Kildehenvisning ‚Äď APA

Retningslinjer for kildehenvisning i henhold til APA 7

Kildehenvisninger er et centralt element i enhver akademisk opgave. Opgaven skal dokumenteres. Det vil sige, at man l√łbende skal anf√łre, hvor man har sin viden fra. Det g√łr man ved at henvise til kilden. N√•r man kildehenviser, krediteres kilden, og det bliver muligt for andre at genfinde kilden.

Klik p√• en kildetype herunder for at se, hvordan man if√łlge APA-normen udformer henvisninger i den l√łbende tekst.

 

Tekst med 1 forfatter Tekst med 2 forfattere
Tekst med 3 eller flere forfattere Flere kilder i samme henvisning
Flere kilder med samme navn og √•rstal Tekst i antologi med redakt√łr
Tekst med organisation som forfatter Retskilde
Artikel Website og blog
Personlig kommunikation  

 

Hvornår skal man kildehenvise?

Man skal kildehenvise, n√•r¬†man citerer, parafraserer eller refererer et andet v√¶rk¬†‚Äď det v√¶re sig andres teorier, v√¶rker, begreber, unders√łgelser, empiri eller argumenter.¬†Ved direkte citater skal man henvise til kildens forfatter(e), √•rstal og sidetal.¬†N√•r man parafraserer eller refererer et v√¶rk, kan man n√łjes med at anf√łre forfatter(e) og √•rstal ‚Äď men man m√• gerne tilf√łje sidetal.

Man skal med andre ord g√łre det tydeligt, hvor man har sin viden fra, s√• andre kan verificere den i kilden. Af samme grund skal henvisningerne i den l√łbende tekst v√¶re udformet p√• en m√•de, s√• de korrelerer med referencerne i litteraturlisten. Det skal v√¶re enkelt og hurtigt at lokalisere en kilde i litteraturlisten.

Se, hvordan man opstiller en litteraturliste, og hvad reglerne er for forskellige kildetyper. Gå til litteraturliste her.

 

APA's referencesystem

Der er flere måder at kildehenvise på, men APA Style er en meget udbredt teknik og derfor den, vi hos Opgavekorrektur henholder os til, når vi vurderer referencerne i en akademisk opgave.

Læs mere om APA-standarden her.

Man henviser i den l√łbende tekst, ikke i fodnoter. Hos APA skelnes mellem s√•kaldte parentetiske henvisninger¬†og narrative henvisninger.

Parentetiske kildehenvisninger sættes i parentes med kildens forfatternavn, årstal og eventuel sidetal:

  • (Leonardsen, 2022, s. 43)

Hvis navnet indgår i sætningen, hvor man henviser til en kilde, er der tale om en såkaldt narrativ kildehenvisning:

  • If√łlge Leonardsen (2022, s. 43) er det usandsynligt, at ...

I narrative henvisninger anf√łrer man kun √•rstal og eventuelt sidetal.

I det f√łlgende gennemg√•s APA-standardens regler for kildehenvisning for forskellige typer af kilder.

 

Tekst med 1 forfatter

Hvis man henviser til en kilde med kun √©n forfatter, angiver man forfatternavn, udgivelses√•r og ‚Äď hvis det er en specifik del af v√¶rket, man henviser til ‚Äď sidetal. Kilden kan enten skrives ind i den l√łbende tekst eller anf√łres i parentesen

  • Kultfilm er ikke noget, man kan producere, men noget, der skabes af publikum (Jerslev, 1993, s. 12).
  • I bogen Kultfilm og filmkultur¬†kredser Jerslev (1993) om kultfilmens karakteristika, s√¶rligt den specielle relation mellem tilskuer og film.
  • Men kultfilm er netop ikke en genre (Jerslev, 1993).
  • For Jerslev (1993) er det en pointe, at ‚ÄĚkultfilm angiver et bestemt k√¶rlighedsfyldt forhold mellem en film og dens publikum‚ÄĚ (s. 11).

Referencen i litteraturlisten:

Jerslev, A. (1993). Kultfilm og filmkultur. Amanda.

Tekst med 2 forfattere

I referencer til kilder med 2 forfattere anf√łres begge forfatteres efternavn, udgivelses√•r og ‚Äď hvis det er en meget specifik henvisning ‚Äď sidetal. De to efternavne adskilles med &, n√•r henvisningen er efterstillet i en parentes.

  • Autenticitet er et n√łglebegreb for mange nyere reality-serier og dokumentarprogrammer (Haaning & Granild, 2011).
  • For Haaning og Granild (2011) er autenticitet et n√łglebegreb for nutidens reality-serier og dokumentarprogrammer.

