Hvad er et abstract?

5 tips til at skrive et godt abstract

Abstract! Hvordan skriver man et engelsk abstract? Hvad er det, hvad er formålet, hvad skal det indeholde, og hvor langt skal det være?

Et abstract er en kortfattet og præcis sammenfatning af det videnskabelige studie, der foldes ud i en akademisk opgave – det være sig en bacheloropgave, et kandidatspeciale eller en ph.d.-afhandling. Abstractet placeres forrest i opgaven.

Formålet med abstractet er at give andre et overblik over opgaven, så man på den baggrund kan vurdere, om den er relevant at studere nærmere. Abstractet skal således kunne forstås uafhængigt af opgaven. 

Opgaven skal ikke refereres. Tænk på abstractet som en pixi-version af opgaven, der i et klart og tydeligt sprog sammenfatter studiets problemstilling, metoder, resultater og konklusioner.

 

Abstractet som salgstekst

Lad os være ærlige!

Skriver man en bacheloropgave eller et speciale, vil det nok være de færreste opgaver, der kommer til at cirkulere rundt i diverse forskningsmiljøer. Af den årsag kan man mene, at kravet om et abstract i almindelige studieopgaver er absurd.

Abstractet skal ikke desto mindre skrives, så forskere under uddannelse, altså studerende, lærer, hvordan man gør, hvis man senere i sin karriere skal skabe interesse for et videnskabeligt studie, man har foretaget.

Er det tilfældet, er abstractet enormt vigtigt. Det er nemlig den tekst, der skal sælge ens forskningsprodukt til andre, fx til

  • forskere, der søger viden inden for det relevante emne
  • redaktører pĂĄ videnskabelige tidsskrifter, der bruger abstractet til at vurdere, hvilke videnskabelige artikler der skal trykkes
  • konference- og kongresarrangører, der skal vurdere, hvilke videnskabelig studier der skal have taletid til arrangementet.

Uanset hvilken målgruppe, man henvender sig til, vil modtager være i en situation, hvor mange abstracts screenes med henblik på at finde de studier med den største relevans og kvalitet – og er der tale om en redaktør: den største nyhedsværdi.

Det er derfor vigtigt, at man tænker på abstractet som noget, der skal pitche ens forskning – altså sælge den til andre.

Det betyder ingenlunde, at man skal oversælge sit forskningsprodukt i et reklamelignenede sprog. Nej, men gør abstractet interessant med en god overskrift, en klar struktur og et klart sprog, der præsenterer essensen af din forskning.

 

5 tips til at skrive et abstract pĂĄ engelsk

Her er 5 tips til, hvordan man skriver et godt abstract.

1. Kom i gang

Da abstractet er et koncentrat af opgavens indhold, bør det først skrives, når man er færdig med opgaven og kender til alle opgavens metoder, resultater og konklusioner. Undersøg på forhånd, om der er særlige retningslinjer for abstractets indhold og udformning på dit studie.

Inden man skriver abstractet, bør man lave en liste over det, der skal indgå i det, herunder problemformulering, metoder, teorier med videre. Det er også vigtigt, at man i abstractet anvender opgavens centrale faglige begreber.

Hav altid læseren i tankerne, når man skriver abstractet. Hvad er relevant for læseren? Måske læseren er en forsker eller en anden studerende, der er i gang med at sortere i en større materialesamling, hvori din opgave indgår. Hvad skal læseren vide for at kunne vurdere, om det videnskabelige studie, du har foretaget, indeholder relevant viden for det studie, læseren selv er i gang med?

Du bør også overveje, hvilken type abstract du skal skrive: et informerende eller et deskriptivt abstract?

2. Hvilken type af abstract: informerende eller deskriptivt?

FormĂĄlet med et abstract er altid det samme: at give et overblik over opgaven. Men bag dette formĂĄl findes to typer af abstracts: det informerende og det deskriptive. Man skal beslutte sig for, om man skriver det ene eller det andet.

Det informerende abstract fungerer som en koncentreret version af hele din opgave eller afhandling. Det informerer om alt i din opgave, herunder opgavens resultater. Denne type abstract er ofte længere end det deskriptive abstract.

Det deskriptive abstract præsenterer opgavens formål og metoder, men undlader resultaterne. Derfor er det deskriptive abstract – med en længde på typisk 100-200 ord – kortere end det informerende, der kan være op til en side eller mere.

 

Artiklen fortsætter under grafikken.

Akademisk skrivning

Tips, tricks og guides om akademisk skrivning. Læs om problemformulering, diskussion, referenceteknik og meget andet.

Abstract

Abstractet er et uomgængeligt element i enhver akademisk opgave. Er du i tvivl?
Her er 5 tips til, hvordan man skriver et godt abstract.

Problemformulering

Problemformuleringen er et styringsredskab for hele den akademiske opgave. Læs mere om den gode problemformulering her.

Skrive pĂĄ engelsk

Skal du skrive en akademisk opgave på engelsk? Vi har skrevet en række artikler om do's and don'ts.
Tjek vores engelske univers ud her.

