Sproglige fejl

Ét eller flere ord?

 En typisk udfordring for mange skribenter – både af akademiske opgaver og andre tekster – er, om visse ord skal skrives i ét ord eller flere ord. Hedder det fx:

  • ’Lige så’ eller ’ligeså’
  • ’Til lykke’ eller ’tillykke’
  • ’Udenfor’ eller ’uden for’
  • ’En gang’ eller ’engang’.

I nogle tilfælde er der valgfrihed. Det er fx valgfrit, om man skriver ’udenfor’ eller ’uden for’ i sætningen: ”Hun står udenfor/uden for huset”.

I andre tilfælde afhænger stavemåden af betydningen. Der er således forskel på betydningen af ’lige så’ og ’ligeså’ i sætninger som ’At stave er lige så svært som at læse’ og ’Vi yder vores. Du må gøre ligeså’. Tilsvarende er der stor betydningsmæssig forskel på ’tilstede’ og ’til stede’.

Andre ord kan kun skrives i ét ord, fx ’iblandt’ og ’tilsammen’. På samme måde er der ord, der SKAL skrives i to ord, fx ’lige meget’ og ’så vidt’.

To selvstændige ord, der staves i et, og ét ord, der burde deles i to, skaber mange fejl. Det betyder så også, at hvis man får tjek på området, kan man minimere antallet af fejl ganske betragteligt.

Det kalder pĂĄ en gennemgang af reglerne. Den kommer her.

1. Valgfrihed ml. Ă©t eller to ord

Der findes på dansk en række udtryk, som både kan skrives i ét og to (og i et enkelt tilfælde tre) ord. De mest gængse er:

 

Af sted – afsted

Alle sammen – allesammen

Alle tiders – alletiders

Alle vegne – allevegne

En gros – engros

Et cetera – etcetera

For resten – forresten

Glat væk – glatvæk

Her til lands – hertillands

Immer væk – immervæk

Ingen sinde – ingensinde

Ingen ting – ingenting

Lille bille – lillebitte

Nogen sinde – nogensinde

Om bord – ombord

Om end – omend

Rask væk – raskvæk

Selv om – selvom

Selv samme – selvsamme

Siden hen – sidenhen

Simpelt hen – simpelthen

Somme tider – sommetider

Stadig væk – stadigvæk

Så vel – såvel

Tids nok – tidsnok

Til fælles – tilfælles

Til lykke – tillykke

2. Valgfrihed ved styrelse

Præpositioner (forholdsord på dansk) er en klasse af ord, der angiver en relation mellem to størrelser, typisk rumlige eller (mere sjældent) temporale relationer. Præpositioner indgår ofte i en præpositionsforbindelse, hvor der følger et substantiv eller et substantivisk led efter, den såkaldte styrelse. Et eksempel er sætningen 'huset ligger på bjerget' med præpositionsforbindelsen ´på bjerget´, hvor ’på’ er præpositionen, der angiver et rumligt forhold, og 'bjerget' er styrelsen, der ekspliciterer, hvor huset befinder sig.

Præpositioner kan valgfrit skrives i ét eller to ord, hvis der følger en styrelse bagefter – hvis præpositionen med andre ord indgår i en præpositionsforbindelse. I de følgende sætninger er der altså to rigtige skrivemåder:

  • 'Han stĂĄr uden for huset' eller 'Han stĂĄr udenfor huset'
  • 'Der stĂĄr en cykel bag ved den gamle skole' eller 'Der stĂĄr en cykel bagved den gamle skole'
  • 'Hen imod weekenden klarer det op' eller 'Henimod weekenden klarer det op'.

Hvis præpositionen derimod ikke indgår i en forbindelse med et substantivisk led, skal den skrives i ét ord (fordi den kommer til at fungere som et adverbium):

  • 'Han stĂĄr uden for/udenfor huset', men 'Han stĂĄr udenfor'
  • 'Uden pĂĄ/udenpĂĄ døren er der et skilt', men 'UdenpĂĄ er der et skilt'.