Referencen i litteraturlisten:

Haaning, J. & Granild, D. S. (2011). Medier i dansk ‚Äď selviscenes√¶ttelse, samfundsengagement. Systime.

Tekst med 3 eller flere forfattere

Ved 3 eller flere forfattere til samme v√¶rk skulle man tidligere n√¶vne alle forfatterne, f√łrste gang man henviste til v√¶rket, og i de efterf√łlgende henvisninger den f√łrste forfatter efterfulgt af "et al."

Det skal man ikke længere.

Nu¬†skal man KUN n√¶vne den f√łrste forfatter efterfulgt af "et al.", ogs√• ved f√łrste kildehenvisning.

  • I et stort, internationalt forskningsprojekt (Starcevic et al., 2007) har en r√¶kke amerikanske forskere ‚Ķ
  • Forskningsprojektet af Starcevic et al. (2007) blev kritiseret for at ...

Referencen i litteraturlisten:

Starcevic, V., Berle, D., Milicevic, D., Hannan, A., Lamplugh, C., & Eslick, G. D. (2007). Pathological worry, anxiety disorders and the impact of co-occurrence with depressive and other anxiety disorders. Journal of Anxiety Disorders, 21(8), 1016-1027.

I sjældne tilfælde kan brugen af "et al." være flertydig. Hvis man forestiller sig, at man i sin opgave har brugt én kilde med forfatterne Kapoor, Bloom, John, Warner og Hill fra 2018 og en anden kilde med forfatterne Kapoor, Bloom, Montez, Tang og Daly, også fra 2018, vil det være uklart, hvilken af de to kilder henvisningen (Kapoor et al., 2018) refererer til.

Man fjerner flertydigheden ved at tilf√łje det n√łdvendige antal forfattere i kildehenvisningen:

  • (Kapoor, Bloom, John et al., 2018)

Flere kilder i samme henvisning

I nogle situationer kan man trække på flere kilder i samme afsnit. Man kan samle kilderne i en fælles henvisning, hvor de enkelte kilder adskilles med semikolon.

  • ... har ikke afstedkommet en st√łrre omrokering (Gr√łnnegaard & Lynghold, 2014, s. 165; Str√łm, 2014, s. 27).

Kilderne listes alfabetisk i henvisningen.

Hvis forfatterne, der samles i den samme henvisning, har det samme efternavn, anf√łrer man forfatternes fornavnsinitialer i henvisningen.

  • (K. Martin, 2009; R. Martin, 2012)

Hvis man henviser til flere kilder af den samme forfatter i samme kildehenvisning, anf√łrer man kun forfatternavnet √©n gang, efterfulgt af kildernes udgivelses√•r.

  • (Samuelsen, 2004, 2007, 2008)

Flere kilder med samme navn og årstal

I de tilfælde, hvor man inddrager forskellige kilder med samme forfatter og udgivelsesår, bruger man små bogstaver til at skelne kilderne fra hinanden.

  • (Hasan & Liang, 2014a)
  • (Hasan & Liang, 2014b)
  • (Hasan & Liang, 2014c)

Referencen i litteraturlisten:

Hasan, J. & Liang, O. (2014b). This is the title. SAGE.

Tekst i antologi med redakt√łr

I de tilf√¶lde hvor man henviser til en forfatters bidrag i en antologi, er det den konkrete forfatter, man anf√łrer i referencen. Det er alts√• IKKE antologiens forfatter(e).

Henvisningerne i sådanne tilfælde udformes som alle andre henvisninger, fx:

  • (Kress, 1987)

Som en naturlig f√łlge er det bidragets forfatter, ikke antologiens, der fremh√¶ves i litteraturlisten.

Referencen i litteraturlisten:

Kress, G. (1987). Educating Readers. I: J. Hawthorn (red.), Propaganda, Persuasion and Polemic (s. 42-54). Edward Arnold.

Tekst med en organisation som forfatter

Det er ikke alle tekster, der har en personlig forfatter. I nogle tekster er det en organisation, der st√•r som ‚ÄĚforfatter‚ÄĚ. Det kunne v√¶re tekst p√• et website eller en publikation fra en styrelse, en institution, en virksomhed eller noget helt fjerde.

I de tilfælde angiver man organisationen som kilde på samme måde, som hvis der var tale om en personlig forfatter.

  • Udenrigsministeriet (2015) mener ikke, at der ‚Ķ
  • I Analyse af erhvervsgrunduddannelsen¬†anf√łres, at ‚Ķ (Ramb√łll, 2016).
  • ‚ÄĚKriminalforsorgen skal ved tilrettel√¶ggelsen af dagligdagen, og hver gang der tr√¶ffes konkrete afg√łrelser, have forholdene i det almindelige samfund for √łje‚ÄĚ (Kriminalforsorgen, 1998, s. 10).

