tage en test. Det er kommaþvelser med et konkurrenceelement.

Vi har forelĂžbig lavet to kommatests. Det gĂžr ikke ondt – mĂ„ske kun pĂ„ stoltheden 😉 Men det krĂŠver lidt arbejde at blive kommahaj. 

  • Se det samlede resultat efter sidste spĂžrgsmĂ„l
  • Se dit resultat i forhold til gennemsnittet
  • Se en oversigt over dine svar.

Kommatest 1: Blandede bolsjer

I denne test tjekker du dine generelle komma-skills: Er du kommahaj eller kommatorsk? Testen rummer 15 kommaspÞrgsmÄl.

 

0%
51102

Kommatest 1 – Blandede bolsjer

Du skal bruge det traditionelle komma (startkomma).

VĂŠlg sĂŠtningen med korrekt kommatering.

God fornþjelse 🙂

1 / 15

Kommatest

2 / 15

Kommatest

3 / 15

Kommatest

4 / 15

Kommatest

5 / 15

Kommatest

6 / 15

Kommatest

7 / 15

Kommatest

8 / 15

Kommatest

9 / 15

Kommatest

10 / 15

Kommatest

11 / 15

Kommatest

12 / 15

Kommatest

13 / 15

Kommatest

14 / 15

Kommatest

15 / 15

Kommatest

Din score er

Gennemsnitsscoren er 60%

0%

 

Kommatest 2: TrĂŠn kommareglerne

Denne kommaÞvelse fokuserer pÄ at trÊne en rÊkke enkle kommaregler, fx komma foran "at", opremsningskomma, komma omkring parentiske tilfÞjelser og sÄ videre. Du fÄr reglerne forklaret (info-ikonet), og dine svar kommenteres lÞbende.

SpÞrgsmÄlene fÞlger den samme rÊkkefÞlge som i vores beskrivelse af 8 lette kommaregler. KommaÞvelsen rummer 25 spÞrgsmÄl.

 

0%
17109

Kommatest 2 – Trén kommareglerne

Du skal bruge det traditionelle komma (startkomma).

VĂŠlg sĂŠtningen med korrekt kommatering.

Klik pÄ info-ikonet i Þverste venstre hjÞrne for hjÊlp.

God fornþjelse 🙂

Brug reglen om komma foran "at", med mindre der stÄr et udsagnsord efter, fx "at spise". I de tilfÊlde skal der ikke komma foran "at".

1 / 25

SpĂžrgsmĂ„l 1 – Komma foran "at"

Brug reglen om komma foran "at", med mindre der stÄr et udsagnsord efter, fx "at spise". I de tilfÊlde skal der ikke komma foran "at".

2 / 25

SpĂžrgsmĂ„l 2 – Komma foran "at"

Brug reglen om komma foran "at", med mindre der stÄr et udsagnsord efter, fx "at spise". I de tilfÊlde skal der ikke komma foran "at".

3 / 25

SpĂžrgsmĂ„l 3 – Komma foran "at"

Brug reglen om altid at sĂŠtte komma foran "men".

4 / 25

SpĂžrgsmĂ„l 4 – Komma foran "men"

Brug reglen om, at der altid skal sĂŠttes komma foran ordene "som" og "der", hvis de to ord kan erstatte hinanden i sĂŠtningen.

5 / 25

SpĂžrgsmĂ„l 5 – Komma foran "som" og "der"

Brug reglen om, at der altid skal sĂŠttes komma foran ordene "som" og "der", hvis de to ord kan erstatte hinanden i sĂŠtningen.

6 / 25

SpĂžrgsmĂ„l 6 – Komma foran "som" og "der"

Brug reglen om, at der altid skal sĂŠttes komma foran ordene "som" og "der", hvis de to ord kan erstatte hinanden i sĂŠtningen.

7 / 25

SpĂžrgsmĂ„l 7 – Komma foran "som" og "der"

I opremsninger er reglen den, at der skal sĂŠttes komma mellem delene i opremsningen – pĂ„nĂŠr de sidste to dele. Her skriver man "og" eller "eller" i stedet for at sĂŠtte et komma.

8 / 25

SpĂžrgsmĂ„l 8 – Komma i opremsninger

I opremsninger er reglen den, at der skal sĂŠttes komma mellem delene i opremsningen – pĂ„nĂŠr de sidste to dele. Her skriver man "og" eller "eller" i stedet for at sĂŠtte et komma.

