Akademisk sprog: do's and don'ts

Akademisk sprog ‚Äď eller akademisk skrivning om man vil ‚Äď adskiller sig fra talesproget ved at v√¶re sagligt, pr√¶cist og korrekt.

Hos Opgavekorrektur korrekturlæser vi tusindvis af sider med akademisk sprog. Vi ved derfor, hvor skoen trykker rent sprogligt.

Sproget skal være korrekt, så den faglige formidling ikke forstyrres af fejl. Men akademisk sprogbrug er også saglig og præcis. 

Vi giver i denne artikel en r√¶kke eksempler p√• typiske problemer i akademisk sprog, og vi kommer med forslag til, hvordan man l√łser problemerne. Vi¬†vil ogs√• gerne punktere nogle sejlivede myter om akademisk skrivning, fx at brugen af "jeg" g√łr sproget usagligt og uvidenskabeligt. Det er en misforst√•else.

Sproget indg√•r altid i bed√łmmelsen af en akademisk opgave. Censor vurderer p√•, om sproget er sagligt, pr√¶cist og korrekt.¬†

Læs her om det akademiske sprogs do's and don'ts.

 

1. Akademisk sprog er sagligt

Akademisk saglighed opn√•r man ved at finde den gyldne middelvej mellem sprogets to ekstremer, talesprog og kancellisprog, og ved at anvende fagtermer korrekt. I det f√łlgende vil vi fokusere p√• de to f√łrste punkter, dvs. p√•, hvordan man opn√•r et skriftligt udtryk, der b√•de undg√•r den l√łse konversationsstil og den stive embedsmandsjargon.

I en akademisk opgave b√łr man undg√• at bruge talesprog, dvs. vage formuleringer, ustrukturerede s√¶tninger, indholdsl√łse vendinger, klicheer, gentagelser og lignende. Generelt er brug af talesprog eller talesprogsagtige formuleringer ikke et stort problem blandt studerende, men af og til st√łder man p√• specifikke ord, udtryk eller s√¶tningskonstruktioner, som ikke h√łrer hjemme i en skriftlig fremstilling af et akademisk emne.

Herunder er en r√¶kke eksempler p√• talesprog, som b√łr undg√•s:

 

1.1 Forstærkende adverbier

Talesproget vrimler med forstærkende biord: fantastisk, temmelig, virkelig, mega, utrolig osv.:

  • Det er en virkelig kompliceret tankegang, Freud giver udtryk for.
  • Det er en utrolig vellykket beskrivelse af √łdipuskomplekset.

Forst√¶rkende adverbier er un√łdvendige fyldord (og ualmindelig¬†irriterende at l√¶se!), og de giver sproget en v√¶rdiladning, der ikke h√łrer hjemme i en akademisk opgave. De kan derfor ¬†med fordel sk√¶res v√¶k:

  • Det er en kompliceret tankegang, Freud giver udtryk for.
  • Det er en vellykket beskrivelse af √łdipuskomplekset.

 

1.2 Fyldord

Talesproget er også fuld af fyldord, eksempelvis altså, ligesom, faktisk, bare, dybest set, man kan roligt sige, i grunden:

  • Alts√•, psykoanalysen er en ‚Ķ
  • Det er i grunden tankev√¶kkende, at Freud ‚Ķ

Fyldord som i eksemplerne her tjener ingen funktion i s√¶tningen og b√łr derfor undlades. Fremstillingen bliver i tilgift ogs√• ‚ÄĚlettere‚ÄĚ og mere l√¶sevenlig:

  • Psykoanalysen er en ‚Ķ
  • Det er tankev√¶kkende, at Freud ‚Ķ

 

1.3 ‚ÄĚS√•‚ÄĚ som s√¶tningsopsplitter

I talesproget er det almindeligt at bruge ‚ÄĚs√•‚ÄĚ som s√¶tningsopsplitter: ‚ÄĚs√•‚ÄĚ indskydes mellem s√¶tningens forfelt og midterfelt, s√• forfeltet kommer til at st√• som en selvst√¶ndig ‚ÄĚs√¶tning‚ÄĚ:

