Diskussion – i akademiske opgaver

At diskutere i bachelorprojekter, specialer og afhandlinger

 

SĂ„dan skriver man en diskussion

Af cand.mag. Emil Johansen

Diskussion er en uomgÊngelig kendsgerning, nÄr man skriver en akademisk opgave, uanset om opgaven er et bachelorprojekt, et speciale eller en ph.d. At diskutere er nÊsten et krav.

Det er ikke nok at foretage en detaljeret analyse af et givet fÊnomen, hvis du vil overbevise underviser og censor om din faglige formÄen. FÞrst nÄr du diskuterer fÊnomenet, har du for alvor mulighed for at udfolde dine akademiske kompetencer, fordi du i diskussionen kan forholde dig kritisk til og reflektere over, hvad andre forskere og teoretikere skriver, og samtidig bringe dine egne videnskabeligt funderede synspunkter i spil.

NÄr du skal diskutere i dit speciale, eksempelvis, kan du mÄske blive inspireret af fÞlgende tretrinsraket, som beskriver en progressiv opbygning af dit diskussionsafsnit:

  • Trin 1: EtablĂ©r en diskussion
  • Trin 2: DiskutĂ©r diskussionen
  • Trin 3: Udvid diskussionen

Man kan diskutere flere ting, fx sin metodebrug eller en teori, men i denne artikel beskrives en klassisk akademisk diskussion, hvor forskellige teoretikeres positioner sĂŠttes op over for hinanden og diskuteres – en sĂ„kaldt forskningsdiskussion.

I det fÞlgende vil vi gennemgÄ de tre trin og se pÄ, hvordan de hÊnger sammen, og hvordan man kan bruge dem til at sammenstrikke en saglig, velfunderet og slagkraftig diskussion.

Etablér en diskussion

At etablere en diskussion er ikke vanskeligt, men det forudsĂŠtter, at du har sat dig grundigt ind i dit emne og lĂŠst en masse sekundĂŠrlitteratur. Det er altsĂ„ tidskrĂŠvende – men til gengĂŠld demonstrerer du, at du behersker dit forskningsfelt og kan forholde dig til de dominerende tendenser inden for forskningen, hvilket er altafgĂžrende i en akademisk opgave.

Du kan f.eks. etablere en diskussion pÄ fÞlgende mÄde:

Du skal diskutere et givet emne eller begreb, som vi her kalder x. For at danne dig et overblik over, hvordan x defineres og behandles i forskningen, dykker du ned i sekundĂŠrlitteraturen. I din lĂŠsning noterer du, at en teoretiker, teoretiker a, har en bestemt forstĂ„else af x. Senere i lĂŠsningen opdager du, at en anden teoretiker, teoretiker b, har en forstĂ„else af x, som er i modstrid med teoretiker a’s forstĂ„else. Endelig stĂžder du pĂ„ en tredje teoretiker, teoretiker c, som mener, at bĂ„de teoretiker a og teoretiker b tager fejl, at x er en uvidenskabelig stĂžrrelse, og at man i stedet for x bĂžr indfĂžre emnet/begrebet y.

Du kan nu passende begynde din diskussion af x ved at sĂŠtte teoretiker a, b og c’s opfattelser op imod hinanden: Teoretiker a har denne opfattelse, teoretiker b har denne opfattelse og teoretiker c har denne opfattelse. Voila: Du har nu etableret en sĂ„kaldt forskningsdiskussion! Med forskningsdiskussionen har du vist, at der ikke er konsensus om emnet (at der med andre ord er et ĂŠgte grundlag for at diskutere), og du har lagt et videnskabeligt, forskningsbaseret fundament for din egen diskussion af x.

Der er ikke nogen ”regel” om, hvor mange forskere eller synspunkter man skal inddrage i en diskussion. I en almindelig eksamensopgave vil der néppe vére plads til at diskutere mere end tre forskere, hvis du vil behandle dem fyldestgþrende. Er der tale om en bacheloropgave, et speciale eller en ph.d.-afhandling stiger tallet naturligvis, fordi du har flere sider at gþre godt med. Men det er vigtigt, at du ikke mister overblikket eller begynder at inddrage en masse synspunkter, som ikke har relevans for din opgave. Diskussionen skal vére skarpt afgrénset i forhold til dit specifikke emne og din problemformulering, og den skal have et klart fokus. Ellers bliver den en ligegyldig og tilféldig opremsning af uvedkommende synspunkter.