9 / 25

SpĂžrgsmĂ„l 9 – Komma i opremsninger

I opremsninger er reglen den, at der skal sĂŠttes komma mellem delene i opremsningen – pĂ„nĂŠr de sidste to dele. Her skriver man "og" eller "eller" i stedet for at sĂŠtte et komma. De dele, der sĂŠttes komma mellem, kan godt bestĂ„ af flere ord.

10 / 25

SpĂžrgsmĂ„l 10 – Komma i opremsninger

I opremsninger er reglen den, at der skal sĂŠttes komma mellem delene i opremsningen – pĂ„nĂŠr de sidste to dele. Her skriver man "og" eller "eller" i stedet for at sĂŠtte et komma. Hvis der kun er to dele i opremsningen, sĂŠtter man komma mellem dem.

11 / 25

SpĂžrgsmĂ„l 11 – Komma i opremsninger

Der skal altid sÊttes komma foran udsagnsord, der er bÞjet i imperativ (bydeform). I praksis vil der ofte stÄ et bindeord foran udsagnsordet, og sÄ sÊtter man kommaet foran bindeordet.

12 / 25

SpĂžrgsmĂ„l 12 – Komma foran udsagnsord i bydeform

Der skal altid sÊttes komma foran udsagnsord, der er bÞjet i imperativ (bydeform). I praksis vil der ofte stÄ et bindeord ("og" eller "eller")  foran udsagnsordet, og sÄ sÊtter man kommaet foran bindeordet.

13 / 25

SpĂžrgsmĂ„l 13 – Komma foran udsagnsord i bydeform

Der skal (nĂŠsten) altid sĂŠttes komma foran hv-ord.

14 / 25

SpĂžrgsmĂ„l 14 – Komma foran hv-ord

Der skal (nĂŠsten) altid sĂŠttes komma foran hv-ord: hvem, hvad, hvor, hvordan, hvorfor, hvis med videre.

15 / 25

SpĂžrgsmĂ„l 15 – Komma foran hv-ord

Der skal komma omkring tilfÞjelser. En tilfÞjelse er noget, der giver supplerende information, men som egentligt kan undvÊres i sÊtningen, uden at sÊtningen bliver meningslÞs. Et eksempel er "Jeg vil, for nu at sige det rent ud, ikke stÄ model til mere fra din side". Her kan "for nu at sige det rent ud" undvÊres, og det er derfor en tilfÞjelse, der skal sÊttes komma omkring.

16 / 25

SpĂžrgsmĂ„l 16 – Komma omkring tilfĂžjelser

Der skal komma omkring tilfÞjelser. En tilfÞjelse er noget, der giver supplerende information, men som egentligt kan undvÊres i sÊtningen, uden at sÊtningen bliver meningslÞs. Et eksempel er "Jeg vil, for nu at sige det rent ud, ikke stÄ model til mere fra din side". Her kan "for nu at sige det rent ud" undvÊres, og det er derfor en tilfÞjelse, der skal sÊttes komma omkring.

17 / 25

SpĂžrgsmĂ„l 17 – Komma omkring tilfĂžjelser

Der skal komma omkring tilfÞjelser. En tilfÞjelse er noget, der giver supplerende information, men som egentligt kan undvÊres i sÊtningen, uden at sÊtningen bliver meningslÞs. Et eksempel er "Jeg vil, for nu at sige det rent ud, ikke stÄ model til mere fra din side". Her kan "for nu at sige det rent ud" undvÊres, og det er derfor en tilfÞjelse, der skal sÊttes komma omkring.

18 / 25

SpĂžrgsmĂ„l 18 – Komma omkring tilfĂžjelser

Der skal komma omkring tilfÞjelser. En tilfÞjelse er noget, der giver supplerende information, men som egentligt kan undvÊres i sÊtningen, uden at sÊtningen bliver meningslÞs. Et eksempel er "Jeg vil, for nu at sige det rent ud, ikke stÄ model til mere fra din side". Her kan "for nu at sige det rent ud" undvÊres, og det er derfor en tilfÞjelse, der skal sÊttes komma omkring.

19 / 25

SpĂžrgsmĂ„l 19 – Komma omkring tilfĂžjelser

Der skal sÊttes komma mellem to hovedsÊtninger, nÄr de hver isÊr rummer et grundled og et udsagnsled, altsÄ X og O. To hovedsÊtninger i forlÊngelse af hinanden bindes sammen af enten "og", "eller" eller "men". Kommaet skal sÊttes foran bindeordet.

