Sproglige fejl

Diverse fejltyper

1. Sammenblanding af sproglige udtryk

I mange opgaver forekommer der uhensigtsmæssige sammenblandinger af to af hinanden uafhængige sproglige udtryk. De mest hyppige er:

  • Både… men også
  • Mellem… eller

1.1 Både… men også

Udtrykket ”både… men også” bliver typisk brugt i sætninger af denne type:

  • Filmen er både underholdende, men også velspillet.

Der er imidlertid tale om en sammenblanding af to udtryk:

  1. Både… og
  2. Ikke blot… men også

Derfor bør man skrive:

  • Filmen er både underholdende og velspillet
  • Filmen er ikke blot underholdende, men også velspillet

En beslægtet sammenblanding, der også forekommer af og til, er ”både… såvel som”:

  • Filmen er både underholdende såvel som velspillet

Her er ”både” fra ”både… og” koblet sammen med det selvstændige udtryk ”såvel som”, der netop betyder ”både… og”. Derfor bør man skrive:

  • Filmen er både underholdende og velspillet
  • Filmen er såvel underholdende som velspillet

1.2 Mellem… eller

Udtrykket ”mellem… eller” er også efterhånden blevet gængs:

  • Han skulle vælge mellem at gå i biografen eller at tage i teatret

Her er der tale om en sammenblanding af følgende udtryk:

  • mellem… og
  • enten… eller

Ovenstående sætning skal altså skrives:

  • Han kunne vælge mellem at gå i biografen og at tage i teatret
  • Han kunne vælge enten at gå i biografen eller at tage i teatret

I den sidste sætning er enten valgfrit; man kan også bare skrive:

  • Han kunne vælge at gå i biografen eller at tage i teatret

 

2. ’At’ i forbindelse med underordnende konjunktioner

I talesproget er det ganske normalt at sætte ’at’ efter underordnende konjunktioner som f.eks. ”fordi” og ”såfremt”, så man får forbindelserne ”fordi at” og ”såfremt at”. Dette ekstra ’at’ sniger sig af og til ind i skriftsproget, hvor det ikke hører hjemme:

  • Han kom for sent, fordi at han ikke nåede bussen → Han kom for sent, fordi han ikke nåede bussen
  • Vi kommer, såfremt at der er gratis entré → Vi kommer, såfremt der er gratis entré

Omvendt er der også en tendens til at udelade ’at’ i de situationer, hvor konjunktionen kræver det. Det gælder primært i forbindelse med ”efter”, ”uden” og ”således”, hvor der skal følge et ’at’ efter:

  1. Efter at
  2. Uden at
  3. Således at
  • Jeg gik udenfor, efter jeg havde spist frokost → Jeg gik udenfor, efter at jeg havde spist frokost
  • Vi skyndte os væk, uden de andre så det → Vi skyndte os væk, uden at de andre så det
  • Han flyttede cyklen, således bilen kunne komme forbi → Han flyttede cyklen, således at bilen kunne komme forbi

Et fjerde tilfælde er ”for at”, men her er det snarere kommateringen, der er problemet, idet man kan være fristet til at sætte kommaet imellem ”for” og ”at”:

  • Jeg tændte lyset for, at han ikke skulle blive bange → Jeg tændte lyset, for at han ikke skulle blive bange.

 

3. 'Hvad end' eller 'hvad enten'

Udtrykkene ”hvad end” og ”hvad enten” lyder ens, men de betyder ikke helt det samme.

”Hvad end” har betydningen ”ligegyldigt hvordan noget forholder sig”:

  • Hvad end grunden er, accepterer jeg hendes beslutning.

”Hvad enten” har betydningen ”ligegyldigt hvilket af to alternativer der gælder”:

  • Hvad enten hun er sur eller glad, elsker jeg hende.

Der er en udbredt tendens til at bruge ”hvad end” i sætninger, der egentlig kræver ”hvad enten”:

  • Hvad end jeg går til højre eller venstre, havner jeg i en blindgyde → Hvad enten jeg går til højre eller venstre, havner jeg i en blindgyde.