De vigtigste præpositioner, som er omfattet af reglen om valgfrihed, er:

 

Bag efter – bagefter

Bag i – bagi

Bag om – bagom

Bag på – bagpå

Bag ved – bagved

Frem for – fremfor

Hen ad – henad

Hen imod – henimod

Hen under – henunder

Hen ved – henved

Inden for – indenfor

Inden i – indeni

Inden om – indenom

Inden under – indenunder

Neden for – nedenfor

Neden om – nedenom

Oven for – ovenfor

Oven i – oveni

Oven om – ovenom

Oven over – ovenover

Oven på – ovenpå

Over for – overfor

Uden for – udenfor

Uden om – udenom

Uden over – udenover

Uden på – udenpå

Ud over – udover

 

3. To ord ved styrelse, Ă©t ord uden styrelse

Reglen om valgfrihed ved styrelse gælder kun for præpositioner. Ved adverbier er den gamle regel endnu i brug. Den lyder: Adverbiet skal skrives i to ord, hvis der kommer en styrelse efter. Her skal man altså være opmærksom på, om adverbiet er forbundet med et efterfølgende substantiv/substantivisk led eller ej:

 

Med styrelse:

  • Det gĂĄr stejlt ned ad bakke
  • Inde fra stuen hørtes TV’et
  • Byen ligger midt imellem skoven og søen
Uden styrelse:

  • Det gĂĄr stejlt nedad
  • Indefra hørtes TV’et
  • Byen ligger ikke ved skoven eller søen, men et sted midtimellem

 

De vigtigste adverbier, som er omfattede af denne regel, er:

 

Frem ad / fremad

Hen over / henover

Her efter / herefter

Her fra / herfra

Her omkring / heromkring

Her over / herover

Ind ad / indad

Inde fra / indefra

Ind under / indunder

Lige for / ligefor

Lige ud / ligeud

Lige ved / ligeved

Midt for / midtfor

Midt i / midti

Midt over / midtover

Midt imellem / midtimellem

Midt pĂĄ / midt pĂĄ

Ned ad / nedad

Nær ved / nærved

Op ad / opad

Oppe fra / oppefra

Rundt om / rundtom

Ude fra / udefra Nede fra / nedefra

Ned over / nedover

4. Altid Ă©t eller flere ord

Nogle udtryk skrives altid i Ă©t ord:

 

Forneden

Foroven

Iblandt

Idet

Imellem

Imod

Itu

Nogenlunde

Oventil

Ovenud

SĂĄsom

Tilsammen

 

Andre udtryk skrives altid i flere ord:

 

alt efter

alt for

alt imens

alt sammen

for længst

for sĂĄ vidt

for øvrigt

lige meget

sĂĄ vidt

sĂĄ at sige

til stede

vel vidende

 

Hertil kommer (med enkelte undtagelser) ordforbindelser med præpositionerne ”i” og ”til”:

 

Ordforbindelser med 'til':

  • Til stede
  • Til dels
  • Til kende
  • Til sidst
  • Til syne
  • osv.

 

Undtagelser er:

  • Til fælles/tilfælles
  • Til lykke/tillykke
Ordforbindelser med 'i':

  • I dag
  • I morgen
  • I øvrigt
  • I gang
  • I sinde
  • osv.

 

Undtagelser fremgĂĄr ovenfor. Vigtigst er:

  • Iblandt
  • Imellem

 

5. Forskellig betydning i Ă©t eller to ord

Der er en række tilfælde, hvor betydningen af et udtryk skifter, alt efter om man skriver det i ét eller to ord, og her fører det til en fejl, hvis man ikke vælger den i situationen rigtige skrivemåde. Det drejer sig først og fremmest om følgende udtryk:

5.1 Langtfra eller langt fra

'Langtfra' betyder 'overhovedet ikke':

  • Vi er langtfra færdige

'Langt fra' betyder 'langt væk fra' og bruges som oftest til at betegne fysisk afstand, selv om det også kan bruges om mere abstrakte afstande:

  • Vi er langt fra København.
  • Vi er langt fra det punkt, hvor trætheden sætter ind.

5.2 LigesĂĄ eller lige sĂĄ

'Ligeså' betyder 'på samme måde som det forholder sig med noget tidligere nævnt' eller 'ligesådan':

  • Han købte to bananer, og jeg gjorde ligesĂĄ.

'Lige sĂĄ' i to ord betyder 'det samme som' eller 'i samme grad som':

  • Vi er ikke lige sĂĄ store som du.