20 / 25

SpĂžrgsmĂ„l 20 – Komma mellem hovedsĂŠtninger

Der skal sÊttes komma mellem to hovedsÊtninger, nÄr de hver isÊr rummer et grundled og et udsagnsled, altsÄ X og O. To hovedsÊtninger i forlÊngelse af hinanden bindes sammen af enten "og", "eller" eller "men". Kommaet skal sÊttes foran bindeordet.

21 / 25

SpĂžrgsmĂ„l 21 – Komma mellem hovedsĂŠtninger

Alle nemme kommaregler er bÞrn af denne hovedregel: Der sÊttes komma mellem alle sÊtninger, der har et grundled (X) og et udsagnsled (O). SÄ hvis der er flere XO'er mellem to punktummer, er det fordi, der er flere sÊtninger. Og sÄ sÊtter man komma mellem de enkelte sÊtninger.

22 / 25

SpĂžrgsmĂ„l 22 – Komma mellem alle sĂŠtninger

Alle nemme kommaregler er bÞrn af denne hovedregel: Der sÊttes komma mellem alle sÊtninger, der har et grundled (X) og et udsagnsled (O). SÄ hvis der er flere XO'er mellem to punktummer, er det fordi, der er flere sÊtninger. Og sÄ sÊtter man komma mellem de enkelte sÊtninger.

23 / 25

SpĂžrgsmĂ„l 23 – Komma mellem alle sĂŠtninger

Alle nemme kommaregler er bÞrn af denne hovedregel: Der sÊttes komma mellem alle sÊtninger, der har et grundled (X) og et udsagnsled (O). SÄ hvis der er flere XO'er mellem to punktummer, er det fordi, der er flere sÊtninger. Og sÄ sÊtter man komma mellem de enkelte sÊtninger.

24 / 25

SpĂžrgsmĂ„l 24 – Komma mellem alle sĂŠtninger

Alle nemme kommaregler er bÞrn af denne hovedregel: Der sÊttes komma mellem alle sÊtninger, der har et grundled (X) og et udsagnsled (O). SÄ hvis der er flere XO'er mellem to punktummer, er det fordi, der er flere sÊtninger. Og sÄ sÊtter man komma mellem de enkelte sÊtninger.

25 / 25

SpĂžrgsmĂ„l 25 – Komma mellem alle sĂŠtninger

Din score er

Gennemsnitsscoren er 72%

0%

 

 

76 tanker om “Kommatest

  1. Christian Aagaard Svar

    SĂŠtningen “Der er flyttet en irriterende anstrengende nabo ind ved siden af,” er urimelig, idet man naturligt ville sige:
    Der er flyttet en irriterende og anstrengende nabo ind ved siden af.

    Fjern den fra testen.

    Med venlig hilsen

    Christian Aagaard

    • opgavekorrektur IndlĂŠgs forfatterSvar

      Hej Christian
      Tak for kommentaren.
      Jeg synes, at sĂŠtningen er fin nok. At man kan sige “… en irriterende og anstrengende nabo …” er netop en pointe i forhold til kommateringen i sĂŠtningen.
      Vh Jan

  2. Birgitte Svar

    Jeg er enig i, at den ikke er sĂ„ heldig, den med naboen. Den kan sagtens lĂŠses som ‘irriterende anstrengende’ og altsĂ„ uden komma.
    Dvs. naboen er ikke bÄde irriterende og anstrengende, men anstrengende pÄ en irriterende mÄde.
    Uanset det hele i det tilfĂŠlde nok kan komme lidt ud pĂ„ et. 🙂
    Naboen skal nok hellere vĂŠre fx gammel og irriterende.
    Det kan der ikke tages fejl af.
    🙂

    • opgavekorrektur IndlĂŠgs forfatterSvar

      Hej Birgitte
      Jeg har ikke tÊnkt over, at sÊtningen kunne lÊses sÄdan, men det har du jo helt ret i. Jeg fÄr det Êndret.
      Tak for inputtet.
      Vh Jan

  3. Stefan Svar

    Jeg er glad for, at “Ved at lĂŠgge tallene sammen fĂ„r man den samlede Ă„rlige udgift” er rigtigt skrevet uden komma.
    Det ene er, at mange i dag sĂŠtter komma efter “sammen”, men det mest ugennemskuelige tror jeg er det potentielle komma efter “samlede”. Selv om jeg ville se det som en Ă„rlig udgift, der er samlet, var jeg i tvivl, om “samlede” og “Ă„rlige” faktisk kunne gĂ„ an som sideordnede tillĂŠgsord i den betydning, der er lagt op til.
    Husker tilfĂŠlde hvor denne type emne har vĂŠret taget op i sprogfora med ellers kyndige mennesker – som ikke ligefrem var enige … 😉

