Punktopstillinger

‚Äď regler og anbefalinger med afs√¶t i retskrivningsreglerne

Af cand.mag. Emil Johansen

En punktopstilling er et glimrende redskab til at √łge en teksts l√¶sbarhed og fremh√¶ve s√¶rlige elementer i en tekst.¬†Mange sprogbrugere er af den overbevisning, at der er faste regler for, hvordan man skriver en punktopstilling. √Örsagen kan v√¶re, at nettet flyder over med smarte guides, der kort og fyndigt lister punktopstillingernes postulerede regels√¶t.

Reglerne er dog langt hen ad vejen selvopfundne. De kommer i hvert fald ikke fra nogen autoritativ kilde.

Punktopstillinger er faktisk kun omtalt √©n gang i retskrivningsreglerne ‚Äď i ¬ß 11, som regulerer brugen af store og sm√• bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn.¬†Her st√•r der, at det ved punktopstillinger er valgfrit, om man vil skrive det f√łrste ord i hvert nyt punkt med stort eller lille begyndelsesbogstav.

That’s it! Dansk Sprognævn interesserer sig tydeligvis ikke for punktopstillinger.

Kun i f√• tilf√¶lde kan man sige, at noget entydigt er rigtigt og forkert ‚Äď jf. reglerne. For punktopstillinger g√¶lder derimod, at der er hensigtsm√¶ssige og mindre hensigtsm√¶ssige m√•der at opstille dem p√•.¬†Hvad der er hensigtsm√¶ssigt, og hvad der er mindre hensigtsm√¶ssigt, m√• man s√• pr√łve at bestemme ud fra de generelle retskrivningsregler.

Det er svært at opstille entydige retningslinjer, og i mange tilfælde kan man ikke beslutte sig for, om den ene skrivemåde er bedre end den anden. Det vigtigste, når man skriver en punktopstilling, er derfor, at man bruger sin sunde fornuft, og at man er konsekvent i de valg, man træffer.

I denne artikler tager vi livtag med punktopstillinger. Hvad er regler? Og hvad er gode anbefalinger?

Artiklen er opdelt i to:

1. Punktopstillingens pixi

2. Punktopstillingens regelsæt 

Punktopstillingens regels√¶t udg√łr fundamentet for pixi-udgaven.

Punktopstillingens pixi

‚Äď Den hurtige guide til korrekte punktopstillinger

 

1. Om det, der st√•r f√łr punkterne i punktopstillingen

Hvis punktopstillingen har en decideret overskrift, b√łr man ikke s√¶tte et punktum eller kolon efter overskriften.

 

Fokuspunkter

  • Tegns√¶tning
  • Store og sm√• bogstaver
  • Syntaks

 

Efter en hovedsætning sætter man normalt et kolon.

 

Der var mange årsager til romerrigets kollaps:

  • Indre sv√¶kkelse
  • Barbariske stammers folkevandringer
  • Kristendommens udbredelse

 

Hvis hoveds√¶tningen er udformet som et direkte sp√łrgsm√•l, skal der f√łlge et sp√łrgsm√•lstegn efter.

 

Hvad var årsagerne til romerrigets kollaps?

  • Indre sv√¶kkelse
  • Barbariske stammers folkevandringer
  • Kristendommens udbredelse

 

I enkelte tilf√¶lde er det rimeligt at s√¶tte et punktum efter en hoveds√¶tning, som st√•r f√łr punktopstillingen ‚Äď n√•r de enkelte punkter i punktopstillingen ogs√• er udformet som hoveds√¶tninger og har en vis grad af ‚ÄĚselvst√¶ndighed‚ÄĚ, dvs. at de kan betragtes som selvst√¶ndige s√¶tninger, der kan afgr√¶nses fra den indledende s√¶tning.

 

Der var mange √•rsager til romerrigets kollaps, og alle fors√łg p√• at finde en enkelt forklaring er sl√•et fejl.

