Kildehenvisning – APA

SĂĽdan skal man kildehenvise i akademiske opgaver

Kildehenvisninger er et centralt element i enhver akademisk opgave. Opgaven skal dokumenteres. Det vil sige, at man løbende skal anføre, hvor man har sin viden fra. Det gør man ved at henvise til kilden. Nür man kildehenviser krediteres kilden, ligesom det bliver muligt for andre at genfinde kilden.

Klik pü en kildetype herunder for at se, hvordan man ifølge APA-normen udformer henvisninger i den løbende tekst.

 

Tekst med 1 forfatter Tekst med 2 forfattere
Tekst med 3-5 forfattere Tekst med 6 eller flere forfattere
Flere kilder i samme henvisning Tekst i antologi med redaktør
Tekst med organisation som forfatter Retskilde
Artikel Website og blog
Personlig kommunikation

 

HvornĂĽr skal man kildehenvise?

Man skal kildehenvise, når man citerer, parafraserer eller refererer et andet værk – det være sig andres teorier, værker, begreber, undersøgelser, empiri eller argumenter. Ved direkte citater skal man henvise til kildens forfatter(e), årstal og sidetal. Når man parafraserer eller refererer et værk, kan man nøjes med at anføre forfatter(e) og årstal – men man må gerne tilføje sidetal.

Man skal med andre ord gøre det tydeligt, hvor man har sin viden fra, sü andre kan verificere den i kilden. Af samme grund skal henvisningerne i den løbende tekst vÌre udformet pü en müde, sü de korrelerer med referencerne i litteraturlisten. Det skal vÌre enkelt og hurtigt at lokalisere en kilde i litteraturlisten.

Se, hvordan man opstiller en litteraturliste, og hvad reglerne er for forskellige kildetyper. GĂĽ til litteraturliste her.

 

APA's referencesystem

Der er flere mĂĽder at kildehenvise pĂĽ, men APA Style er en meget udbredt teknik og derfor den, vi hos Opgavekorrektur henholder os til, nĂĽr vi vurderer referencerne i en akademisk opgave.

LĂŚs mere om APA-standarden her.

Man henviser i den løbende tekst, ikke i fodnoter. Nür man henviser ved direkte citat, sÌtter man en parentes med kildens forfatter-efternavn, ürstal og sidetal efter citatet. Hvis navnet indgür i sÌtningen, der lÌgger op til citatet, anfører man kun ürstal og evt. sidetal i parentes efter citatet.

Hvis man refererer eller parafraserer en kilde, gĂŚlder samme princip.

I det følgende gennemgüs APA-standardens regler for kildehenvisning for forskellige typer af kilder.

 

APA-standarden

APA er et internationalt anerkendt referencesystem for akademiske opgaver. Standarden giver retningslinjer for kildehenvisning, citering og opsĂŚtning af litteraturlisten.

Litteraturliste

Südan gør du! Forskellige kildetyper: trykte og elektroniske kilder. APA's retningslinjer for opsÌtning af litteraturliste fra a til z.

Kildehenvisning

Kildehenvisning er et centralt element i enhver trovÌrdig opgave. Hvordan gør man ifølge APA-normen?

Citering

Citater styrker opgavens dokumentation, og brugen følger sÌrlige regler. Man skal ogsü overveje, hvornür man citerer.

APA FAQ

Hvad er DOI? Hvad betyder "et al."? Er der andre systemer end APA? FĂĽ svar pĂĽ det meste om APA's referencesystem her.

previous arrowprevious arrow
next arrownext arrow
Slider

Tekst med 1 forfatter

Hvis man henviser til en kilde med kun én forfatter, angiver man forfatternavn, udgivelsesår og – hvis det er en specifik del af værket, man henviser til – sidetal. Kilden kan enten skrives ind i den løbende tekst eller anføres i parentes.

  • Kultfilm er ikke noget, man kan producere, men noget, der skabes af publikum (Jerslev, 1993, s. 12).
  • I bogen Kultfilm og filmkultur kredser Jerslev (1993) om kultfilmens karakteristika, sĂŚrligt den specielle relation mellem tilskuer og film.
  • Men kultfilm er netop ikke en genre (Jerslev, 1993).
  • For Jerslev (1993) er det en pointe, at ”Kultfilm angiver et bestemt kĂŚrlighedsfyldt forhold mellem en film og dens publikum” (s. 11).