    • opgavekorrektur IndlĂŠgs forfatterSvar

      Hej Stefan
      Tak for din kommentar. Ja, det er lidt tricky, om “den samlede Ă„rlige udgift” er en opremsning af sideordnede led (“samlede” og “Ă„rlige”), eller om “samlede” beskriver den “Ă„rlige udgift”. Her er det en pointe, at det ikke er den ‘samlede udgift’, men netop den ‘samlede Ă„rlige udgift‘ – og det er noget andet, vel jeg mene. Men i tvivlsspĂžrgsmĂ„l er den bedste metode vel egentligt at spĂžrge sig selv, om man synes, at ‘den samlede og Ă„rlige udgift’ lyder naturligt og korrekt. Det synes jeg ikke, at det gĂžr, og derfor er “samlede” og “Ă„rlige” ikke sidestillede led. Og derfor skal der ikke vĂŠre komma.
      Tak for inputtet 🙂
      Vh Jan

  4. Jan bambi Svar

    Jeg ville, bare takke meget, for disse ultra seje, teste. De har hjulpet mine kommaer, SÅ MEGET!!

    Mvh Jan,

    ForsĂŠt, god, dag,

    • opgavekorrektur IndlĂŠgs forfatterSvar

      Hej Jan
      Det er jeg glad for at hþre, mange tak 🙂
      /Jan

  5. osama bin laden Svar

    fÞrste gang jeg tog en test fik jeg under 45 % efter jeres hjÊlp har jeg fÄet 74% pÄ nÊste test

  6. Charlotte Svar

    Gode Ăžvelser – tak for dem!
    En af siderne mangler sluttegn đŸ˜±

    De bedste hilsner
    Charlotte 😎

    • opgavekorrektur IndlĂŠgs forfatterSvar

      Hej Charlotte
      Tak for at gĂžre opmĂŠrksom pĂ„ de manglende sluttegn. Det er rettet nu 🙂
      /Jan

  7. Sonja Svar

    jeg er dybt enig med anni, hun har ret, selvom vi er ret gode:)

    GO ANNIIIIII

  8. SĂžren Svar

    Fremragende fornÞjelse, jeg fik 80, aldrig har mutti vÊret sÄ glad.
    Stort smil pÄ lÊben;)
    Hilsen, din sĂžren

  9. gudrun Svar

    hej sonja
    tusind tak for den sĂžde besked du har skrevet:) det varmer
    hygge komma klub imorgen sonja?
    sÄ kan vi drikke lidt te imens. og spise lidt kage
    kh gunrud mommy

  10. Dr. komma Svar

    Ola amigos, Ich bin Milg so dankbar, dass ich den Test God Preserve Comma Test machen konnte.

  11. Sonja Svar

    Dav Gudrun
    Glimrende ide
    Jeg er dog ramt af kage allergi, men te det skader ikke.
    Bare skrev over messenger til mig, ogsÄ kan vi skype.
    KĂŠrlig hilsen din Sonja;)

  12. KM Svar

    Jeg kunne ikke lade vĂŠre med at opdage denne lille fejl:

    At se en god film kan bÄde vÊkke en fÞlelse af frygt, glÊde, lettelse eller vrede.

    Der skal vel stĂ„: “At se en god film kan bĂ„de vĂŠkke en fĂžlelse af frygt, glĂŠde, lettelse OG vrede” eller “At se en god film kan ENTEN vĂŠkke en fĂžlelse af frygt, glĂŠde, lettelse eller vrede”?

    • opgavekorrektur IndlĂŠgs forfatterSvar

      Hej KM
      Det giver jeg dig fuldstĂŠndig ret i. Det bliver rettet. Tak for at gĂžre opmĂŠrksom pĂ„ det 🙂
      /Jan

  13. cmb Svar

    I Ăžvelse 17 og 18 i Ăžvelse 2 undrer jeg mig over, at der ikke i begge tilfĂŠlde er tale om en uddybende tilfĂžjelse, og at der dermed ikke skal vĂŠre komma i begge: Begge sĂŠtninger fungerer uden kerneordet (Rusland og kuglefisk). Hvad er forklaringen?

    • opgavekorrektur IndlĂŠgs forfatterSvar

      Hej cmb
      Tak for kommentaren. Det drejer sig om fĂžlgende sĂŠtninger:

      Verdens stÞrste land, Rusland, har et areal pÄ mere end 17 mio. km2.
      Den giftige fisk kuglefisken er et af verdens farligste dyr.