  • Ang√•ende psykoanalysen, s√• kan vi konkludere ‚Ķ
  • For at danne os et overblik over psykoanalysens historiske udvikling, s√• vil vi ‚Ķ

I skriftsproget b√łr man altid¬†udelade dette ‚ÄĚs√•‚ÄĚ:

  • Ang√•ende psykoanalysen kan vi konkludere ‚Ķ
  • For at danne os et overblik over psykoanalysens historiske udvikling vil vi ‚Ķ

 

1.4 Idiomer

Idiomer er d√łde metaforer, der anvendes flittigt i talesproget. Men i en akademisk tekst b√łr man v√¶re p√•passelig med brugen:

  • Freud har aldrig v√¶ret i kridthuset hos neurologerne.
  • P√• grund af nazisternes magtovertagelse m√•tte Freud rykke teltp√¶lene op.

Ofte kan man l√łse problemet ved at ‚ÄĚovers√¶tte‚ÄĚ idiomerne til et mindre klich√©-pr√¶get udtryk:

  • Freud har aldrig v√¶ret vellidt blandt neurologerne.
  • P√• grund af nazisternes magtovertagelse m√•tte Freud flytte fra √ėstrig.

 

1.5 ‚ÄĚP√•‚ÄĚ som adverbialpartikel

Adverbialpartikler er korte adverbier, som er t√¶t knyttet til et verbum, f.eks. ‚ÄĚsk√¶lde ud‚Ä̬†eller ‚ÄĚkl√¶de sig p√•‚ÄĚ. I talesproget bliver adverbialpartiklen ‚ÄĚp√•‚ÄĚ ofte knyttet til verber som ‚ÄĚhuske‚ÄĚ og ‚ÄĚkommentere‚ÄĚ, s√• vi f√•r konstruktionerne ‚ÄĚhuske p√•‚ÄĚ og ‚ÄĚkommentere p√•‚ÄĚ.

  • I denne sammenh√¶ng er det vigtigt at huske p√•, at Freud ‚Ķ
  • I afsnittet kommenterer Freud p√• dr√łmmetydningens historie ‚Ķ

I en akademisk opgave kan man med fordel undlade "på". Skriv i stedet:

  • I denne sammenh√¶ng er det vigtigt at huske, at Freud ‚Ķ
  • I afsnittet kommenterer Freud dr√łmmetydningens historie ‚Ķ

 

1.6 Akkusativ som subjekt

I talesproget bruger man ofte akkusativformen af det personlige pronomen i sammenligningsled og relativsætninger:

  • P√• dette punkt var Freud mere radikal end ham
  • Dem, der betvivler sandheden af Freuds udsagn, har ofte ‚Ķ

Disse talesprogsformer er blevet en fast del af det danske sprog ‚Äď men de b√łr ikke optr√¶de i en akademisk opgave, hvor man b√łr tilstr√¶be en mere formel (ikke stiv!) sprogbrug:

  • P√• dette punkt var Freud mere radikal end han (var)
  • De, der betvivler sandheden af Freuds udsagn, har ofte‚Ķ

 

1.7 Stedsdeiksis

Stedsdeiksis omfatter brugen af stedsadverbier som ‚ÄĚher‚ÄĚ og ‚ÄĚder‚ÄĚ. De er hyppigt brugte i talesproget, men resulterer i et upr√¶cist og sjusket skriftsprog:

  • Her kommenterer Freud ‚Ķ
  • Det var d√©r, at Freud f√łrste gang ‚Ķ

I stedet for at bruge ‚ÄĚher‚ÄĚ og ‚ÄĚder‚ÄĚ b√łr man specificere, hvad ordene henviser til (ogs√• selv om man har n√¶vnt det i den foreg√•ende s√¶tning):

