Transskribér dine lyddata selv

Transskription af lyddata er for mange forskere en tidskrævende klods om benet. Man skriver og skriver, men kommer ingen vegne med de timevis af optagelser af kvalitative interviews. Forskningen sættes på pause i dage eller ugevis, så hvad gør man så?

Man kan overveje at give opgaven til en professionel transskribent. Det er dog langt fra altid, at der er budgetteret med det arbejde, så ofte må man selv til tasterne. Og arbejdet skal jo gøres, for det er svært at analysere lyddata. Det kræver, at talen "oversættes" til skrift.

 

Afsæt god tid – og lær dit lydmateriale at kende

Hurtighed på tasterne er alfa og omega, hvis man selv skal transskribere sine lyddata. Blindskrift er hurtigere end to fingre, der søger efter bogstaverne på tastaturet.

Hvis man kan blindskrift, vil man realistisk kunne transskribere én lydtime på fem arbejdstimer. Nogle gange vil man kunne transskribere hurtigere, andre gange langsommere. Kan man kun håndtere to fingre på tastaturet, kan man godt kalkulere efter at skulle bruge 7-10 timer på at nedskrive én lydtime.

Hastigheden kommer også an på lydmaterialets beskaffenhed og transskriptionsmetoden. Så man skal afsætte god tid til arbejdet. Men den er bestemt ikke spildt, for dels sparer man penge, dels lærer man sit materiale at kende. Man lytter sin lydfil grundigt igennem, så man får det overblik over materialet, der er guld værd, når det skal analyseres.

 

Lydmaterialets beskaffenhed

Lydmaterialets beskaffenhed har kolossal betydning for, hvor lang tid man skal afsætte til transskriberingen.

• Hvor mange deltager i samtalen?
• Kan talerne skelnes fra hinanden?
• Tales der tydeligt og relativt langsomt?
• Tales med dialekt?
• Tales der i fagsprog eller normalsprog?
• Er samtalen struktureret eller vilkårlig?
• Er kvaliteten på optagelsen god eller dårlig?

Hvis der er tale om et fokusgruppeinterview med fx to interviewere og fem respondenter, vil arbejdet med at omdanne talen til skrift være meget tidskrævende. Og er samtalen løst struktureret med mange korte replikker og taleoverlap, kan man godt indstille sig på at skulle bruge 8-10 timer på at transskribere én times lyd.

 

Transskriptionsmetode

Hvad skal du bruge dine lyddata til?

Hvis data skal bruges til analyse at det mundtliges sprog særtræk, ja, så kræver det en transskriptionsmetode, der nedskriver alle talesprogets særtræk, fx fyldlyde, selvrettelser, pauser, gentagelser, tryk, tone med videre. En fonetisk meget detaljeret udskrift tager oceaner af tid.

Hvis man derimod skal bruge data til at undersøge en respondents udsagn om en given sag, skal man bruge en metode, der fastholder indholdet af talen. Her nedskriver man blot indholdsord, og det er ikke nært så tidskrævende, som den helt ordrette og fonetisk præcise transskription ved lingvistiske studier.

Er det med andre ord talens hvordan eller dens hvad, man interesserer sig for? Det vil påvirke transskriptionsmetoden og dermed tidsforbruget.

Læs mere om forskellige metoder til transskribering her.

 

Brug headset

Med mindre man forstår at arrangere et professionelt lyd-setup, vil mange sikkert opleve, at kvaliteten på ens lydoptagelser er mindre god. Det kan vanskeliggøre transskriberingen.

Derfor er det en god idé at bruge et headset, så den lyd, der nu en gang er, går rent igennem uden støj fra omgivelserne. Det gør det muligt at transskribere hurtigere, for man kan ofte nøjes med at lytte utydelige sætninger igennem et par gange.

Læs mere om gode lydoptagelser her.

 

Gode applikationer til transskribering gør en forskel

Der er meget tid sparet på at bruge de rigtige programmer. Transskribering kræver i udgangspunktet to grundlæggende funktioner: lydafspilning og tekstbehandling.

En forudsætning for at transskribere er, at man kan afspille sine lydoptagelser. Her har man brug for en afspiller med funktionsknapper, der skal kunne styres med genvejstaster til at starte og pausere afspilningen. Det er også en fordel, hvis man kan justere afspilningshastigheden, så man fx kan sætte tempoet ned.

Hos Textservice anbefaler vi afspilleren VLC, der fås til både Windows og Mac, og som tilmed er gratis. Applikationen accepterer stort set alle formater, den er let at betjene, og så har den transskriberingsvenlige funktioner som eksempel spring frem og tilbage i lydfilen ved hjælp af genvejstaster.

Talen skal nedskrives, og det kræver et tekstbehandlingsprogram. Der er ingen grund til at beskrive forskellige programmer her, for de kan det samme. Helt oplagt er brugen af Word.

Har man tid, kan man selvfølgelig også eksperimentere med decideret transskriberingssoftware. Der er et stort udvalg, og der er gratis og tidsbegrænsede prøveversioner af de fleste. Så man må selv undersøge markedet og finde det program, man finder bedst.

Du kan læse mere om programmer til transskribering her.

 

Forskellige tilgange til lydmaterialet

Der er nogle, der transskriberer meget hurtigt, ja faktisk så hurtigt, at det tangerer simultantransskribering. Den form for transskribering vil uvægerligt medføre en del fejl, så den kræver typisk en 2. runde, hvor man lytter mere sporadisk og retter udskriften til de steder, hvor den er mindre meningsfuld eller fejlbehæftet. Hvis udskriften skal udgives, skal den også korrekturlæses.

Andre foretrækker at begrænse arbejdet til én grundig transskribering. Er man knap så hurtig på tasterne, vil man ofte lave en grundigere og mere gennemarbejdet nedskrivning af talen. Så behøver man sjældent en 2. runde – men korrekturlæsningen undgår man ikke, hvis materialet skal læses af andre end én selv.