5.3 Ligetil eller lige til

'Ligetil' er et adjektiv med betydningen 'simpel', 'enkel', 'ĂĄbenbar':

  • Hans tale var kort og ligetil

'Lige til' stavet med to ord udtrykker et tidsforhold (lige indtil) eller angiver en tilbøjelighed/påvirkning:

  • Han blev ved lige til det sidst
  • Hans tale var lige til at tude over

5.4 Overalt eller over alt

'Overalt' er et stedsadverbium med betydningen 'pĂĄ alle steder', 'alle vegne':

  • Jeg har rejst overalt i verden

'Over alt' i to ord er en præpositionsforbindelse med betydningen 'mere end alt andet':

  • Jeg elsker dig over alt pĂĄ jorden

Hvis man derimod skriver 'jeg elsker dig overalt pĂĄ jorden', betyder det ret beset, at 'jeg elsker dig alle steder pĂĄ jorden'.

5.5 Medmindre eller med mindre

'Medmindre' i Ă©t ord er en konjunktion med betydningen 'undtagen hvis' eller 'hvis ikke':

  • Jeg tager i skoven, medmindre det regner

'Med mindre' består af præpositionen 'med' og komparativen af adjektivet 'lille'. Udtrykket bruges ikke så ofte, men kan optræde i sætninger, hvor der foretages en sammenligning med noget tidligere nævnt:

  • Jeg forsøgte at overtale ham med mindre hĂĄrde midler

Sætningen implicerer, at man tidligere har forsøgt at overtale ham med hårdere midler, fx trusler om vold.

5.6 Ligesom eller lige som

'Ligesom' har forskellige betydninger, men anvendes oftest i betydningen 'pĂĄ samme mĂĄde som':

  • Han var poststrukturalist ligesom Foucault

Staves det i to ord, 'lige som', betyder det 'netop i det øjeblik, hvor …':

  • Lige som filmen blev mest spændende, ringede det ud

5.7 Indimellem eller ind imellem

'Indimellem' betyder 'af og til', 'en gang imellem', 'sommetider':

  • Der er indimellem mange mennesker i gĂĄgaden

Ordforbindelsen 'ind imellem' betegner en fysisk lokalitet, 'et sted imellem noget andet':

  • Han satte mappen ind imellem de to bøger

5.8 Ligefrem eller lige frem

'Ligefrem' er et adjektiv med betydningen 'oprigtig; enkel og ligetil; frimodig' og et adverbium, der understreger et pudsigt, uventet eller overraskende forhold:

  • Hans tale var ærlig og ligefrem
  • Menneskemængden var ligefrem begyndt at buhe

'Lige frem' betegner en retning (enten konkret fysisk eller metaforisk):

  • Han gik lige frem ad vejen
  • Situationen fører lige frem til en katastrofe

5.9 Ifølge eller i følge

'Ifølge' betyder 'i overensstemmelse med', 'efter hvad nogen siger/oplyser':

  • Ifølge myndighederne er rygning sundhedsskadeligt

Staves det derimod i to ord, 'i følge', betyder det 'sammen med', 'ledsaget af':

  • Børn har gratis entre i følge med en voksen

5.10 Tilstede eller til stede

Hos Opgavekorrektur oplever vi ofte, at studerende forveksler 'til stede' med 'tilstede'. Det er en fejl, for de to ord betyder ikke det samme.

At være 'til stede' betyder at befinde sig et konkret sted på et konkret tidspunkt:

  • Et vigtigt møde betød, at hun ikke kunne være til stede
  • Instruktøren vil være til stede under hele kurset.

At 'tilstede' betyder derimod, at man giver nogen lov til eller tilladelse til noget:

  • Reglerne tilsteder mig at kræve pengene tilbage.

Typisk bruges formen 'tilstede' fejlagtigt i betydningen at befinde sig et sted på et tidspunkt. Det kan man ved selvsyn konstatere ved en søgning i KorpusDK på ordet ”tilstede”. Alle resultaterne viser sætninger, hvor 'tilstede' bruges forkert.

5.11 En gang eller engang

Det er let at forveksle 'engang' og 'en gang', fordi man ikke altid kan høre på udtalen, om det skal skrives i ét eller to ord.