  • I afsnittet kommenterer Freud ‚Ķ
  • Det var i Wien, at Freud f√łrste gang ‚Ķ

 

1.8 Andre typiske talesprogsudtryk

Andre typiske talesprogsudtryk, som man b√łr styre udenom, n√•r man skriver sin opgave, kunne v√¶re udtryk som ‚ÄĚsnakker om‚ÄĚ, ‚ÄĚdet er, fordi‚ÄĚ og ‚ÄĚikke nogen‚ÄĚ:

  • I bogen snakker Freud om √łdipuskomplekset.
  • Det er, fordi Freud er materialist.
  • I Wien var der ikke nogen, der ‚Ķ

Meget ofte vil der v√¶re en skriftsprogsvariant af det p√•g√¶ldende udtryk, der sikrer, at teksten fremst√•r mere seri√łs, pr√¶cis og velovervejet:

  • I bogen dr√łfter Freud √łdipuskomplekset.
  • √Örsagen er, at Freud er materialist.
  • I Wien var der ingen, der ‚Ķ

 

1.9 Undgå kancellisprog

I sin iver efter at undg√• talesprogsbesl√¶gtede former skal man v√¶re forsigtig med, at man ikke g√•r til den anden yderlighed, nemlig det stive og formelle kancellisprog. I nogle tilf√¶lde vil kancellisprog v√¶re sv√¶rt at komme uden om - f.eks. hvis man skriver en juridisk opgave. Men for langt de fleste akademiske opgaveskrivere er kancellisprogsagtige s√¶tninger, formuleringer, vendinger og ord et onde, der b√łr undg√•s.

Egentligt kancellisprog forekommer naturligvis sj√¶ldent i akademiske opgaver ‚Äď men det er alligevel vigtigt at v√¶re opm√¶rksom p√•, hvorn√•r og hvordan kancellisprogsbesl√¶gtede former optr√¶der.

 

1.9.1 ‚ÄĚStive‚ÄĚ formuleringer

Betragt en formulering som den f√łlgende:

  • I henhold til de i Roskildekr√łniken¬†anf√łrte oplysninger om Svend Estridsen kan vi med al rimelighed og under hensyntagen til det ark√¶ologiske bevismateriale konkludere, at ‚Ķ

Eksemplet er tilstr√¶bt overdrevet ‚Äď der er (forh√•bentlig!) ingen, der skriver s√•dan ‚Äď men giver et indtryk af, hvad der menes med ‚ÄĚstive‚ÄĚ eller ‚ÄĚknudrede‚ÄĚ formuleringer. Det er forholdsvis nemt at bl√łde s√•danne s√¶tninger op:

  • Med udgangspunkt i Roskildekr√łnikens¬†oplysninger om Svend Estridsen og det ark√¶ologiske bevismateriale kan vi konkludere, at ‚Ķ

S√¶tningen er dog stadig klodset, fordi den har et tungt forfelt ‚Äď fremstillingen er stadig knudret og anstrengt. Men det er muligt at udtrykke n√łjagtig det samme uden at g√łre brug af et forfelt, f.eks. p√• f√łlgende m√•de:

  • Roskildekr√łniken¬†og ark√¶ologiske udgravninger godtg√łr, at Svend Estridsen ‚Ķ

Her er s√¶tningen reduceret til et nexus (subjekt og verballed), hvilket g√łr fremstillingen langt mere l√¶sevenlig og sproget mere flydende.

I akademiske opgaver st√łder man j√¶vnligt p√• ‚ÄĚstive‚ÄĚ formuleringer, som m√•ske ikke er sprogligt komplicerede, men som alligevel har et kancellisprogspr√¶g:

  • Disse handleplaner er fagpersoner underlagt at arbejde ud fra.
  • Det er behj√¶lpeligt at give en introduktion til digtets univers.
  • Dette perspektiv er interessant at bringe ind i en diskussion af ‚Ķ
  • Imellem arbejdstager og arbejdsgiver vil form√•let med indsamling af oplysninger v√¶re tilknyttet opretholdelsen af ans√¶ttelsesforholdet.

