Citat ‚Äď APA

Brug af citater i akademiske opgaver

Citering er et centralt element i det at dokumentere sin akademiske opgave, og som med alle andre forhold af opgaveteknisk karakter, har APA-standarden også regler for anvendelsen af citater.

Akademiske opgaver bygger p√• allerede eksisterende viden, som man typisk parafraserer eller refererer. I s√¶rlige tilf√¶lde kan man ordret gengive en kilde ‚Äď alts√• citere en kilde.

Plagiat er ulovligt, men det er i udgangspunktet lovligt at citere.¬†Der er dog gr√¶nser for, hvordan og hvor meget man m√• citere et andet v√¶rk ‚Äď selv n√•r v√¶rket krediteres.

Man skal ‚Äď jf. ophavsretsloven ‚Äď anvende god citatskik. God citatteknik vil sige, at man ikke citerer s√• meget af en kilde, at man begr√¶nser ophavsmandens √łkonomiske udnyttelse af kilden, ligesom man ikke m√• s√¶tte citatet ind i en uhensigtsm√¶ssig kontekst.

Læs mere om god citatskik her.

Man skal kun bruge citater, når der er forhold ved det udsagn, der citeres, der taler for det. Det kan være, der ligger en særlig betydning i den sproglige udformning, eller at sproget i kilden er så præcist, at et referat af udsagnet ville udvande betydningen.

Det er også centralt, at citatet ikke står alene. Der skal være en årsag til, at der citeres, og den årsag kalder på, at man kommenterer på, analyserer eller vurderer citatet.

 

APA-standardens citatteknik

Kilden skal citeres ordret og med den originale formatering, fx brug af fed eller kursiv. Indeholder det udsagn, der citeres, fejl, fx stavefejl eller kommafejl, skal disse gengives loyalt i citatet.

Hos APA skelnes der mellem korte citater og lange citater. Et kort citat er citater på op til 40 ord. Lange citater er citater på 40 ord og flere.

 

Korte citater på under 40 ord

Korte citater inds√¶ttes i den l√łbende tekst. De markeres med anf√łrselstegn.

Bjarne Viskum anf√łrer flere problemer ved begrebet menneskerettigheder: ‚ÄĚEt f√łrste problem ved det moderne og meget tynde begreb om menneskerettigheder er frav√¶ret af et klart fundament‚ÄĚ (Viskum, 2018, s. 86).

Bem√¶rk, at referencen s√¶ttes efter citatet ‚Äď n√¶rmere bestemt mellem citatets afsluttende anf√łrselstegn og det afsluttende punktum. Citatet markeres indledningsvis med et kolon.

Man bruger dog ikke kolon, hvis citatet integreres naturligt som element i skribentens egen s√¶tning. Det v√¶re sig som et afsluttende element i s√¶tningen eller som et element, der indg√•r i et st√łrre s√¶tningskompleks:

Det, Viskum ser som et problem ved menneskerettighedsbegrebet, er ‚ÄĚfrav√¶ret af et klart fundament‚ÄĚ (2018, s. 86), der retf√¶rdigg√łr rettigheden.

Bem√¶rk, at kildehenvisningen ALTID anf√łres umiddelbart efter det direkte citat.

Mange studerende markerer citater med kursiv. Dette f√łlger ikke APA-standarden, og det er un√łdvendigt, for anf√łrselstegnet markerer, at der er tale om et citat.

 

Lange citater på 40 eller flere ord

Lange citater p√• 40 ord og flere adskilles if√łlge APA-standarden typografisk fra den l√łbende tekst ved linjeoverspring b√•de f√łr og efter citatet og ved indryk. Man kan efter eget √łnske v√¶lge en mindre skriftst√łrrelse eller en anden linjeafstand.