En forskningsdiskussion behĂžver ikke at optrĂŠde i selve diskussionsafsnittet. I nogle tilfĂŠlde vil det give mening at etablere diskussionen allerede i analyseafsnittet, hvor du forsĂžger at indkredse x’s betydning. Det afhĂŠnger af den konkrete opgave, og hvad der giver mening i forhold til din problemformulering og Ăžvrige fremgangsmĂ„de.

Artiklen fortsĂŠtter under grafikken.

Diskutér diskussionen

At etablere en forskningsdiskussion er langt hen ad vejen et spĂžrgsmĂ„l om at redegĂžre for andres synspunkter, og derfor begynder den egentlige diskussion ogsĂ„ fĂžrst, nĂ„r du forholder dig kritisk og reflekterende til forskningsdiskussionen. Det gĂžr du ved at stille spĂžrgsmĂ„l til forskningslitteraturen, som du efterfĂžlgende ”besvarer” i diskussionen, f.eks.:

  • Hvad er styrkerne og svaghederne ved teoretiker a, b og c’s argumentation?
  • Hvilke af teoretikernes argumenter er mest trovĂŠrdige? Er der argumenter, der er videnskabeligt uholdbare eller ligefrem useriĂžse, fx ved ikke at vĂŠre empirisk funderet?
  • Hvilke af teoretiker a, b og c’s synspunkter er mest brugbare/perspektivrige eller har stĂžrst forskningsmĂŠssig gevinst?
  • Hvordan forholder teoretiker a, b og c’s synspunkter sig til hinanden? Er der, pĂ„ trods af uoverensstemmelserne, ogsĂ„ ligheder? Kan man bygge bro mellem dem?
  • (FortsĂŠt selv listen 
)

Ved at gĂžre spĂžrgsmĂ„l af denne art til omdrejningspunktet for din diskussion sĂžrger du for, at den er videnskabeligt forankret, og at den ikke indeholder lĂžs snak. Takket vĂŠre forskningsdiskussionen har du en rĂŠkke helt konkrete synspunkter og argumenter, som du kan diskutere – og det gĂžr, at du kan diskutere pĂ„ et hĂžjere niveau, fordi du indgĂ„r i en dialog med dit emnes forskningstradition og viser, at du kan forholde dig kritisk til den. Det er en vigtig akademisk kompetence og grundlaget for al videre forskning.

NĂ„r du diskuterer, er det vigtigt, at der er en rĂžd trĂ„d i din diskussion, at diskussionen ”bevĂŠger” sig et bestemt sted hen og ikke bare er en tilfĂŠldig samling af lĂžst sammenhĂŠngende undersĂžgelser, spĂžrgsmĂ„l og tanker. Diskussionen har et naturligt endemĂ„l, som bestemmer, hvordan den skal struktureres, og hvilke spĂžrgsmĂ„l du skal stille. Inden du begynder at diskutere, skal du gĂžre op med dig selv, hvad endemĂ„let er. Vil du vise, at teoretiker b har ret? Vil du vise, at man kan harmonisere de tre teoretikeres opfattelser og skabe en syntese, der kan bruges inden for forskningen? Vil du kritisere de tre teoretikere med henblik pĂ„ at fremfĂžre dit eget synspunkt? NĂ„r du har besluttet dig for, hvad formĂ„let med diskussionen er, er det meget nemmere at stille de rette spĂžrgsmĂ„l til forskningslitteraturen.

Man kan sagtens diskutere uden at ville andet end at demonstrere forskelle og ligheder mellem eller fordele og ulemper ved forskellige synspunkter. Der behĂžver ikke at vĂŠre et ”facit” eller et hĂžjere formĂ„l. Det vigtige er blot, at diskussionen matcher intentionen!

Udvid diskussionen

Det tredje punkt i tretrinsraketten er selvsagt det mest krÊvende og absolut ikke et must! Men hvis du har overskud til det, kan du hÊve din opgaves niveau ved at fremfÞre et selvstÊndigt synspunkt eller argument, som ligger i forlÊngelse af forskningsdiskussionen, og som kan berige den med et nyt perspektiv. PÄ den mÄde udvider du nemlig forskningsdiskussionen og demonstrerer, at du aktivt kan bidrage til dit forskningsfelt.