Formuleringer af denne type b√¶rer pr√¶g af, at man tilstr√¶ber en ‚ÄĚakademisk‚ÄĚ tone ‚Äď ud fra en forudindtaget forestilling om, hvad akademisk sprogbrug indeb√¶rer. Men man giver ikke k√łb p√• seri√łsitet og faglighed, fordi man v√¶lger en mindre opstyltet formulering:

  • Disse handleplaner skal fagpersoner arbejde ud fra.
  • Det vil g√łre fremstillingen mere tilg√¶ngelig, hvis jeg giver en introduktion til digtets univers.
  • Perspektivet √•bner for en diskussion af ‚Ķ
  • N√•r en arbejdsgiver indsamler oplysninger om en arbejdstager, er oplysningerne kun relevante, s√• l√¶nge arbejdstageren er ansat i arbejdsgiverens virksomhed.

Som skribent ‚Äď ogs√• af akademiske opgaver ‚Äď skal man formulere sit budskab s√• klart som muligt. Man skal ikke v√¶re bange for at anvende et ligefremt og enkelt sprog.¬†

 

1.9.2 Substantivsyge og verbalsubstantiver

N√¶rt besl√¶gtet med de ‚ÄĚstive‚ÄĚ formuleringer er substantivsygen: tendensen til at lave verber om til substantiver, der ledsages af ‚ÄĚst√łtteverber‚ÄĚ:

  • Inden jeg p√•begynder analysen af digtet ...
  • Anvendelsen af teorien er begr√¶nset til opgavens f√łrste halvdel.

S√•danne s√¶tninger kan undg√•s ved at ‚ÄĚovers√¶tte‚ÄĚ tilbage, dvs. g√łre substantiverne til verber:

  • Inden jeg analyserer digtet ...
  • Teorien anvender jeg kun i opgavens f√łrste halvdel.

Substantiveringerne kan ogs√• optr√¶de uden st√łtteverber:

  • Ved oph√łr af ans√¶ttelsesforholdet ...
  • Under hensyntagen til det ark√¶ologiske bevismateriale ...

Fremstillingen bliver mere flydende, hvis man bruger verber i stedet for substantiver:

  • N√•r ans√¶ttelsesforholdet oph√łrer ...
  • Hvis man tager hensyn til det ark√¶ologiske bevismateriale ...

Andre substantivsyge formuleringer i samme stil kunne være:

  • De har set en problematik i forhold til inddragelsen af det enkelte barn i dets egen handleplan.
  • Generaliserbarheden for mine fund er begr√¶nset af, at ‚Ķ

Også i disse tilfælde vil det gavne fremstillingen at bruge verber i stedet for substantiver, så læseren ikke bliver kvalt i de knudrede formuleringer:

  • De har set, at det er vanskeligt at inddrage det enkelte barn i dets egen handleplan.
  • Mine fund er sv√¶re at generalisere, fordi ‚Ķ

 

1.9.3 Passivsætninger

Kancellisproget vrimler med passivs√¶tninger ‚Äď i embedsmandsv√¶rket er der √•benbart ingen, der handler, ingen, der st√•r til ansvar for sine handlinger. Desv√¶rre er passiverne ogs√• meget udbredte i akademiske opgaver:

  • Heraf kan det konkluderes, at ‚Ķ
  • I unders√łgelsen inddrages Freuds teori ‚Ķ
  • I unders√łgelsen vil der blive lagt v√¶gt p√• ‚Ķ