Kulturministeriet giver i publikationen God citatskik og plagiat i tekster en række retningslinjer for brugen af citater:

 

Samlet set kr√¶ves det, at man bruger et citat p√• en rimelig og loyal m√•de i forbindelse med skabelse af nye tekster. Man m√• fx ikke citere s√• meget fra en avisartikel, at man forhindrer eller begr√¶nser den √łkonomiske udnyttelse af avisen eller avisartiklen. Herudover ligger der ogs√• i citatreglen et krav om, at man ikke bruger et citat i en sammenh√¶ng, der kan v√¶re kr√¶nkende for ophavsmanden, fx i reklame. (Kulturministeriet, 2006)

Bem√¶rk, at man ikke s√¶tter anf√łrselstegn omkring lange citater. Det er un√łdvendigt, for det er netop den typografiske adskillelse fra den √łvrige tekst, der viser, at der er tale om et citat.

 

Udeladelser

Man skal altid citere kilden ordret, men man m√• gerne udlade ord fra en sammenh√¶ng. Her er det naturligvis afg√łrende, at man ikke udelader ord p√• en m√•de, der √¶ndrer meningen i det citerede.

Man bruger punktummer til at markere en udeladelse ‚Äď enten tre eller fire punktummer.

Udelader man en del af en sætning, markeres det i citatet med tre punktummer:

If√łlge Gottschalk og H√łjen er dirigentens rolle, at ‚ÄĚskabe identifikation ‚Ķ og delagtigg√łre musikerne i sin musikalske plan‚ÄĚ (2013, s.12).

Hvis man udelader tekst mellem to citerede sætninger, sætter man fire punktummer:

"Det f√łlger ligeledes af praksis, at en offentlig myndighed, som skal tr√¶ffe en afg√łrelse eller beslutning, skal unders√łge sagen i forn√łdent omfang, inden der tr√¶ffes afg√łrelse ‚Ķ. Et vigtigt led i unders√łgelsesprincippet er myndighedernes pligt til ‚ÄĚindbyrdes Samvirken‚ÄĚ i forbindelse med sagsopklaringen" (Waage, 2019).

 

Tilf√łjelser

Man m√• gerne tilf√łje ord til citatet. Det kan fx v√¶re n√łdvendigt i citater, der ikke kan integreres naturligt ind i den s√¶tning, man skriver, eller i citater, hvor det af hensyn til meningen kan v√¶re n√łdvendigt at pr√¶cisere dette eller hint.

Tilf√łjelser markeres med firkantet klamme:

Henvisning til specialundervisning sker, n√•r ‚ÄĚkommunalbestyrelsen finder, at de p√•g√¶ldendes [b√łrnenes] udvikling stiller krav om en s√¶rlig vidtg√•ende hensyntagen eller st√łtte‚ÄĚ (Bekendtg√łrelsen af lov om folkeskolen, 2019).

 

Fremhævelser

Det er tilladt at kursivere dele af et citat, hvis man √łnsker at fremh√¶ve noget s√¶rligt ved citatet. Ogs√• her er det afg√łrende, at det fremg√•r af citatet, at det er en kursivering, der er tilf√łjet af skribenten.

Det g√łr man ved at tilf√łje et [min kursivering] efter det kursiverede:

Hegnslovens krav om, at hegn mod offentlige omr√•der skal v√¶re tiltalende, minder mere om en hensigtserkl√¶ring: ‚ÄĚVed rejsning af hegn mod gader, veje, stier og pladser b√łr tilstr√¶bes [min kursivering] et tiltalende helhedsindtryk‚ÄĚ (Bekendtg√łrelse af lov om hegn, 2019).

 

Alt, du skal vide om APA ... klik* på overskriften

APA-standarden

APA-standarden er et udbredt og anerkendt referencesystem for akademiske tekster.

Litteraturliste

S√•dan g√łr du! Forskellige kildetyper. Trykte og elektroniske kilder. APA's retningslinjer fra a til z.

Kildehenvisning

Kildehenvisning er et centralt element i enhver trov√¶rdig opgave. Hvordan g√łr man?

FAQ

Hvad er DOI? Hvad betyder "et al."? Er der andre systemer end APA? Få svar på det hele.