Udtrykket ”hvad enten” kan erstattes af ”uanset (om)”. Hvis man er i tvivl om, hvad man skal skrive, kan man altså prøve at indsætte ”uanset om”; hvis sætningen giver mening, skal der bruges ”hvad enten”:

  • Uanset om jeg går til højre eller venstre, havner jeg i en blindgyde → Hvad enten jeg går…
  • Uanset om hun er sur eller glad, elsker jeg hende → hvad enten hun er sur eller glad…

 

4. 'Hvis' eller 'vis'

Det er en udbredt fejl at skrive ”hvis” i stedet for ”vis”:

  • Han udtrykte en hvis skepsis → Han udtrykte en vis skepsis
  • De stod og bagtalte en hvis person → De stod og bagtalte en vis person

Som det fremgår af eksemplerne, bruges ”vis” adjektivisk, idet det lægger sig til et substantiv.

”Hvis” er derimod:

  1. Et spørgende og relativt pronomen
  2. En konjunktion, der indleder en bisætning med en betingelse, forudsætning eller antagelse

Man skal altså kun bruge ”hvis” i spørgende sætninger eller som bisætningsindleder:

  • Hvis cykel er dette?
  • Jeg cykler ikke, hvis det regner i morgen.

 

5. 'Vidst' eller 'vist'

Forvekslingen af vidst/vist minder om forvekslingen af hvis/vis. Fejlen er typisk, at man skriver ”vidst” i stedet for ”vist”:

  • Det finder jeg vidst først ud af senere → Det finder jeg vist først ud af senere

”Vidst” er perfektum participium af verbet ”at vide”:

  • Havde jeg bare vidst det lidt tidligere.

”Vist” er et adverbium, der udtrykker, at noget er sandsynligt eller tænkeligt (evt. med forbehold), eller nedtoner et udsagn:

  • Det var vist en dårlig beslutning.
  • Nu er det vist på tide at holde op.

 

6. 'Indførsel' eller 'indførelse', 'udførsel' eller 'udførelse'

Det kan være svært at hitte rede i begrebsparrene ”indførsel/udførsel” og ”indførelse/udførelse”, og sagen bliver ikke gjort nemmere af, at ordene ”indførsel” og ”indførelse” i nogle tilfælde kan bruges synonymt, hvilket ikke er tilfældet med ”udførsel” og ”udførelse”.

6.1 'Indførsel' eller 'indførelse'

”Indførelse” betyder ”det, at noget træder i kraft”:

  • Med Grundlovens indførelse fik Danmark langt om længe et parlament.

”Indførsel” betyder ”import”:

  • Indførslen af varer blev midlertidig standset pga. grænseuroligheder.

”Indførsel” kan dog også bruges i samme betydning som indførelse, dvs. i betydningen ”at noget træder i kraft”. Det er altså valgfrit, om man vil skrive

  • Med Grundlovens indførelse i Danmark …

eller:

  • Med Grundlovens indførsel i Danmark …

6.2 'Udførsel' eller 'udførelse'

”Udførsel” betyder ”eksport”:

  • Vi ønsker at forøge vores udførsel af varer.

”Udførelse” betyder ”at udføre en handling eller en opgave”:

  • Vi er meget tilfredse med udførelsen af arbejdet.

Man skal være opmærksom på, at man ikke kan bruge ”udførsel” i betydningen ”at udføre et arbejde eller handling”. ”Udførsel” bruges kun i betydningen ”eksport”.

 

7. 'Samt' i stedet for 'og'

Mange er af den fejlagtige opfattelse, at ”samt” og ”og” er fuldstændig synonyme, men det er ikke tilfældet. Samt bruges i betydningen ”plus”, f.eks.:

  • Han elskede at beskue bjergene, skovene, søerne samt strandene → Han elskede at beskue bjergene, skovene, søerne plus strandene.
  • Det forhold, at han var fri, samt den omstændighed, at solen skinnede, gjorde ham glad → Det forhold, at han var fri, plus den omstændighed, at solen skinnede, gjorde ham glad.

Man kan altså ikke bare automatisk bruge ”samt”, hvor man normalt har ”og”. Det kommer hurtigt til at lyde kunstlet og decideret forkert:

  • Det var en fornøjelse at gå på stranden samt at lytte til mågernes skrig → Det var en fornøjelse at gå på stranden plus at lytte til mågernes skrig.

I sådanne sætninger er ”samt” malplaceret; man bør bruge ”og”:

  • Det var en fornøjelse at gå på stranden og lytte til mågernes skrig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.