      Begge sĂŠtninger fungerer grammatisk uden navnetillĂŠgget, men ‘kuglefisken’ er afgĂžrende for den sidste sĂŠtnings semantik.
      I den fĂžrste sĂŠtning er ‘Rusland’ blot er en gentagelse af ‘verdens stĂžrste land’. Der er identitet mellem leddene, og “Rusland” kan udelades. Der skal derfor sĂŠttes komma omkring.
      I den anden sĂŠtning kunne ‘den giftige fisk’ derimod referere til – potentielt – mange forskellige slags fisk. Men der er ikke tale om en hvilken som helst giftig fisk. Det prĂŠciseres derimod, at det lige netop er kuglefisken, der refereres til. Man kan altsĂ„ ikke udelade ‘kuglefisken’ uden tab af mening – og derfor skal der ikke sĂŠttes komma omkring.
      Det er lidt svÊrt at forklare, og jeg kan ogsÄ selv komme i tvivl.
      Man kan evt. lÊse mere pÄ sproget.dk. Scroll ned til afsnittet om parentetiske appositioner.
      /Jan

    • Karsten Svar

      Super godt Jonas
      Jeg har aldrig set sÄ flotte kommaplaceringer.

      Keep up the good work
      MVH Karsten

  14. Asger Svar

    jeg ved ikke om det er meningen, men der hvor der stĂ„r “Danmark bruger i Ă„r 1,32 procent af bnp pĂ„ forsvar men pilen peger op”, mangler der ikke en komma? Ellers er jeg bare forkert.

    • opgavekorrektur IndlĂŠgs forfatterSvar

      Hej Asger
      Det er meningen, at der ikke er komma foran “men” i sĂŠtningen. SĂŠtningen skal illustrere forkert kommatering.
      /Jan

  15. Niels Plenge Svar

    “Da forĂŠldrene finder hende, er hun i chok, og der gĂ„r lang tid, fĂžr hun taler igen.” er helt, uremeligt da komma, foran er ikke, kan lade sig gĂžre.

  16. Claus Svar

    “Den der ler sidst, ler bedst” – Det er da et fast udtryk, og derfor gĂŠlder her andre regler?
    AltsĂ„ er: “Den der ler sidst, ler bedst” rigtigt? Eller hvad?

    • opgavekorrektur IndlĂŠgs forfatterSvar

      Hej Claus
      Jeg er ikke bekendt med, at kommareglerne ikke skulle gĂŠlde for faste udtryk. Derfor vil jeg mene, at “Den, der ler sidst, ler bedst” er korrekt.
      /Jan

  17. Anne Svar

    Hvad er forskellen pÄ opgave 13 i fÞrste test og opgave 18 i anden test?
    – opg 13: delstaten, Alaska,
    – opg 18: den giftige fisk, kuglefisken,

    Hvorfor skal der komma i den ene og ikke den anden? Der er jo tale om delstaten Alaska og fisken kuglefisken.

    PĂ„ forhĂ„nd tak – ogsĂ„ for testen!

    • opgavekorrektur IndlĂŠgs forfatterSvar

      Hej Anne
      Tak for spÞrgsmÄlet.
      Du spĂžrger til kommaerne i disse to sĂŠtninger.
      “USA’s stĂžrste delstat, Alaska, er hĂ„rdt ramt af klimaforandringer”
      “Den giftige fisk kuglefisken er et af verdens farligste dyr”
      I den fĂžrste sĂŠtning skal der sĂŠttes komma omkring Alaska, fordi ordet kan undvĂŠres. Kommaerne fungerer som en slags parentes.
      I den anden sĂŠtning er ordet “kuglefisken” central for meningen. Ordet kan altsĂ„ ikke undvĂŠres. Det er jo ikke en hvilken som helst giftig fisk, men netop kuglefisken, der er et af verdens farligste dyr.
      /Jan

  18. Faaiz Svar

    Hej.

    Jeg ville bare sige at det er et virkelig godt website der har hjulpet min kommer fra at komme fra 40% til 76%.

    Mvh.
    Faaiz

  19. Julia Svar

    Jeg elsker denne side, men ligegyldigt, hvilket af de tre svarmuligheder i quiz 2 jeg vÊlger, fÄr jeg at vide, at det er forkert. SÄ er det svÊrt at blive klogere.

