Kildehenvisning – APA

Sådan skal man kildehenvise i akademiske opgaver

Kildehenvisninger er et centralt element i enhver akademisk opgave. Opgaven skal dokumenteres. Det vil sige, at man løbende skal anføre, hvor man har sin viden fra. Det gør man ved at henvise til kilden. Når man kildehenviser, krediteres kilden, ligesom det bliver muligt for andre at genfinde kilden.

Klik på en kildetype herunder for at se, hvordan man ifølge APA-normen udformer henvisninger i den løbende tekst.

 

Tekst med 1 forfatter Tekst med 2 forfattere
Tekst med 3-5 forfattere Tekst med 6 eller flere forfattere
Flere kilder i samme henvisning Tekst i antologi med redaktør
Tekst med organisation som forfatter Retskilde
Artikel Website og blog
Personlig kommunikation

 

Hvornår skal man kildehenvise?

Man skal kildehenvise, når man citerer, parafraserer eller refererer et andet værk – det være sig andres teorier, værker, begreber, undersøgelser, empiri eller argumenter. Ved direkte citater skal man henvise til kildens forfatter(e), årstal og sidetal. Når man parafraserer eller refererer et værk, kan man nøjes med at anføre forfatter(e) og årstal – men man må gerne tilføje sidetal.

Man skal med andre ord gøre det tydeligt, hvor man har sin viden fra, så andre kan verificere den i kilden. Af samme grund skal henvisningerne i den løbende tekst være udformet på en måde, så de korrelerer med referencerne i litteraturlisten. Det skal være enkelt og hurtigt at lokalisere en kilde i litteraturlisten.

Se, hvordan man opstiller en litteraturliste, og hvad reglerne er for forskellige kildetyper. Gå til litteraturliste her.

 

APA's referencesystem

Der er flere måder at kildehenvise på, men APA Style er en meget udbredt teknik og derfor den, vi hos Opgavekorrektur henholder os til, når vi vurderer referencerne i en akademisk opgave.

Læs mere om APA-standarden her.

Man henviser i den løbende tekst, ikke i fodnoter. Når man henviser ved direkte citat, sætter man en parentes med kildens forfatter-efternavn, årstal og sidetal efter citatet. Hvis navnet indgår i sætningen, der lægger op til citatet, anfører man kun årstal og evt. sidetal i parentes efter citatet.

Hvis man refererer eller parafraserer en kilde, gælder samme princip.

I det følgende gennemgås APA-standardens regler for kildehenvisning for forskellige typer af kilder.

 

Tekst med 1 forfatter

Hvis man henviser til en kilde med kun én forfatter, angiver man forfatternavn, udgivelsesår og – hvis det er en specifik del af værket, man henviser til – sidetal. Kilden kan enten skrives ind i den løbende tekst eller anføres i parentes.

  • Kultfilm er ikke noget, man kan producere, men noget, der skabes af publikum (Jerslev, 1993, s. 12).
  • I bogen Kultfilm og filmkultur kredser Jerslev (1993) om kultfilmens karakteristika, særligt den specielle relation mellem tilskuer og film.
  • Men kultfilm er netop ikke en genre (Jerslev, 1993).
  • For Jerslev (1993) er det en pointe, at ”Kultfilm angiver et bestemt kærlighedsfyldt forhold mellem en film og dens publikum” (s. 11).

Referencen i litteraturlisten:

Jerslev, A. (1993). Kultfilm og filmkultur. Kbh.: Amanda.

Tekst med 2 forfattere

I referencer til kilder med 2 forfattere anføres begge forfatteres efternavn, udgivelsesår og – hvis det er en meget specifik henvisning – sidetal. De to efternavne adskilles med &, når henvisningen er efterstillet i en parentes.

  • Autenticitet er et nøglebegreb for mange nyere reality-serier og dokumentarprogrammer (Haaning & Granild, 2011).
  • For Haaning og Granild (2011) er autenticitet et nøglebegreb for nutidens reality-serier og dokumentarprogrammer.