Mange af passiverne skyldes utvivlsomt modviljen mod at bruge ‚ÄĚjeg‚ÄĚ i akademiske opgaver. Mange har m√•ske ligefrem f√•et fortalt, at pronominet b√łr undg√•s. Men det er ikke usagligt at bruge ‚ÄĚjeg‚ÄĚ, s√• l√¶nge der er tale om et akademisk ‚ÄĚjeg‚ÄĚ, der beskriver sin handlem√•de eller sine vurderinger:

  • Heraf konkluderer jeg, at ‚Ķ
  • I unders√łgelsen inddrager jeg Freuds teori ‚Ķ
  • I unders√łgelsen vil jeg l√¶gge v√¶gt p√• ‚Ķ

Et grænsetilfælde finder vi i en formulering af typen:

  • Af besvarelsen ses det, at ‚Ķ

Her er det ikke muligt at bruge ‚ÄĚjeg‚ÄĚ, og man kan i stedet udskifte verbet ‚ÄĚses‚ÄĚ med et aktivt verbum:

  • Af besvarelsen fremg√•r det, at ‚Ķ

En bedre l√łsning er at g√łre ‚ÄĚbesvarelsen‚ÄĚ til s√¶tningens subjekt:

  • Besvarelsen viser, at ‚Ķ

Ud over at g√łre fremstillingen tung og urytmisk f√łrer brugen af passivs√¶tninger ofte til decideret sprogligt forkerte formuleringer:

  • I opgaven vil William Wordsworths digt ‚ÄĚThe Tables Turned‚ÄĚ analyseres.
  • I afsnittet om struktur og styring vil der g√łres rede for virksomhedens formelle form.
  • I afsnittet om motivation og behov vil der diskuteres og vurderes ...
  • Svarene vil s√łges ved hj√¶lp af fire tematiske punkter.

Den sprogligt korrekte udgave af f√łlgende passiver er:

  • I opgaven vil William Wordsworths digt ‚ÄĚThe Tables Turned‚ÄĚ blive analyseret (eller: i opgaven analyseres William Wordsworths digt ‚ÄĚThe Tables Turned‚ÄĚ).
  • I afsnittet om struktur og styring vil der blive gjort¬†rede for virksomhedens formelle form.
  • I afsnittet om motivation og behov vil det blive¬†diskuteret¬†og vurderet...
  • Svarene vil blive s√łgt¬†ved hj√¶lp af fire tematiske punkter.

Der er imidlertid ingen grund til at holde fast i passivkonstruktionerne. Man kan altid inds√¶tte et ‚ÄĚjeg‚ÄĚ som subjekt, og √łnsker man af en eller anden grund ikke at bruge ‚ÄĚjeg‚ÄĚ, er der ogs√• andre muligheder:

  • I opgaven vil jeg analysere William Wordsworths digt ‚ÄĚThe Tables Turned‚ÄĚ.
  • Opgaven vil analysere William Wordsworths digt ‚ÄĚThe Tables Turned‚ÄĚ.
  • William Wordsworths digt ‚ÄĚThe Tables Turned‚ÄĚ bliver/er analysens omdrejningspunkt.

Sidstn√¶vnte s√¶tning er ikke god ‚Äď men den er bedre end en passivs√¶tning!

 

2. Akdemisk sprog er præcist

Sproglig pr√¶cision handler om at sk√¶re alle overfl√łdige ord og s√¶tninger v√¶k, s√• opgavens argumentation fremst√•r knivskarp. Pr√¶cision er et sp√łrgsm√•l om sprog√łkonomi: Der er ingen grund til at medtage ord, vendinger, s√¶tninger eller hele afsnit i opgaven, hvis ikke de tjener et tydeligt form√•l og bidrager til opgavens overordnede argumentation. Men pr√¶cision er ogs√• et sp√łrgsm√•l om enkelthed: Hvor f√• sproglige knapper kan jeg n√łjes med at trykke p√• for at f√• min pointe igennem?