    • opgavekorrektur IndlĂŠgs forfatterSvar

      Hej Julia
      Tak for kommentaren. Jeg kan desvÊrre ikke fremprovokere den fejl, du nÊvner. Et det i den fÞrste eller anden test, og hvilket spÞrgsmÄl drejer det sig om?
      Vh Jan

  20. Tristan Svar

    Jeg syntes at sĂŠtningen ”Men vaniljestĂŠnger er dyre, pĂ„peger hun, og derfor er hun ikke overrasket” ikke helt passer ind inder kategorien ”komma mellem alle sĂŠtninger. Jeg ville mere tage det som en tilfĂžjelse og ikke en fuld sĂŠtning.

    • opgavekorrektur IndlĂŠgs forfatterSvar

      Hej Tristan
      Tak for kommentaren.
      Jeg kan godt fĂžlge, at sĂŠtningen “pĂ„peger hun” har karakter af en tilfĂžjelse. Derfor ville det ogsĂ„ – efter min mening – vĂŠre helt okay at begrunde kommaerne med, at der netop er tale om en tilfĂžjelse.
      Men samtidig er det en hel sÊtning, fordi der bÄde er grundled og udsagnsled (et neksus) i sÊtningen.
      SĂ„ uanset om man fĂžlger reglen om komma omkring tilfĂžjelser eller reglen om komma mellem sĂŠtninger, skal der sĂŠttes komma omkring “pĂ„peger hun”.
      Vh Jan

  21. Kongen af komma Svar

    Var god til det lowkey, men lavede nogle fejl. God test 9/10, fordi intet er perfekt.😉

  22. matematik fessor Svar

    jeg tror lige vi skal have en snak om din matematik!!!

  23. Karsten Svar

    Hej Begitte, Jeg fik selv 99% fĂžrste gang jeg prĂžvede testen, men er mega stolt af dine fremskridt.

    K.H. Karsten

  24. Pernille Hjortlund Svar

    Tak, for en meget god test.
    Nu er jeg sikker pÄ, at jeg bestÄr mine eksamener.

    MVH Pernille

  25. Lene Svar

    “I de perioder, hvor landet har véret ramt af krise, er kunsten altid blomstret op.“
    Kunne det ikke her betragtes, som “i de perioder” hþrer til ledsétningen? Og der derfor ikke skal komma foran hvor.
    Hvis “i de perioder” hĂžrer til hovedsĂŠtningen, antydes det vel, at kunsten blomster op i med jĂŠvne mellemrum uanset tiderne, mens hvis “i de perioder” er knyttet til ledsĂŠtningen, sĂ„ antydes det, at det netop er i krisetider, at kunsten blomster?

  26. Signe Andersen Svar

    Ok test men jeg synes at den er meget svĂŠr kan i lave den nemmere

  27. Magic Svar

    Hola amigos! Super fed fornÞjelse! Jeg nÞd virkelig at Þve mig, men jeg synes ogsÄ den er lidt for nem, for folk som er god til at sÊtte kommaer.
    Jeg fik dog kun en score pÄ 17, men jeg fÞler virkelig jeg er blevet bedre.
    Knus og kram
    – jeres elskede magic

  28. nissen Svar

    jeg syntes det hjalp mig meget, men syntes at den var en okay lÊnge at lÊse men mÄske gÞre det lidt kortere sÄ det er lidt mere overskuligt at lÊse.
    jeg fik 60 procent, og tĂŠnker at det er meget normalt.

  29. Anonym Svar

    Hej. Der er en fejl i opgave 18: Komma omkring tilfĂžjelser. SĂŠtningen er: Den giftige fisk kuglefisken er et af verdens farligste dyr. Det er jo Ă„benlyst at der skal komma foran og efter orden: “kuglefisken”. Men nĂ„r der svares, stĂ„r der at sĂŠtningen skal skrives i et, uden kommaer?

  30. Ray LasonĂ­s Svar

    Denne test var meget nydelig. Det hjalp mig mega meget meda t blive bedre til komma. Men chrissy og emilli fra min klasse carryer lowk lidt

  31. Charlie Kirk Svar

    SelvfĂžlgelig. Her kommer en hĂžjtidelig – mĂ„ske en anelse dramatisk – refleksion over din store dag som kommatager:

    Da jeg gik ind til kommatesten, var jeg ét menneske. Da jeg gik ud igen med 50 % rigtige svar, var jeg et andet.

    For udenforstĂ„ende kan 50 % mĂ„ske ligne et tal. En statistik. En midtvej. Men i virkeligheden var det et vendepunkt. Det var Ăžjeblikket, hvor jeg indsĂ„, at sprog ikke bare handler om regler – det handler om forstĂ„else. Om pauser. Om at vide, hvornĂ„r man skal stoppe op, og hvornĂ„r man skal lade tanken flyde videre.