Referencen i litteraturlisten:

Haaning, J. & Granild D. S. (2011). Medier i dansk – selviscenesættelse, samfundsengagement. Aarhus: Systime.

Tekst med 3-5 forfattere

Ved 3-5 forfattere til samme værk skal man nævne alle forfattere, første gang man henviser til værket. 

  • I en opsigtsvækkende artikel (Lyngsø, Petersen, Hassan, & Hedemann, 2017) konkluderes det, at elbilers samlede CO2-aftryk er større end dieselbilers.

Herefter kan man nøjes med at anføre den første forfatter, men dog med tilføjelsen ”et al.”, så det fremgår klart, at værket har flere forfattere.

  • En pointe i artiklen (Lyngsø et al., 2017) er, at produktionen af elbiler, i særdeleshed af batteriet, udleder langt mere CO2 end først antaget.
  • Artiklen af Lyngsø et al. (2017) blev kraftigt kritiseret af den grønne sektor.

Referencen i litteraturlisten:

Lyngsø, M., Petersen, V. Ø., Hassan, A., & Hedemann, P. E. (2017). Kør grønt, kør diesel. Klima, 8(4), 43-54.

Tekst med 6 eller flere forfattere

Skal man henvise til en kilde med 6 eller flere forfattere, skal man ikke nævne samtlige forfatteres efternavne. Man kan nøjes med at anføre den første forfatter efterfulgt af et ”et al.”. Det gælder også første gang, man henviser til værket.

  • I et stort, internationalt forskningsprojekt (Starcevic et al., 2007) har en række amerikanske forskere …

Referencen i litteraturlisten:

Starcevic, V., Berle, D., Milicevic, D., Hannan, A., Lamplugh, C., & Eslick, G. D. (2007). Pathological worry, anxiety disorders and the impact of co-occurrence with depressive and other anxiety disorders. Journal of Anxiety Disorders, 21(8), 1016-1027.

Flere kilder i samme henvisning

I nogle situationer kan man trække på flere kilder i samme afsnit. Man kan samle kilderne i en fælles henvisning, hvor de enkelte kilder adskilles med semikolon.

  • ... har ikke afstedkommet en større omrokering (Grønnegaard & Lynghold, 2014, s. 165; Strøm, 2014, s. 27).

Kilderne listes alfabetisk i henvisningen.

Hvis forfatterne, der samles i den samme henvisning, har det samme efternavn, anfører man forfatternes fornavnsinitialer i henvisningen.

  • (K. Martin, 2009; R. Martin, 2012)

Tekst i antologi med redaktør

I de tilfælde hvor man henviser til en forfatters bidrag i en antologi, er det den konkrete forfatter, man anfører i referencen. Det er altså IKKE antologiens forfatter(e).

Henvisningerne i sådanne tilfælde udformes som alle andre henvisninger, fx:

  • (Kress, 1987)

Som en naturlig følge er det bidragets forfatter, ikke antologiens, der fremhæves i litteraturlisten.

Referencen i litteraturlisten:

Kress, G. (1987). Educating Readers. I: J. Hawthorn (red.), Propaganda, Persuasion and Polemic (s. 42-54). London: Edward Arnold.

Tekst med en organisation som forfatter

Det er ikke alle tekster, der har en personlig forfatter. I nogle tekster er det en organisation, der står som ”forfatter”. Det kunne være tekst på et website eller en publikation fra en styrelse, en institution, en virksomhed eller noget helt fjerde.

I de tilfælde angiver man organisationen som kilde på samme måde, som hvis der var tale om en personlig forfatter.