Diskussion

Et obligatorisk element i alle opgaver er diskussionen af andre forskeres viden og teorier. Lær, hvordan man skriver en god diskussion.

Akademisk sprog

Akademisk sprog er klart, præcist og entydigt. Det er ikke tungt og komplekst. Læs om, hvad man skal ... og hvad man skal undgå.

Indledning

Dine bedømmere danner sig et indtryk af opgavens faglige niveau, allerede når de læser indledningen.
SĂĄdan skriver man en indledning!

APA

APA's referencesystem er udbredt pĂĄ danske uddannelsesinstitutioner. Det er ogsĂĄ det system, vi henholder os til hos Opgavekorrektur.

Kildehenvisning

Det er afgørende at dokumentere sin opgave. Se, hvordan man kildehenviser til forskellige kildetyper fra websitet til antologien med 6 forfattere.

Litteraturliste

Men en litteraturlisten kan andre genfinde de kilder, der bruges i en opgave. Lær at opstille en litteraturliste korrekt jævnfør APA-standarden.

Citering

Det er vigtigt at følge en akademisk norm, når man citerer en kilde, og være konsevent i brugen. Lær alt at citere i akademiske opgaver her.

APA FAQ

Hvad betyder DOI? Hvordan henviser man til et website uden forfatter? Skal man bruge "ibid"? Hvordan laver man en henvisning med flere kilder?

Kommaregler

Kommareglerne er mange, og de volder et tilsvarende antal problemer. Reducér antallet af kommafejl ved at følge nogle enkle regler.

Kommatests

Det siges, at antallet af personer, der kan sætte komma 100 % korrekt, kan tælles på én hånd.
Tjek dine kommaskills i testene her.

previous arrowprevious arrow
next arrownext arrow
Slider

3. Strukturen

Et godt abstract følger en fast struktur. Mange abstracts følger den såkaldte IMRAD-struktur, der er en forkortelse for introduction, methods, results and discussion.

Men helt generelt kopierer strukturen i et abstract langt hen ad vejen opgavestrukturen. Man bør derfor komme ind på følgende:

A. Emne og problemstilling

Det er vigtigt, at du fra start tuner din læser ind på opgavens emne og den problemstilling, opgaven adresserer.

B. Baggrunden

Beskriv derefter – kortfattet – problemstillingens akademiske baggrund, fx ved at præsentere relevant forskning, der knytter sig til problemstillingen.

C. FormĂĄl og problemformulering

Du har på de første 4-6 linjer præsenteret emnet/problemet og anden relevant forskning. Nu skal du definere dit eget projekt – nærmere bestemt formålet med din undersøgelse. Formulér det gerne meget konkret: Formålet med denne afhandling er at undersøge … (eller analysere, bestemme, evaluere, sammenligne, diskutere el. tilsvarende). Præsentér herefter din problemformulering. I et abstract skal du ikke fremhæve problemformuleringen med linjeafstand og/eller indryk.

Tip. Undgå formuleringen ”Denne opgave vil undersøge…” Det er jo ikke opgaven, der undersøger noget. Det er dig, skribenten, der har undersøgt noget. Og i forlængelse heraf er fremtidsformen også uheldig, idet studiet jo allerede er afsluttet på det tidspunkt, hvor man skriver abstractet. 

D. Metode

Forklar derefter, hvordan du har besvaret problemformuleringen – altså forklar din metode. Du skal ikke redegøre grundigt for videnskabsteoretiske overvejelser og begrunde metodevalget dybt – men nævn metoden (eller metoderne) kort.

E. Resultater og konklusion

Fra præsentationen af metoden bevæger du dig nu videre til resultaterne. Beskriv resultatet af dine undersøgelser – og hold dig til de væsentlige resultater, der understøtter den overordnede konklusion på undersøgelsen. Har man resultater, der peger i en anden retning, må de gerne nævnes også. Det højner troværdigheden, og gør det muligt for læseren at tage stilling til undersøgelsen på et mere oplyst grundlag. 

Herefter kan du konkludere på opgavens hovedspørgsmål: Hvad er svaret på opgavens problemformulering? Læseren skal sidde tilbage med en klar forståelse af, hvad der er studiets centrale pointer og væsentligste fund.

Andet

Hvis din undersøgelse rummer væsentlige begrænsninger eller fejlkilder, er det god skik at omtale dette i abstractet. Man kan også overveje at slutte af med et fremadrettet perspektiv: Hvad kan man bruge resultaterne til, og hvad kan fremtidige studier inden for emnet med fordel fokusere på? Men husk, at det kun er relevant, hvis det indgår i din opgave. I abstractet skal der ikke være information, der ikke indgår i opgaven.

