Indledning

SĂĄdan skriver man en indledning

Hvad er en indledning?

Indledningen er et obligatorisk element i enhver akademisk opgave – en bacheloropgave, et speciale eller en afhandling.

Som studerende kan man forledes til at tro, at indledningen er sekundær sammenlignet med de mere videnskabelige og faglige dele af opgaven, fx metode- og teoriafsnittet eller analysen.

Men tag ikke fejl!

En akademisk opgave er ikke kun fagligt indhold. Det er også formidling. Og i den rolle er indledningen afgørende, idet den fungerer som et serviceafsnit, der informerer læseren om opgavens emne, indhold og struktur.

Ja, det formidlingsmæssige aspekt går videre endnu, for indledningen bruges også til at stimulere læserens nysgerrighed og begrunde opgavens relevans. Det er i indledningen, at man – for en kort stund – kan fravige det videnskabelige opgavesprog til fordel for en mere modtagerrettet sproglig stil.

Som bedømmer gør man sig allerede et indtryk af opgavens niveau på baggrund af indledningen. Og her gælder – som i mange andre af livets forhold – at førstehåndsindtrykket er vigtigt. Det er faktisk sådan, at man i langt de fleste opgaver bliver bekræftet i, at det første indtryk korrelerer med slutindtrykket.

Det niveau, man oplever i indledningen, er ofte et udtryk for opgavens samlede niveau.

Indledningen som sparringspartner

Man hører ofte det husmandsråd, at indledningen skal skrives som det sidste, når resten er opgaven er færdigskrevet.

Det er korrekt for så vidt, at man som opgaveskriver først bør afslutte skrivningen af indledningen, når man præcist kender opgavens afgrænsning og struktur.

Men man bør starte med at skrive den tidligere. Indledningen bør ideelt set være et fleksibelt afsnit, man arbejder på under hele skriveprocessen.

I begyndelsen af en proces kan skrivning af indledningen bidrage til at bearbejde tanker, der mangler struktur og klarhed. Det gælder både i forhold til opgavens vinkling, problemformulering, teori og så videre.

I den forstand kan indledningen fungere som en sparringspartner, man løbende konsulterer og deler forskellige tanker med. Er tankerne uklare, får man klar besked, for så kan man ikke formulere dem præcist. 

Man bør dog som nævnt altid afslutte skriveprocessen af hele opgaven med at forfine og justere indledningen. Det er først, når man er nået til vejs ende, at man kan komprimere hele opgavens indhold ned i en klar og præcis indledning.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Indhold

En god indledning skal motivere opgavens problemformulering – altså forklare dens relevans. Man indkredser opgavens emne fra de generelle betragtninger i retning mod den præcision og afgrænsning, der kendetegner den gode problemformulering.

En god indledning bør indeholde følgende – gerne i den nævnte rækkefølge:

  1. Anslag
  2. Din egen motivation for emnet
  3. Emnets og studiets relevans
  4. Problemformuleringen
  5. Empiri, metode og teori
  6. Opgavens struktur.

 

1. Anslag

Begrebet anslag refererer til åbningen på en film, typisk den første scene. Anslaget skal være interessant – på den ene eller anden måde. Formålet er at fange seerens opmærksomhed.

Overført til en indledning vil anslaget svare til det første afsnit. Her må man gerne skrive modtagerorienteret – selv om det nok strider mod det akademiske skriveideal om et nøgternt og neutralt sprog. Men selv et speciale er som nævnt formidling, og det er tilladt at tænke i virkemidler, særligt i indledningen.

Hvis det ikke var formidling, hvorfor skulle man sĂĄ skrive det?

Hvordan kan man skabe opmærksomhed, pirre læserens nysgerrighed eller måske endda skabe en form for spænding i indledningens første afsnit?

Man kan fx

  • lægge ud med et stærkt citat med efterfølgende refleksion
  • stille et skarpt spørgsmĂĄl med efterfølgende refleksion
  • eksemplificere og konkretisere opgavens problemstilling med en beskrivelse af konkret situation, mĂĄske endda scenisk beskrevet.

Der er sikkert mange andre metoder til at vække opmærksomhed og interesse. Det afgørende er, at man tænker læseren ind, når man åbner hele sit projekt op i indledningen.

Det må man gerne – uden at sætte sin faglige troværdighed over styr. Men man skal naturligvis ikke overdosere, og det er vigtigt, at man hurtigt får skrevet den akademiske stil frem, der skal anvendes i resten af opgaven.

2. Din egen motivation for emnet

Et personligt engagement er en god katalysator og drivkraft, når man skal i gang med en stor undersøgelse. Og det engagement må man gerne sætte ord på i indledningen.

Forklar, hvad der ligger bag din interesse for emnet, og vær ikke bange for at være til stede i opgaven med et eksplicit jeg – men selvsagt ikke et følelsesladet og privat jeg, nej, et akademisk jeg.