De tre grundl√¶ggende sprog√łkonomiske retningslinjer er:

  1. Fjern overfl√łdige fyldord (adverbier, adjektiver og substantiver).
  2. Fjern overfl√łdige fylds√¶tninger, der ikke indeholder n√łdvendig information.
  3. Omformuler sætninger med lange indskud og mange ledsætninger.

 

2.1 Fjern overfl√łdige fyldord

Betragt en s√¶tning som den f√łlgende:

  • I sit indflydelsesrige og meget omdiskuterede v√¶rk Vesterlandets undergang¬†beskriver Oswald Spengler ‚Ķ

Det er en d√•rlig s√¶tning, fordi den indeholder for mange ligegyldige fyldord: ‚ÄĚsit indflydelsesrige og meget omdiskuterede v√¶rk‚ÄĚ tjener intet form√•l i s√¶tningen, ordene er der bare og g√łr fremstillingen tung. Meget bedre er:

  • I v√¶rket¬†Vesterlandets undergang¬†beskriver Oswald Spengler ‚Ķ

Her går du direkte til sagen, uden at nogen væsentlig information går tabt. Det er sproglig præcision!

Ofte vil der ‚ÄĚblot‚ÄĚ v√¶re tale om enkeltst√•ende ord, som ikke fylder meget i det samlede regnskab, men som alligevel forstyrrer fremstillingen ved deres blotte tilstedev√¶relse:

  • Det ses herved tydeligt¬†...
  • Hvoraf det specifikt fremg√•r ...
  • Form√•let med n√¶rv√¶rende speciale er for hovedparten¬†at unders√łge ‚Ķ

I disse sætninger kan ord markeret med fed skrift sagtens undværes.

Af og til kan der ogs√• v√¶re tale om st√łrre tekstklumper, der n√¶sten udg√łr hele s√¶tninger:

  • Eftersom Boettke ikke direkte adresserer koloniseringen og eksplicit tager stilling til den¬†...

I dette tilf√¶lde er ordene ‚ÄĚeksplicit tager stilling til den‚ÄĚ indeholdt i verbet ‚ÄĚadresserer‚ÄĚ, hvorfor de sagtens kan undv√¶res.

Endelig er der også de mange metakommentarer, der handler om ting, man kan læse om andetsteds i opgaven:

  • Som beskrevet i metodeafsnittet vil ‚Ķ
  • Som beskrevet ovenfor/nedenfor/tidligere ‚Ķ
  • Som jeg allerede har gjort rede for, er ‚Ķ

Overvej s√•danne formuleringer n√łje. Af og til kan det v√¶re relevant at henvise til noget, man tidligere har dr√łftet i opgaven, men de konstante p√•mindelser om, at man allerede har n√¶vnt det, l√¶seren skal til at l√¶se, er irriterende, forstyrrende og indholdsl√łse. De bidrager ikke til fremstillingen og b√łr f√łlgelig elimineres.

 

2.2 Fjern fyldsætninger

I bestr√¶belserne p√• at tydeligg√łre sit budskab kommer man let til at skrive mere, end der er behov for:

  • (1) I forhold til det visuelle udtryk l√¶gges der i begge domme afg√łrende v√¶gt p√• bevisf√łrelsen om f√¶lles bekl√¶dning med p√•trykt bandelogo eller -navn. (2) Typisk er der tale om ens bluser eller hovedbekl√¶dninger, som er let genkendelige i s√•vel offentligheden som internt i milj√łet. (3) Domstolene l√¶gger v√¶gt p√•, at bekl√¶dningsdelene er udtryk for et f√¶llesskab og tilh√łrsforhold, som r√¶kker l√¶ngere ud end almindelige venskabelige relationer. (4) De signalerer s√•ledes et meget st√¶rkt tilh√łrsforhold til en bestemt navngiven gruppering.

I dette afsnit er s√¶tning (4) overfl√łdig: Den opsummerer, hvad der allerede er blevet sagt, men den bidrager ikke med ny information, den driver ikke fremstillingen videre, den er ikke n√łdvendig. Med andre ord er der gode grunde til at slette den fra teksten.