 

4. Verbers tid i abstractet

I abstractet skal du holde dig til at skrive i nutid, førnutid eller førdatid:

  • Eksempel 1: Dette projekt har til formĂĄl …
  • Eksempel 2: Vores undersøgelser har vist …
  • Eksempel 3: Semistrukturerede interview blev gennemført pĂĄ …
  • Eksempel 4: Analysen viser, at …

Det helt afgørende er, at man ikke formulerer sig i fremtid:

  • Denne opgave vil …
  • Metodisk vil vi …

Fremtid dur ikke, al den stund undersøgelsen er afsluttet.

 

5. Sproglig præcision i abstractet

Abstractet er et læsevenligt kondensat af hele opgavens indhold. Det kalder på sproglig præcision i udformningen:

  • UndgĂĄ indforstĂĄede forkortelser.
  • Inddrag ikke tabeller, skemaer, billeder og andet grafik.
  • Henvis ikke til kilder.
  • Brug afhandlingens nøgleord og centrale begreber/fraser, men undgĂĄ, at abstractet bliver ulæseligt for menigmand.
  • Brug begreber, der kan tænkes at blive brugt som søgetermer i søgninger pĂĄ diverse online-databaser, sĂĄ abstractet bliver fundet. Her er det særligt vigtigt, at din titel pĂĄ abstractet er fængende og rummer opgavens centrale nøglebegreber.
  • DefinĂ©r ikke de centrale fagbegreber i abstractet – det gør man inde i opgaven.
  • Bliv ikke for specifik og detaljeret. Skær alt det overflødige fra, sĂĄ hver eneste sætning udtrykker en hovedpointe.
  • Brug et akademisk sprog med fagudtryk, men undgĂĄ lange, komplekse sætningskonstruktioner.

 

Artiklen fortsætter under grafikken.

Korrektur af speciale

Sproget indgår i bedømmelsen. Derfor er et godt sprog i specialet vigtigt. Opgavekorrekturs korrekturlæsere er professionelle sprogfolk med lang erfaring i akademisk korrektur.

Korrektur af ph.d.

Korrektur af en ph.d.-afhandling kræver en korrekturlæser med stor akademisk erfaring. Det får man hos Opgavekorrektur. Vi er eksperter i akademisk korrektur.

Korrektur af BA-opgave

Bachelor-opgaven er den første store akademiske opgave, man skal skrive. Kom godt i gang med et fejlfrit og flydende opgavesprog. Få udført professionel akademisk korrekturlæsning.

Opgave-sparring

Vi tilbyder vejledning i skrivefasen. Få klar besked om opgavens styrker og svagheder – og klar besked om, hvad du kan gøre for at løfte opgaven. Vi tilbyder forskellige pakker.

previous arrowprevious arrow
next arrownext arrow
Slider

Har du brug for hjælp til abstractet?

Hos Opgavekorrektur er vi specialister i akademisk skrivning, og vi kan hjælpe dig med alle dele af din opgave, også abstractet.

Vi kan ikke skrive abstractet for dig, men vi læser det gerne igennem og giver feedback på, hvorvidt det overholder kravene til et abstract i en større akademisk opgave, fx et bachelorprojekt, et kandidatspeciale eller en ph.d.-afhandling.

Vi tilbyder opgavesparring på alle opgavens elementer, enkeltvist eller sammen. Sparringen fungerer typisk således, at kunden indsender de kapitler, man ønsker at få vejledning på, hvorefter vi læser kapitlerne igennem og skriver en grundig feedback med fokus på opgavens styrker og svagheder, ligesom kunden får retningslinjer for, hvad der skal ændres for at give opgaven et akademisk løft.

Du kan læse mere om opgavesparring her.

Abstracts skrives typisk på engelsk, og hvis du blot ønsker en grundig korrekturlæsning af abstractet, så gør vi naturligvis gerne det. 

 

Professionel akademisk korrekturlæsning

Abstractet er én ting. Noget andet er at udføre korrektur på en hel opgave på 50 eller måske 120 sider. Det tager tid, og det flytter fokus fra indholdet til sproget. Derfor er der mange, der får hjælp af en studiekammerat eller et familiemedlem til at rette opgaven igennem. 

Det er en god og sikkert billig løsning. Men det er også billigt at få en højtuddannet akademiker til at udføre professionel korrekturlæsning på din opgave. Hos Opgavekorrektur ligger priserne på mellem 22 og 35 kr. pr. normalside. 

Hvad fĂĄr man for det?

Jo, du sikrer dig, at din opgave er fejlfri. Hvis du vælger plus-pakken, omformulerer vi også sproget, så det bliver mere præcist og klart – ja, mere akademisk i stilen. Du får også en række kommentarer til sproget, fx med forslag til omformuleringer eller pointering af uklarheder, ligesom din henvisningsteknik og litteraturliste gennemgås for afvigelser i forhold til APA-normen. Og som prikken over i'et skriver vi en feedback, der samler op på de betragtninger og overvejelser, korrekturlæseren har gjort sig under arbejdet.

Du er meget velkommen til at skrive til mail@opgavekorrektur.dk, hvis du har spørgsmål til vores korrektur-service.