Referencen i litteraturlisten:

Jerslev, A. (1993). Kultfilm og filmkultur. Kbh.: Amanda.

Tekst med 2 forfattere

I referencer til kilder med 2 forfattere anføres begge forfatteres efternavn, udgivelsesår og – hvis det er en meget specifik henvisning – sidetal. De to efternavne adskilles med &, når henvisningen er efterstillet i en parentes.

  • Autenticitet er et nøglebegreb for mange nyere reality-serier og dokumentarprogrammer (Haaning & Granild, 2011).
  • For Haaning og Granild (2011) er autenticitet et nøglebegreb for nutidens reality-serier og dokumentarprogrammer.

Referencen i litteraturlisten:

Haaning, J. & Granild D. S. (2011). Medier i dansk – selviscenesættelse, samfundsengagement. Aarhus: Systime.

Tekst med 3-5 forfattere

Ved 3-5 forfattere til samme vÌrk skal man nÌvne alle forfattere, første gang man henviser til vÌrket. 

  • I en opsigtsvĂŚkkende artikel (Lyngsø, Petersen, Hassan & Hedemann, 2017) konkluderes det, at elbilers samlede CO2-aftryk er større end dieselbilers.

Herefter kan man nøjes med at anføre den første forfatter, men dog med tilføjelsen ”et al.”, så det fremgår klart, at værket har flere forfattere.

  • En pointe i artiklen (Lyngsø et al., 2017) er, at produktionen af elbiler, i sĂŚrdeleshed af batteriet, udleder langt mere CO2 end først antaget.
  • Artiklen af Lyngsø et al. (2017) blev kraftigt kritiseret af den grønne sektor.

Referencen i litteraturlisten:

Lyngsø, M., Petersen, V. Ø., Hassan, A., & Hedemann, P. E. (2017). Kør grønt, kør diesel. Klima, 8(4), 43-54.

Tekst med 6 eller flere forfattere

Skal man henvise til en kilde med 6 eller flere forfattere, skal man ikke nævne samtlige forfatteres efternavne. Man kan nøjes med at anføre den første forfatter efterfulgt af et ”et al.”. Det gælder også første gang, man henviser til værket.

  • I et stort, internationalt forskningsprojekt (Starcevic et al., 2007) har en rĂŚkke amerikanske forskere …

Referencen i litteraturlisten:

Starcevic, V., Berle, D., Milicevic, D., Hannan, A., Lamplugh, C., & Eslick, G. D. (2007). Pathological worry, anxiety disorders and the impact of co-occurrence with depressive and other anxiety disorders. Journal of Anxiety Disorders, 21(8), 1016-1027.

Flere kilder i samme henvisning

I nogle situationer kan man trĂŚkke pĂĽ flere kilder i samme afsnit. Man kan samle kilderne i en fĂŚlles henvisning, hvor de enkelte kilder adskilles med semikolon.

  • ... har ikke afstedkommet en større omrokering (Grønnegaard & Lynghold, 2014, s. 165; Strøm, 2014, s. 27).

Kilderne listes alfabetisk i henvisningen.

Hvis forfatterne, der samles i den samme henvisning, har det samme efternavn, anfører man forfatternes fornavnsinitialer i henvisningen.

  • (K. Martin, 2009; R. Martin, 2012)

Korrektur af speciale

Sproget indgür i bedømmelsen. Derfor er et godt sprog i specialet vigtigt. Opgavekorrekturs korrekturlÌsere er professionelle sprogfolk med lang erfaring i akademisk korrektur.

Korrektur af ph.d.

Korrektur af en ph.d.-afhandling krĂŚver en korrekturlĂŚser med stor akademisk erfaring. Det fĂĽr man hos Opgavekorrektur. Vi er eksperter i akademisk korrektur.