Men selv bag et akademisk jeg findes et menneske, der godt kan udtrykke en begejstring og engagement i en sag uden at sætte hele sin videnskabelige redelighed over styr.

Hvis man evner at bygge bro mellem anslaget og den personlige motivation, har man fĂĄet ĂĄbnet sin opgave pĂĄ overbevisende vis.

Artiklen fortsætter under grafikken.

3. Emnets og studiets relevans

Man skal uddybe præsentationen af sit emne – helst i en bevægelse fra det brede perspektiv mod den indsnævring af perspektivet, som udtrykkes i problemformuleringen.

Det er afgørende i denne del, at man begrunder opgavens videnskabelige relevans. Inddrag i den forbindelse eksisterende forskning, så man som læser ved, hvad det er for en videnskabelig kontekst, der skrives i. Hvilke tidligere studier bygger din opgave på, og hvad er perspektivet med din egen forskning?

Et klart sigte med dit videnskabelige projekt er jo et godt argument for at udføre det.

4. Problemformuleringen

Din egen motivation, emnet og relevansen udgør en tragt, der fører læseren mod opgavens vigtigste element: problemformuleringen.

En problemformulering bygger ofte på en faglig undren, og netop denne undren skal man sætte ord på i sin indledning. Når det er gjort, tilføjer man problemformuleringen.

Da problemformuleringen er et meget vigtigt element i opgaven, skal den fremhæves visuelt, gerne med linjeoverspring og indryk.

5. Empiri, metode og teori

Nu skal man forklare, hvordan man vil besvare problemformuleringen. Man skal med andre ord skitsere, hvordan man vil løse det problem, som udtrykkes i problemformuleringen.

Hvilken empiri bygger man pĂĄ, hvilke metoder bruger man, og hvilke teorier vil man inddrage?

I en indledning skal man dog ikke gå i dybden med beskrivelsen af undersøgelsen. Det gør man typisk i et kapitel for sig efter indledningen.

6. Opgavens struktur

Man afslutter typisk en indledning med en kortfattet redegørelse for opgavens struktur, hvor indholdet i de enkelte kapitler gennemgås ét efter ét. Detaljeringsgraden kan variere fra få sætninger pr. kapitel til 6-8 linjer. Spørg din vejleder, hvad der forventes på netop dit studie.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Opgaven som et argument

De to centrale bestanddele i et argument er påstand og belæg. En akademisk opgave er et argument med en påstand og belæg.

I et bachelorprojekt, et kandidatspeciale eller en ph.d.-afhandling udgør konklusionen en påstand, mens undersøgelsen udgør påstandens belæg. Det er undersøgelsen, der sandsynliggør påstanden.

Når man færdiggør indledningen, skal den rettes til, så netop denne sammenhæng er tydelig. På det tidspunkt kender man analyseresultaterne og konklusionen, så man har alle muligheder for at få det, man præsenterer i indledningen, til at korrelere én-til-én med resten af opgaven.

Argumentationen starter allerede i indledningen. Præsentér ikke noget, der ikke har relevans for konklusionen.

Indledningens længde

Hvor et abstract er et meget kort kondensat af hele opgaven, herunder analyseresultater, er indledningen en præsentation af opgavens emne, undersøgelse og opbygning. Man plejer ikke at afsløre undersøgelsens resultater i indledningen, men man kan måske antyde dem.

Længden af indledningen afhænger af opgavetypen, men rammer man 3-5 % af opgavens samlede sidetal, ligger man inden for normalområdet.

I en bacheloropgave på 30 sider vil en indledning på 1,5 side være passende. I et speciale på 100 sider er 3-4 siders indledning helt normalt.

Brug for hjælp til indledningen?

Er du usikker på, om din indledning opfylder de akademiske krav til en indledning – om den fungerer godt og præsenterer din opgave på en hensigtsmæssig måde?

Hos Opgavekorrektur er vi specialister i akademisk skrivning, og vi har stor erfaring med vejledning på akademiske opgaver. Vi læser derfor gerne din indledning igennem og giver feedback på, hvad der virker godt, og hvad der virker mindre godt. Arbejdet udføres af en kompetent akademiker med stor erfaring i at vejlede studerende frem mod et højere akademisk niveau i opgaven.

Vi kan både give sparring på indledningen, problemformuleringen, teoriinddragelsen, analysen, diskussionen, konklusionen, det akademiske sprog og referenceteknikken. Det er helt op til dig, om du ønsker sparring på hele opgaven, når den er næsten færdig, eller du ønsker løbende sparring på udvalgte kapitler.

Vi tilbyder både sparring på opgaver på dansk og på engelsk.

 

Opgave-sparring

Et akademisk løft af din opgave

Har du brug for en kvalificeret feedback på din problemformulering, den røde tråd i opgaven, argumentationen m.v. Vi peger på styrker og svagheder i opgaven og anviser, hvordan du kan løfte opgavens akademiske niveau.

Vælg mellem flere pakker, eller fortæl os, hvad du har brug for. Vi indretter sparringen efter dine behov.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.