Der er naturligvis ingen, der forventer, at du kommer med et epokegĂžrende synspunkt, der revolutionerer forskningen over night (den slags sker i Ăžvrigt sjĂŠldent). Du skriver en almindelig akademisk opgave, ikke en doktorafhandling! Og du behĂžver heller ikke selv at vĂŠre ophavsmand til det synspunkt, du vil fremfĂžre. MĂ„ske blev det formuleret af en teoretiker tilbage i 1990, hvorefter det gik i glemmebogen og undlod at gĂžre indtryk pĂ„ forskningen. ”SelvstĂŠndigt” skal her forstĂ„s meget bredt: Du fremfĂžrer et selvstĂŠndigt synspunkt, nĂ„r du forholder dig aktivt til forskningsdiskussionen og tĂžr tage et standpunkt i diskussionen, nĂ„r du som akademiker trĂŠder frem og siger: ”Jeg mener, at 
”

Der er mange mÄder, hvorpÄ du kan udvide en forskningsdiskussion: Du kan f.eks.

  1. kritisere et populÊrt og gennemgÄende synspunkt i forskningen
  2. sÊtte spÞrgsmÄlstegn ved en bestemt teoretikers fremgangsmÄde
  3. undersþge teoretiker a, b og c’s definitioner af x og konkludere, at c’s definition er mest frugtbar og bþr vére udgangspunktet for videre forskning i x
  4. konkludere, at teoretiker a, b og c tager fejl, og i stedet foreslĂ„ teoretiker d’s definition, som endnu ikke har vundet gehĂžr i forskningen osv.

Det afgÞrende er, at du bevidst tager stilling. Det viser et engagement og initiativ, som er med til at lÞfte opgavens niveau en ekstra tand og overbevise underviser og censor om, at du virkelig har styr pÄ dit emne.

Konklusion

Ved at benytte tretrinsraketten demonstrerer du forskellige niveauer af din akademiske kompetence:

  • Trin 1 – at etablere en forskningsdiskussion – viser, at du behersker et forskningsfelt.
  • Trin 2 – at diskutere forskningsdiskussionen – viser, at du kan forholde sig kritisk og reflekterende til et forskningsfelt.
  • Trin 3 – at udvide forskningsdiskussionen – viser, at du kan bidrage til et forskningsfelt.

I sidste ende er det naturligvis dig (og opgavens omfang og formÄl), der bestemmer, hvor hÞjt ambitionsniveauet skal vÊre. VÊr realistisk, og sÊt realistiske mÄl! Det gÊlder ogsÄ for opgavens sproglige udformning. Skriv, sÄ godt du kan, men vÊr realistisk. Hvis du ikke skriver i et klart og sikkert sprog, sÄ overvej professionel korrekturlÊsning.

FAQ diskussion

 

Det latinske ord ’discussio’ betyder noget i stil med ’at ryste’. Det, man ryster i en diskussion, er meninger. I en diskussion er det meninger, der brydes, og man ’rystes’ – om ikke i sin grundvold – sĂ„ pĂ„ sine synspunkters gyldighed. NĂ„r man diskuterer, stĂžder forskellige holdninger sammen med det formĂ„l at nĂ„ en form for konklusion.
I en diskussion brydes forskellige, ja ofte direkte modsatrettede holdninger til den samme sag eller det samme emne. FormĂ„let er, dybest set, at fĂ„ ret – at vinde tilslutning til det synspunkt, man selv fremfĂžrer og argumenterer for. At diskutere er godt, for man udfordrer den eksisterende viden. NĂ„r man afprĂžver sine argumenter, mĂ„ de svageste argumenter vige, og i sidste ende er alle blevet lidt klogere.
En diskussion i en akademisk opgave vil ofte vÊre en sÄkaldt forskningsdiskussion, hvor man stiller forskellige teoretikeres positioner op over for hinanden og diskuterer dem. At diskutere dem vil sige, at man forholder sig kritisk til og reflekterer over andres positioner, samtidig med at man sÊtter sine egne synspunkter i spil. Man behÞver jo ikke vÊre enig i en position, bare fordi den indtages af en forsker. Enhver diskussion skal have retning. Man diskuterer altid med henblik pÄ noget, sÄ man afslutningsvis kan foretage en konklusion.
NĂ„r man diskuterer, demonstrerer man, at man behersker sit eget forskningsfelt og kan forholde sig til de dominerende synspunkter og positioner inden for feltet. Den kritiske tilgang til forskning og eksisterende viden er afgĂžrende i en akademisk opgave, for man viser, at man har et hĂžjt abstraktionsniveau og evner at tĂŠnke selvstĂŠndigt.