'Engang' er et adverbium med den primære betydning 'på et ubestemt tidspunkt i fortiden/fremtiden':

  • Der var engang en prinsesse …
  • NĂĄr vi engang bliver færdige med byggeriet …

Ordforbindelsen 'En gang' betyder '1 gang':

  • Jeg siger det kun en gang

Den mest almindelige fejl er at bruge 'engang' i vendinger, der kræver ”en gang”:

  • det hænder engang imellem, at… → det hænder en gang imellem, at…
  • endnu engang skete det → endnu en gang skete det

 

Læs mere om typiske fejl:

Stavning af lange sammensætninger
Aktiv og passiv sprogbrug

Korrektur af speciale

Sproget indgår i bedømmelsen. Derfor er et godt sprog i specialet vigtigt. Opgavekorrekturs korrekturlæsere er professionelle sprogfolk med lang erfaring i akademisk korrektur.

Korrektur af ph.d.

Korrektur af en ph.d.-afhandling kræver en korrekturlæser med stor akademisk erfaring. Det får man hos Opgavekorrektur. Vi er eksperter i akademisk korrektur.

Korrektur af BA-opgave

Bachelor-opgaven er den første store akademiske opgave, man skal skrive. Kom godt i gang med et fejlfrit og flydende opgavesprog. Få udført professionel akademisk korrekturlæsning.

Opgave-sparring

Vi tilbyder vejledning i skrivefasen. Få klar besked om opgavens styrker og svagheder – og klar besked om, hvad du kan gøre for at løfte opgaven. Vi tilbyder forskellige pakker.

previous arrowprevious arrow
next arrownext arrow
Slider

Akademisk skrivning

Tips, tricks og guides om akademisk skrivning. Læs om problemformulering, diskussion, referenceteknik og meget andet.

Abstract

Abstractet er et uomgængeligt element i enhver akademisk opgave. Er du i tvivl?
Her er 5 tips til, hvordan man skriver et godt abstract.

Problemformulering

Problemformuleringen er et styringsredskab for hele den akademiske opgave. Læs mere om den gode problemformulering her.

Skrive pĂĄ engelsk

Skal du skrive en akademisk opgave på engelsk? Vi har skrevet en række artikler om do's and don'ts.
Tjek vores engelske univers ud her.

Diskussion

Et obligatorisk element i alle opgaver er diskussionen af andre forskeres viden og teorier. Lær, hvordan man skriver en god diskussion.

Akademisk sprog

Akademisk sprog er klart, præcist og entydigt. Det er ikke tungt og komplekst. Læs om, hvad man skal ... og hvad man skal undgå.

Indledning

Dine bedømmere danner sig et indtryk af opgavens faglige niveau, allerede når de læser indledningen.
SĂĄdan skriver man en indledning!

APA

APA's referencesystem er udbredt pĂĄ danske uddannelsesinstitutioner. Det er ogsĂĄ det system, vi henholder os til hos Opgavekorrektur.

Kildehenvisning

Det er afgørende at dokumentere sin opgave. Se, hvordan man kildehenviser til forskellige kildetyper fra websitet til antologien med 6 forfattere.

Litteraturliste

Men en litteraturlisten kan andre genfinde de kilder, der bruges i en opgave. Lær at opstille en litteraturliste korrekt jævnfør APA-standarden.

Citering

Det er vigtigt at følge en akademisk norm, når man citerer en kilde, og være konsevent i brugen. Lær alt at citere i akademiske opgaver her.

APA FAQ

Hvad betyder DOI? Hvordan henviser man til et website uden forfatter? Skal man bruge "ibid"? Hvordan laver man en henvisning med flere kilder?

Kommaregler

Kommareglerne er mange, og de volder et tilsvarende antal problemer. Reducér antallet af kommafejl ved at følge nogle enkle regler.

Kommatests

Det siges, at antallet af personer, der kan sætte komma 100 % korrekt, kan tælles på én hånd.
Tjek dine kommaskills i testene her.

Typiske fejl

Hos Opgavekorrektur retter vi tusindvis af sider ĂĄr efter ĂĄr. Vi ved derfor, hvor skoen trykker.
Læs om de fejl, vi retter flest af.

previous arrowprevious arrow
next arrownext arrow
Slider