Betragt et lignende eksempel:

  • (1) Spengler beskriver kulturernes opblomstring, storhedstid og fald som en organisk proces, der lignes med √•rstidernes skiften. (2) Han er naturligvis ikke den f√łrste, der har lagt et cyklisk eller ikke-line√¶rt tidsbegreb til grund for sit historiesyn. (3) I oldtidens (neolitikums) agerbrugssamfund finder vi lignende opfattelser af historien som et cyklisk, ikke-line√¶rt tidsforl√łb ‚Ķ

Her er det s√¶tning (2), som er overfl√łdig. Den bygger bro mellem s√¶tning (1) og (3), men den tilf√łjer ikke noget afg√łrende til fremstillingen, den er udelukkende fyld.

I de fleste tilf√¶lde er det den f√łrste s√¶tning, der er overfl√łdig, fordi mange skribenter har en tendens til at indlede tekstafsnit med ligegyldige informationer ‚ÄĚfor at komme i gang‚ÄĚ:

  • (1) Charles Tilly beskrives af flere som ophavsmanden til et af de mest dominerende teoretiske perspektiver inden for statsdannelseslitteraturen i det 20. √•rhundrede. (2) Perspektivet bliver foldet ud i hans v√¶rk ‚ÄĚCoercion, Capital, and European States, AD 990-1990‚ÄĚ, hvori han beskriver, hvordan stater i Europa er blevet til som f√łlge af krig, og at stater mest af alt kan ses som et tilf√¶ldigt biprodukt af krig.

I en pr√¶cis og √łkonomisk fremstilling ville man i stedet skrive:

  • Charles Tillys perspektiv, som bliver foldet ud i v√¶rket ‚ÄĚCoercion, Capital, and European States, AD 990-1990‚ÄĚ, beskriver, hvordan stater i Europa ‚Ķ

 

2.3 Indskudte sætninger og ledsætninger

Indskudte s√¶tninger har en tendens til at √łge m√¶ngden af tekst:

  • Selv om dateringen af det ark√¶ologiske fund er usikker, og det i √łvrigt er vanskeligt at bestemme, i hvilken kultur det oprindelig har h√łrt hjemme, kan vi dog med sikkerhed sige ‚Ķ

√Čn m√•de at g√łre s√¶tningen mere overskuelig p√• er at afkorte den:

  • Selv om dateringen af det ark√¶ologiske fund er usikker, og dets kulturelle tilh√łrsforhold vanskeligt at bestemme, kan vi med sikkerhed sige ...

Det er imidlertid begrænset, hvor meget man kan afkorte indskudte sætninger. Nogle gange er det bedre helt at droppe indskuddet:

  • Selv om det ark√¶ologiske funds datering og kulturelle oprindelse er usikker, kan vi med sikkerhed sige

For mange indskudte s√¶tninger eller leds√¶tninger kan f√łre til s√¶tningskollaps: S√¶tningen falder fra hinanden, bliver uforst√•elig eller grammatisk usammenh√¶ngende, fordi skribenten mister overblikket over det, hun fors√łger at sige:

  • For ikke blot at kunne styrke handlekompetencen hos de √¶ldre af dem, som er relevante at kommunikere med, men ogs√• plejepersonalet, for at det kan forst√• vigtigheden af en god ern√¶ringsstatus, skal der opst√• l√¶ring.

Denne s√¶tning kan reddes med lidt sproglig revision og et par punktummer (hvoraf det f√łrste ikke er n√łdvendigt, selv om det vil v√¶re til gavn for nogle):

  • Vi har brug for at styrke handlekompetencen hos de √¶ldre, som er relevante at kommunikere med. Og vi √łnsker, at plejepersonalet forst√•r vigtigheden af en god ern√¶ringsstatus. Derfor skal der opst√• l√¶ring.