  • Udenrigsministeriet (2015) mener ikke, at der …
  • I Analyse af erhvervsgrunduddannelsen anføres, at … (Rambøll, 2016).
  • ”Kriminalforsorgen skal ved tilrettelæggelsen af dagligdagen, og hver gang der træffes konkrete afgørelser, have forholdene i det almindelige samfund for øje” (Kriminalforsorgen, 1998, s. 10).

Referencen i litteraturlisten:

Udformningen afhænger af kildetypen. Se mere her.

Retskilde

Retskilder, fx love, bekendtgørelser, vejledninger og principafgørelser, har ikke en forfatter, hvorfor det altid er titlen, der anføres i kildehenvisningen.

  • ”Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom” (Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge §7, jf. LBK nr. 68 af 25/01/2019).
  • For at bevare retten til sygedagpenge under ophold i et andet EU-land, skal sygedagpengelovens øvrige betingelser være opfyldt (Ankestyrelsens principafgørelse 31-19 om sygedagpenge - ferie - aftale om ferie, 58-16).

For retskilder gælder, at titlerne ofte er særdeles lange. Derfor er det med APA-standarden tilladt at forkorte titlerne (en såkaldt populærtitel) eller bruge forkortelser. Men første gang man henviser, skal titlerne anføres i fuld længde, og man skal – hvis man herefter anvender en forkortet form – gøre opmærksom på det.

  • (Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge §7, jf. LBK nr. 68 af 25/01/2019, herefter kaldet Sygedagpengeloven)
  • (Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge §7, jf. LBK nr. 68 af 25/01/2019, herefter forkortet BLS)

Der findes ingen autoritativt bestemte forkortelser af love og bekendtgørelser, så skribenten udformer selv en passende forkortelse.

Artikel

Når man henviser til en artikel, skal man altid henvise til artiklens forfatter – IKKE den avis, den artikelsamling, det tidsskrift eller det website, hvor artiklen er publiceret.

Udgangspunktet er altid den konkrete artikels forfatter – eller forfattere, hvis der er flere.

  • København rummer et skattekammer af forskellige facadesten, nogle op til 2 milliarder år gammel (Buchardt, Hoffritz & Korshøj, 2019, s. 9).
  • Ifølge Buchardt, Hoffritz og Korshøj (2019, s. 9) rummer København …

Website og blog

Man henviser til hjemmesider og blogs på nøjagtig samme måde, som man henviser til bøger, artikler mv. Udgangspunktet er en reference til en forfatter, der listes i litteraturlisten sammen med kildens fulde oplysninger.

  • Analysen ”Løkke udløser lettelse i Venstre” (Cordsen, 2019) slår fast, at mange drog et lettelsens suk efter at have hørt Løkke Rasmussens interview til DR efter to ugers tavshed.
  • ”Undervisningsministre har et forunderligt forhold til elefanter, når de (altså ministrene) står i manegen og skal finde en bombastisk metafor” (Raahauge, 2019).

Hvis man henviser til indhold på et website uden en personlig forfatter, er det virksomheden, institutionen eller organisationen bag websitet, der anføres som forfatter.

  • I 2012 var der i Danmark 7900 børn, der levede under fattigdomsgrænsen (Red Barnet, 2019).

Personlig kommunikation

Personlig kommunikation som fx interviews, breve, mails, telefonsamtaler og lignende skal man ikke anføre som reference i litteraturlisten. Det skyldes, at materialet ikke er offentligt tilgængeligt, hvorfor kilden ikke kan genfindes. Derfor er det omsonst at opgive kilden i referencelisten.

Man henviser til personlig kommunikation ved at anføre ”personlig kommunikation” i henvisningen.

  • For Lotte Rømer (personlig kommunikation, 4. april 2017) er det afgørende, at …
  • I interviewet udtaler Lotte Rømer: ”Det afgørende er, at ingen fængselsbetjente udsættes for vold” (personlig kommunikation, 4. april 2017).

Den personlige kommunikation kan vedlægges som bilag til opgaven. Husk i den forbindelse at indhente tilladelse hos den anden.