Korrektur af BA-opgave

Bachelor-opgaven er den første store akademiske opgave, man skal skrive. Kom godt i gang med et fejlfrit og flydende opgavesprog. Fü udført professionel akademisk korrekturlÌsning.

Opgave-sparring

Vi tilbyder vejledning i skrivefasen. Få klar besked om opgavens styrker og svagheder – og klar besked om, hvad du kan gøre for at løfte opgaven. Vi tilbyder forskellige pakker.

previous arrowprevious arrow
next arrownext arrow
Slider

Tekst i antologi med redaktør

I de tilfÌlde hvor man henviser til en forfatters bidrag i en antologi, er det den konkrete forfatter, man anfører i referencen. Det er altsü IKKE antologiens forfatter(e).

Henvisningerne i sĂĽdanne tilfĂŚlde udformes som alle andre henvisninger, fx:

  • (Kress, 1987)

Som en naturlig følge er det bidragets forfatter, ikke antologiens, der fremhÌves i litteraturlisten.

Referencen i litteraturlisten:

Kress, G. (1987). Educating Readers. I: J. Hawthorn (red.), Propaganda, Persuasion and Polemic (s. 42-54). London: Edward Arnold.

Tekst med en organisation som forfatter

Det er ikke alle tekster, der har en personlig forfatter. I nogle tekster er det en organisation, der står som ”forfatter”. Det kunne være tekst på et website eller en publikation fra en styrelse, en institution, en virksomhed eller noget helt fjerde.

I de tilfĂŚlde angiver man organisationen som kilde pĂĽ samme mĂĽde, som hvis der var tale om en personlig forfatter.

  • Udenrigsministeriet (2015) mener ikke, at der …
  • I Analyse af erhvervsgrunduddannelsen anføres, at … (Rambøll, 2016).
  • ”Kriminalforsorgen skal ved tilrettelĂŚggelsen af dagligdagen, og hver gang der trĂŚffes konkrete afgørelser, have forholdene i det almindelige samfund for øje” (Kriminalforsorgen, 1998, s. 10).

Referencen i litteraturlisten:

Udformningen afhĂŚnger af kildetypen. Se mere her.

Retskilde

Retskilder, fx love, bekendtgørelser, vejledninger og principafgørelser, har ikke en forfatter, hvorfor det altid er titlen, der anføres i kildehenvisningen.

  • ”Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig pĂĽ grund af egen sygdom” (Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge §7, jf. LBK nr. 68 af 25/01/2019).
  • For at bevare retten til sygedagpenge under ophold i et andet EU-land, skal sygedagpengelovens øvrige betingelser vĂŚre opfyldt (Ankestyrelsens principafgørelse 31-19 om sygedagpenge - ferie - aftale om ferie, 58-16).

For retskilder gælder, at titlerne ofte er særdeles lange. Derfor er det med APA-standarden tilladt at forkorte titlerne (en såkaldt populærtitel) eller bruge forkortelser. Men første gang man henviser, skal titlerne anføres i fuld længde, og man skal – hvis man herefter anvender en forkortet form – gøre opmærksom på det.

  • (Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge §7, jf. LBK nr. 68 af 25/01/2019, herefter kaldet Sygedagpengeloven)
  • (Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge §7, jf. LBK nr. 68 af 25/01/2019, herefter forkortet BLS)

Der findes ingen autoritativt bestemte forkortelser af love og bekendtgørelser, sü skribenten udformer selv en passende forkortelse.

Artikel

Når man henviser til en artikel, skal man altid henvise til artiklens forfatter – IKKE den avis, den artikelsamling, det tidsskrift eller det website, hvor artiklen er publiceret.

Udgangspunktet er altid den konkrete artikels forfatter – eller forfattere, hvis der er flere.

  • København rummer et skattekammer af forskellige facadesten, nogle op til 2 milliarder ĂĽr gammel (Buchardt, Hoffritz & Korshøj, 2019, s. 9).
  • Ifølge Buchardt, Hoffritz og Korshøj (2019, s. 9) rummer København …

Website og blog

Man henviser til hjemmesider og blogs pü nøjagtig samme müde, som man henviser til bøger, artikler mv. Udgangspunktet er en reference til en forfatter, der listes i litteraturlisten sammen med kildens fulde oplysninger.