Referencen i litteraturlisten:

Udformningen afhænger af kildetypen. Se mere her.

Retskilde

Retskilder, fx love, bekendtg√łrelser, vejledninger og principafg√łrelser har ikke en forfatter, hvorfor det altid er titlen efterfulgt af √•rstal, der anf√łres i kildehenvisningen.

  • ‚ÄĚRetten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig p√• grund af egen sygdom‚ÄĚ (Bekendtg√łrelse af lov om sygedagpenge, 2019).
  • Bekendtg√łrelse af lov om sygedagpenge (2019), sl√•r fast, at ...
  • For at bevare retten til sygedagpenge under ophold i et andet EU-land, skal sygedagpengelovens √łvrige betingelser v√¶re opfyldt (Ankestyrelsens principafg√łrelse 31-19 om sygedagpenge - ferie - aftale om ferie, 2019).

For retskilder g√¶lder, at titlerne ofte er s√¶rdeles lange. Derfor er det med APA-standarden tilladt at forkorte titlerne (en s√•kaldt popul√¶rtitel) eller bruge forkortelser. Men f√łrste gang man henviser, skal titlerne anf√łres i fuld l√¶ngde, og man skal ‚Äď hvis man herefter anvender en forkortet form ‚Äď g√łre opm√¶rksom p√• det.

  • (Bekendtg√łrelse af lov om sygedagpenge, 2019, herefter kaldet Sygedagpengeloven)
  • (Bekendtg√łrelse af lov om sygedagpenge, 2019, herefter forkortet BLS)

Der findes ingen autoritativt bestemte forkortelser af love og bekendtg√łrelser, s√• skribenten udformer selv en passende forkortelse.

Henvisninger til egentlige domme ser ud som f√łlger:

  • (IMSPL Pte. Ltd. v. Man Energy Solutions SE, 2022)

Bemærk, at v'et står for versus. Så en dom fra 2018 i sagen om Hansen mod Petersen skal altså henvises til som

  • (Hansen v. Petersen, 2018)

Bemærk, at dommens navn sættes i kursiv.

Artikel

N√•r man henviser til en artikel, skal man altid henvise til artiklens forfatter ‚Äď IKKE den avis, den artikelsamling, det tidsskrift eller det website, hvor artiklen er publiceret.

Udgangspunktet er altid den konkrete artikels forfatter ‚Äď eller forfattere, hvis der er flere.

  • K√łbenhavn rummer et skattekammer af forskellige facadesten, nogle op til 2 milliarder √•r gammel (Buchardt et al., 2019, s. 9).
  • If√łlge Buchardt et al. (2019, s. 9) rummer K√łbenhavn ‚Ķ

Website og blog

Man henviser til hjemmesider og blogs p√• n√łjagtig samme m√•de, som man henviser til b√łger, artikler mv. Udgangspunktet er en reference til en forfatter, der listes i litteraturlisten sammen med kildens fulde oplysninger.

  • Analysen ‚ÄĚL√łkke udl√łser lettelse i Venstre‚ÄĚ (Cordsen, 2019) sl√•r fast, at mange drog et lettelsens suk efter at have h√łrt L√łkke Rasmussens interview til DR efter to ugers tavshed.
  • ‚ÄĚUndervisningsministre har et forunderligt forhold til elefanter, n√•r de (alts√• ministrene) st√•r i manegen og skal finde en bombastisk metafor‚ÄĚ (Raahauge, 2019).

Hvis man henviser til indhold p√• et website uden en personlig forfatter, er det virksomheden, institutionen eller organisationen bag websitet, der anf√łres som forfatter.

  • I 2012 var der i Danmark 7900 b√łrn, der levede under fattigdomsgr√¶nsen (Red Barnet, 2019).

Personlig kommunikation

Personlig kommunikation som fx interviews, breve, mails, telefonsamtaler og lignende skal man ikke anf√łre som reference i litteraturlisten. Det skyldes, at materialet ikke er offentligt tilg√¶ngeligt, hvorfor kilden ikke kan genfindes. Derfor er det omsonst at opgive kilden i referencelisten.

Man henviser til personlig kommunikation ved at anf√łre ‚ÄĚpersonlig kommunikation‚ÄĚ i henvisningen.

  • For Lotte R√łmer (personlig kommunikation, 4. april 2017) er det afg√łrende, at ‚Ķ
  • I interviewet udtaler Lotte R√łmer: ‚ÄĚDet afg√łrende er, at ingen f√¶ngselsbetjente uds√¶ttes for vold‚ÄĚ (personlig kommunikation, 4. april 2017).

Den personlige kommunikation kan vedlægges som bilag til opgaven. Husk i den forbindelse at indhente tilladelse hos den anden.