Sådan undgår du fejl i nutids-r

nutids-r

Skrevet af Jacob F. H. Petersen

Jacob F. H. Petersen er udgivet forfatter med titlen ”Vejen til det gode studiejob”. Han blev færdiguddannet cand.mag.IVK i juni 2020 og vil på den baggrund bidrage med ”insiderviden” til Opgavekorrektur.

Nutids-r (alias præsens-r). Hvad er nutids-r?

Det er først og fremmest en af de absolut største syndere, når det kommer til stavefejl på dansk.

Uden at vide det med sikkerhed tør jeg godt at sige, at det er et mindretal, der rammer plet med nutids-r hver gang.

I dette indlæg gennemgår vi derfor en simpel regel, så du altid kan være sikker på, hvornår det f.eks. hedder bære, køre, skære – og hvornår det hedder bærer, kører, skærer.

Problemet opstår, for endelsen -r er stum i en del verber (på dansk: udsagnsord). Der er ingen lydlig forskel på ordene ”køre” og ”kører”. Stumme bogstaver er altid en kilde til mange fejl – ja, selv i akademiske opgaver oplever vi hos Opgavekorrektur mange præsens-r-fejl. 

 

Nem regel til præsens-r, der altid virker

Vi vil i dette afsnit gennemgå en metode til at lære nutids-r/præsens-r, som du lynhurtigt og nemt selv kan bruge.  

Metoden er simpel, fordi vi dropper alt det nørdede. Vi gider ikke engang bruge tid på at forstå, hvorfor der skal -r på verber bøjet i præsens/nutid.

Vi sætter simpelthen bare et andet ord ind i stedet for det udsagnsord, der volder os problemer.

I dag tænker jeg ikke over, om et ord skal have nutids-r eller ej, fordi det ligger på rygraden. Men da jeg skulle lære det, kan jeg huske, at jeg altid brugte ordet ”skrive” i stedet for det ord, der voldte mig problemer.

Så det ord bruger vi også i vores eksempler.

Først tre eksempler, hvor der skal nutids-r på til sidst i udsagnsordet.

  • Jeg kører i skole bliver til jeg skriver i skole.
  • Jeg lærer matematik bliver til jeg skriver matematik.
  • Jeg skærer i brød bliver til jeg skriver i brød.

Derefter tre eksempler, hvor der ikke skal nutids-r på.

  • Jeg kan godt lide at køre bil bliver til jeg kan godt lide at skrive i bil
  • Jeg gider ikke lære matematik bliver til jeg gider ikke skrive matematik.
  • Min mor vil ikke lade mig skære mit brød selv bliver til min mor vil ikke lade mig skrive mit brød selv.

Om der skal nutids-r på eller ej, afhænger altså af, om du kan indsætte ”skriver” eller ”skrive” i stedet for det udsagnsord, der har et stumt ”r” til sidst.

(HUSK: ”Skrive” er bare mit personlige erstatningsord. Du kan lave nøjagtigt den samme metode med f.eks. ”løber”, ”snakker” eller ”cykler”).

NB: Husk, at sætningen ikke behøver give mening. Det er f.eks. klart, at sætningen jeg skriver i brød ikke er en naturlig sætning. Men det er ligemeget her, for pointen er, at sætningen – selv om den er volapyk – lyder mere korrekt end jeg skrive i brød.

 

Hvorfor er nutids-r svært?

Der findes udsagnsord, som, når de står i nutid, har et stumt ”r” til sidst. Dermed er det umuligt at høre på selve udtalen, om der skal et ”r” på til sidst – eller ej.

Det er f.eks. ordene fra eksemplerne længere oppe – ”køre”, ”bære”, ”skære”.

Og hvis man ikke har tilstrækkelig træning, føling og erfaring med skriftligt dansk, kan det være nødvendigt med en nem huskeregel for at få det rigtigt.

 

Hvad er et nutids-r egentlig?

Det hedder nutids-r, fordi man sætter et ”r” til sidst, når nogen gør noget lige nu. Altså at noget sker i nutid (præsens).

Det hedder altså ”Mogens kører bil”, fordi det er noget, Mogens gør lige nu. Men hvis man i stedet beskriver Mogens’ forhold til det at køre bil, f.eks. ”Mogens nyder at køre bil”, så er det ikke noget, han er i gang med.

Det tricky nutids-r er altså noget, man sætter bagerst på et udsagnsord, når nogen er i gang med at gøre noget.  

Grammatik
Adverbier – dansk sprogs bastard

Adverbier (biord) er en klasse af ord, der defineres negativt. Adverbier er alle de ord, der ikke tilhører en anden ordklasse. Man har – i mangel på et forgrenet ordklassesystem – samlet en række mere ubestemmelige ord i sin egen ordklasse: adverbier.

Grammatik
Fejl i nutids-r

Nutids-r (alias præsens-r). Hvad er nutids-r? Det er først og fremmest en af de absolut største syndere, når det kommer til stavefejl på dansk.
Uden at vide det med sikkerhed tør jeg godt at sige, at det er et mindretal, der rammer plet med nutids-r hver gang.

Skriv godt
Undgå kancellisprog

Det er desværre stadig en relativt udbredt tankegang – især blandt offentlige myndigheder og hos studerende – at hvis noget er vigtigt, så skal det beskrives kompliceret.

Akademisk skrivning
4 essentielle råd til at skrive specialet: Kom effektivt i mål

Du står nu overfor at skrive speciale, og det kan virke uoverskueligt. For hvordan i alverden skal du komme i mål med 70 sider, når du fra start har lige præcis 0?

Sprog og grammatik
Startkomma: Hvad er det?

Der hersker en del tvivl om, hvad startkommaet er. Det er blevet sådan et begreb, som alle har hørt om, men som ingen rigtigt aner, hvad betyder.

Sprog og grammatik
Hans eller sin? Hvornår skal man bruge hvad?

Hans og sin er ejestedord, eller personlige pronominer, der udtrykker et ejerskab i sætningen. Desværre er der mange, der får ejerskabet placeret forkert, når de bruger hans ...

SEO
Hvordan skriver man en god SEO-tekst

Det smarte svar er: Det gør man ikke.
Bag idéen om den gode SEO-tekst ligger en tro på, at man ved at gøre brug af forskellige skriveteknikker kan optimere sin tekst mod søgemaskiner ...

previous arrow
next arrow
Slider

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.