Et andet eksempel:

  • Med vores id√© om et tv√¶rprofessionelt samarbejde er vigtigt, hvad ang√•r at sikre en god ern√¶ringsstatus og ern√¶ringsinterventioner p√• plejecenter, og id√©en om, at der skal v√¶re mere fokus p√• proteinkvaliteten, tager afs√¶t i den handlingsrettede forskningstype.

I denne sætning er det faktisk nok at indsætte et enkelt punktum (og rette enkelte småfejl):

  • Vores ide om et tv√¶rprofessionelt samarbejde er vigtig, s√•ledes at vi kan sikre en god ern√¶ringsstatus og gode ern√¶ringsinterventioner p√• plejecentrene. Ideen om, at der skal v√¶re mere fokus p√• proteinkvaliteten, tager afs√¶t i den handlingsrettede forskningstype.

Et tredje eksempel:

  • Med en overordnet forst√•else af, hvad Instagram kan som medie, og hvordan dets brugere, herunder microcelebrities, som Gracefituk indretter sig under, er det muligt at se n√¶rmere p√• hendes profil som case.

Her kan man f.eks. v√¶lge en ‚ÄĚopremsningsform‚ÄĚ for at skabe mere struktur i s√¶tningen:

  • For at vi kan se n√¶rmere p√• Gracefituks profil, har vi brug for en overordnet forst√•else af: 1) Hvad Instagram kan som medie, og 2) hvordan dets brugere, herunder microcelebrities som Gracefituk, agerer.

 

3. Hyppige fejl i akademisk skrivning

Herunder omtales en række fejl, som ofte optræder i akademiske opgaver.

 

3.1 Meningsl√łse s√¶tninger

Mange skribenter tilstr√¶ber et ‚ÄĚakademisk sprog‚ÄĚ (hvilket vi har set masser af eksempler p√• i det foreg√•ende). Af og til resulterer det i decideret meningsl√łse s√¶tninger:

  • Det har givet anledning til en debat omkring periodisering af perioden samt dens betydning som begreb i forhold til periodens kontekster.
  • Vi er bevidste om den skildring, der er i forskellen p√• p√¶dagogens rolle og opgave.

Derfor er det et godt råd ikke at stræbe efter at lyde akademisk. Det er meget bedre at tilstræbe saglighed og præcision i sprogbrugen.

 

3.2 Sammenblanding af tider

Det er ikke altid en fejl at blande nutid og datid eller nutid og f√łrnutid i s√¶tninger, der f√łlger efter hinanden. Men i f√łlgende tilf√¶lde er det:

  • I 1900 udkommer¬†Sigmund Freuds Traumdeutung. Bogen fik¬†en lunken modtagelse.
  • F√łlgende analyse vil belyse, hvad byretten lagde¬†v√¶gt p√• i vurderingen af, om T1-T4 har tilstr√¶kkelig tilknytning til ST-gruppen. Retten l√¶gger¬†afg√łrende v√¶gt p√•, at de 4 tiltalte kender hinanden fra deres opv√¶kst i omr√•det.

 

3.3 Sammenblanding af ental og flertal

En af de hyppigste kongruensfejl i akademiske opgaver er umotiverede spring fra ental til flertal eller vice versa:

  • Derfor tager det specialp√¶dagogiske arbejde udgangspunkt i at m√łde¬†den unge, s√• de¬†f√łler sig set og anerkendt p√• egne pr√¶misser.

En mere kompliceret variant er:

  • Hvor¬†den vestlige suver√¶nitet og de medf√łlgende institutioner¬†ville v√¶re absolut.

Problemet kan ‚ÄĚl√łses‚ÄĚ p√• to m√•der:

  • Hvor den vestlige suver√¶nitet ‚Äď herunder de medf√łlgende institutioner ‚Äď ville v√¶re absolut.
  • Hvor den vestlige suver√¶nitet ville v√¶re absolut, og de medf√łlgende institutioner liges√•.