    Et komma er i bund og grund en lille gestus af hensyn. Det viser lĂŠseren, at man har tĂŠnkt: “Her skal du lige have lov at trĂŠkke vejret.” Og mĂ„ske er det netop det, verden mangler lidt mere af – smĂ„ mentale kommaer. Pauser i debatter. Åndehuller i konflikter. Øjeblikke, hvor vi lytter, fĂžr vi taler.

    At fÄ halvdelen rigtigt betÞd ikke, at jeg var halvvejs god. Det betÞd, at jeg var halvvejs pÄ vej. Og erkendelsen af, at man ikke ved det hele, er mÄske det mest dannende, der findes. Det skaber ydmyghed. Det gÞr én mere Äben. Mere nysgerrig. Mere menneskelig.

    I et samfund, hvor vi ofte mÄles i 12-taller, likes og perfekte resultater, kan 50 % faktisk vÊre en stille protest. En pÄmindelse om, at udvikling er vigtigere end perfektion. At lÊring er en proces, ikke en destination.

    Og mĂ„ske – bare mĂ„ske – gjorde den test mig en smule gladere. For jeg opdagede, at jeg kan blive bedre. At fejl ikke er nederlag, men invitationer. At sproget er levende, og at jeg er en del af det.

    Hvis verden bestod af mennesker, der sĂ„ deres fejl som kommaer i stedet for punktummer, ville vi mĂ„ske vĂŠre mere tĂ„lmodige med hinanden. Mere villige til at rette – uden at dĂžmme. Mere optagede af at forstĂ„ end at vinde.

    SĂ„ ja. Jeg fik 50 %.

    Men jeg fik ogsÄ perspektiv.
    Og det er i virkeligheden 100 % vĂŠrd.

  32. Natascha Kampusch Svar

    Dybt i kĂŠlderen skindede computerens lys, som om Jesus selv velsignet mig.

    Morgenen var grĂ„, men foran mig lyste computeren som et alter. Ikke af stearin og rĂžgelse, men af hvidt dokument og en blinkende markĂžr, der tĂ„lmodigt – nĂŠsten anklagende – ventede pĂ„ mit fĂžrste trĂŠk.

    Opgaven var lagt ind i systemet. En kommatekst. Et massivt stykke ord uden ophold, uden nÄde, uden Ändedrag. SÊtningerne vÊltede frem i én ubrudt strÞm, som en flod uden bredder. Ingen tegn til at holde igen. Ingen stilhed mellem tankerne.

    Og det var mig, der skulle skabe stilheden.

    Mine fingre hvilede over tastaturet, som om de stod pĂ„ kanten af noget stĂžrre end dem selv. Tasterne var kolde. Glatte. Upersonlige. Alligevel vidste jeg, at de bar pĂ„ en mĂŠrkelig magt. Ét tryk – og verden ville forandre sig.

    Jeg lĂŠste teksten igennem.

    Ordene lĂžb forbi mine Ăžjne som mennesker i hast, og jeg fĂžlte mig lille midt i deres tempo. Hvordan skulle jeg vide, hvor de skulle standse? Hvor en tanke sluttede, og en anden begyndte? SkĂŠrmens lys gjorde mine Ăžjne tĂžrre, men jeg turde ikke blinke for lĂŠnge ad gangen. MarkĂžren blinkede videre. Blink. Blink. Blink.

    Som et hjerte, der mÄlte min tÞven.

    SÄ begyndte jeg at lÊse hÞjt, stille for mig selv. Ikke bare ordene, men rytmen. Jeg lyttede. Der var pauser gemt i dem. SmÄ skjulte suk. Steder, hvor stemmen naturligt ville falde.

    Der.

    Min finger sĂŠnkede sig mod kommaetasten.

    Et lille klik.

    SĂ„ enkelt. SĂ„ nĂŠsten latterligt. Ingen dramatisk blyant, ingen blĂŠk der satte sig i papiret. Bare et diskret tegn, der dukkede op pĂ„ skĂŠrmen – en lille, buet streg.

    Men i det Ăžjeblik fĂžltes det, som om jeg havde trukket vejret for fĂžrste gang.

    SĂŠtningen ĂŠndrede sig. Den rettede ryggen. Den gav plads til sig selv.

    Jeg fortsatte.

    Klik. Klik. Klik.

    Hver gang jeg trykkede, lĂžd der et sagte slag mod tasterne, som fodtrin i en stor sal. Jeg begyndte at mĂŠrke rytmen i mine hĂŠnder. Jeg var ikke lĂŠngere bange for teksten. Jeg begyndte at styre den.