  • Analysen ”Løkke udløser lettelse i Venstre” (Cordsen, 2019) slĂĽr fast, at mange drog et lettelsens suk efter at have hørt Løkke Rasmussens interview til DR efter to ugers tavshed.
  • ”Undervisningsministre har et forunderligt forhold til elefanter, nĂĽr de (altsĂĽ ministrene) stĂĽr i manegen og skal finde en bombastisk metafor” (Raahauge, 2019).

Hvis man henviser til indhold pü et website uden en personlig forfatter, er det virksomheden, institutionen eller organisationen bag websitet, der anføres som forfatter.

  • I 2012 var der i Danmark 7900 børn, der levede under fattigdomsgrĂŚnsen (Red Barnet, 2019).

Personlig kommunikation

Personlig kommunikation som fx interviews, breve, mails, telefonsamtaler og lignende skal man ikke anføre som reference i litteraturlisten. Det skyldes, at materialet ikke er offentligt tilgÌngeligt, hvorfor kilden ikke kan genfindes. Derfor er det omsonst at opgive kilden i referencelisten.

Man henviser til personlig kommunikation ved at anføre ”personlig kommunikation” i henvisningen.

  • For Lotte Rømer (personlig kommunikation, 4. april 2017) er det afgørende, at …
  • I interviewet udtaler Lotte Rømer: ”Det afgørende er, at ingen fĂŚngselsbetjente udsĂŚttes for vold” (personlig kommunikation, 4. april 2017).

Den personlige kommunikation kan vedlĂŚgges som bilag til opgaven. Husk i den forbindelse at indhente tilladelse hos den anden.

Akademisk skrivning

Tips, tricks og guides om akademisk skrivning. LĂŚs om problemformulering, diskussion, referenceteknik og meget andet.

Abstract

Abstractet er et uomgĂŚngeligt element i enhver akademisk opgave. Er du i tvivl?
Her er 5 tips til, hvordan man skriver et godt abstract.

Problemformulering

Problemformuleringen er et styringsredskab for hele den akademiske opgave. LĂŚs mere om den gode problemformulering her.

Skrive pĂĽ engelsk

Skal du skrive en akademisk opgave pĂĽ engelsk? Vi har skrevet en rĂŚkke artikler om do's and don'ts.
Tjek vores engelske univers ud her.

Diskussion

Et obligatorisk element i alle opgaver er diskussionen af andre forskeres viden og teorier. LĂŚr, hvordan man skriver en god diskussion.

Akademisk sprog

Akademisk sprog er klart, prĂŚcist og entydigt. Det er ikke tungt og komplekst. LĂŚs om, hvad man skal ... og hvad man skal undgĂĽ.

APA

APA's referencesystem er udbredt pĂĽ danske uddannelsesinstitutioner. Det er ogsĂĽ det system, vi henholder os til hos Opgavekorrektur.

Kildehenvisning

Det er afgørende at dokumentere sin opgave. Se, hvordan man kildehenviser til forskellige kildetyper fra websitet til antologien med 6 forfattere.

Litteraturliste

Men en litteraturlisten kan andre genfinde de kilder, der bruges i en opgave. LÌr at opstille en litteraturliste korrekt jÌvnfør APA-standarden.

Citering

Det er vigtigt at følge en akademisk norm, nür man citerer en kilde, og vÌre konsevent i brugen. LÌr alt at citere i akademiske opgaver her.

APA FAQ

Hvad betyder DOI? Hvordan henviser man til et website uden forfatter? Skal man bruge "ibid"? Hvordan laver man en henvisning med flere kilder?

Kommaregler

Kommareglerne er mange, og de volder et tilsvarende antal problemer. ReducÊr antallet af kommafejl ved at følge nogle enkle regler.

Kommatests

Det siges, at antallet af personer, der kan sĂŚtte komma 100 % korrekt, kan tĂŚlles pĂĽ ĂŠn hĂĽnd.
Tjek dine kommaskills i testene her.

previous arrowprevious arrow
next arrownext arrow
Slider