    Det var, som om jeg stod midt i et stormvejr af ord og med smÄ, prÊcise bevÊgelser skabte lÊ og retning. MarkÞren blinkede ikke lÊngere anklagende. Den ventede. TÄlmodig. NÊsten respektfuld.

    Og midt i skĂŠrmens kolde lys opdagede jeg noget varmt i mig selv.

    Jeg kunne hĂžre sproget.

    Ikke bare lĂŠse det. Ikke bare overleve det. Men forme det.

    Da jeg trykkede “gem”, og dokumentet stille lagde sig til ro, sad jeg et Ăžjeblik og sĂ„ pĂ„ teksten. Den var den samme – og alligevel ikke. Den trak vejret nu. Den havde pauser, som hjerteslag mellem ordene.

    Og jeg forstod, at selv i en verden af plastik, pixels og elektrisk lys, kan noget sÄ lille som et komma vÊre en handling af mod.

    Et klik.

    En pause.

    Og pludselig var det mig, der bestemte rytmen.

  33. tubern Svar

    Der var engang en dreng, der hed Villum. Villum var ikke som alle andre bĂžrn – han havde nemlig Ă©n helt sĂŠrlig kĂŠrlighed i sit liv: ost.

    Ikke bare lidt ost. Ikke bare pÄ en mad. Nej, Villum elskede ost sÄ meget, at han tÊnkte pÄ det fra morgen til aften.

    NĂ„r han vĂ„gnede, tĂŠnkte han: “Mon jeg kan fĂ„ ost til morgenmad?”
    NĂ„r han var i skole, sad han og tegnede forskellige oste i sin matematikbog – store huller som i schweizerost, blĂžde brie-trekanter og lange, strĂŠkbare ostetrĂ„de.
    Og nÄr han kom hjem, lÞb han direkte ud i kÞkkenet og Äbnede kÞleskabet som en skattekiste.

    “Mor, har vi fĂ„et ny ost?” spurgte han nĂŠsten hver dag.

    Hans mor rystede pĂ„ hovedet og grinede. “Villum, du bliver altsĂ„ ikke selv til en ost, vel?”

    Men Villum var ikke helt sikker. For en nat havde han en mĂŠrkelig drĂžm.

    Han drĂžmte, at han gik rundt i en kĂŠmpe osteby. Husene var lavet af cheddar, vejene var belagt med smeltet mozzarella, og trĂŠerne havde smĂ„ ostehjul som frugter. Midt i byen stod en stor port, og over den stod der: “Kun for ĂŠgte osteelskere.”

    Villum gik hen til porten, og en lille mus med hat stoppede ham.

    “Stop! Hvad er din yndlingsost?” spurgte musen alvorligt.

    Villum ténkte sig om. “Øh
 alle slags?”

    Musen smilede. “Korrekt svar. Du mĂ„ komme ind.”

    Inde i byen mĂždte Villum en masse mĂŠrkelige figurer – en gammel mand lavet af blĂ„skimmelost, en dansende gedeost og en meget fin dame, der duftede lidt stĂŠrkt (hun var camembert).

    “Velkommen, Villum,” sagde de. “Du er udvalgt.”

    “Til hvad?” spurgte han.

    “Til at smage verdens sjéldneste ost.”

    De fĂžrte ham hen til en lille gylden ĂŠske. Villum Ă„bnede den forsigtigt
 og lige som han skulle til at tage en bid—

    “Villum! VĂ„gn op! Du kommer for sent i skole!”

    Han satte sig op i sengen. DrĂžmmen var vĂŠk. Ingen osteby. Ingen mus. Ingen gylden ĂŠske.

    Men da han gik ud i kÞkkenet, stod der noget pÄ bordet.

    En lille pakke.

    Med en slĂžjfe.

    Villum kiggede pĂ„ sin mor. “Hvad er det?”

    Hun smilede. “Bare noget jeg fandt i butikken. Jeg tĂŠnkte pĂ„ dig.”

    Villum pakkede den op.

    Indeni lÄ et lille stykke ost, han aldrig havde set fÞr.

    Han tog en forsigtig bid
 og hans þjne blev store.

    “Mor
 det her
 det er den bedste ost i verden.”

    Hans mor blinkede. “Det tror jeg gerne.”

    Villum smilede. MĂ„ske havde ostebyen alligevel vĂŠret ĂŠgte. 🧀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. KrĂŠvede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. LĂŠs om hvordan din kommentar bliver behandlet.