  • Riget var plaget af indre politisk sv√¶kkelse og social uro.
  • Barbariske stammer fra de nordeurop√¶iske egne udgjorde en konstant trussel mod de romerske gr√¶nser.
  • Kristendommens udbredelse havde opl√łst den romerske stats og det romerske samfunds traditionelle fundament.

  

Efter en ufuldstændig indledende sætning sætter man normalt ikke kolon (eller noget andet tegn).

 

Mange mennesker

  • har urealistiske forventninger
  • mangler situationsfornemmelse
  • overvurderer sig selv
Peter sagde, at han

  • elskede fodbold
  • f√łlte afsky for h√•ndbold
  • var ligeglad med basketball

 

Man kan dog godt bruge kolon i sådanne tilfælde.

 

Mange mennesker:

  • har urealistiske forventninger
  • mangler situationsfornemmelse
  • overvurderer sig selv
Han sagde, at han:

  • elskede fodbold
  • f√łlte afsky for h√•ndbold
  • var ligeglad med basketball

 

2. Om det, der angår punkterne i punktopstillingen

Man sætter normalt ikke komma mellem de enkelte punkter i en punktopstilling.

 

Fordele ved et medlemskab er mange:

  • Rabatter
  • S√¶rlige medlemstilbud
  • Adgang til onlinebookingsystem

 

Man skriver ikke ’og’ mellem det næstsidste og det sidste punkt.

 

I en håndboldkamp er det vigtigt at

  • bevare overblikket
  • holde nerverne i ro og
  • dyrke hold√•nden

 

Det er ikke n√łdvendigt at s√¶tte et punktum mellem de enkelte punkter.

 

Fokuspunkter

  • Tegns√¶tning
  • Store og sm√• bogstaver
  • Syntaks og kongruens
Dagens vejrudsigt

  • Storm i Vestjylland
  • Regn p√• det meste af Fyn
  • Overskyet i K√łbenhavn
Frugt og gr√łnt i supermarkedet

  • √Üblerne er gr√łnne
  • Bananerne s√¶lges enkeltvis
  • Vindruerne kommer fra Spanien

 

Hvis punkterne består af hovedsætninger, kan man dog sætte et slutpunktum efter hvert punkt.

 

Salg af frugter

¬∑¬†¬†¬†¬†¬† √Üblerne er √łkologiske.

·      Bananerne sælges enkeltvis.

·      Vindruerne kommer fra Spanien.

 

Sp√łrgsm√•lstegn og udr√•bstegn bruges i overensstemmelse med de almindelige retskrivningsregler.

 

Han var i tvivl om flere ting:

  • Hvem havde skrevet dagsordenen?
  • Hvor mange deltog i m√łdet?
  • Hvor l√¶nge skulle m√łdet vare?
Succeskriterier

  • V√¶r modig!
  • T√¶nk ikke p√• nederlag!
  • Flyd ikke med str√łmmen!

 

Hvis en punktopstilling fuldf√łrer en s√¶tning eller et afsnit, kan man s√¶tte et punktum efter det sidste punkt.

 

De tre litterære hovedgenrer er

  • epik
  • lyrik
  • drama.

Hver hovedgenre kan igen underinddeles …

 

Man kan også sagtens lade være med at sætte dette slutpunktum.

 

De tre litterære hovedgenrer er

  • epik
  • lyrik
  • drama

Hver hovedgenre kan igen underinddeles …

 

3. Om det, der angår en indlejeret punktopstilling

Hvis punktopstillingen er ‚ÄĚindlejret‚ÄĚ i en s√¶tning, s√•ledes at den s√¶tning, der indleder punktopstillingen, f√łrst f√¶rdigg√łres efter punktopstillingen, b√łr man ikke s√¶tte et slutpunktum efter det sidste punkt.

 

Hvis ikke man er

  • √•rv√•gen i trafikken
  • opm√¶rksom p√• sine medbilister
  • opsat p√• at f√łlge f√¶rdselsreglerne

kan det gå grueligt galt.

 

Når punkterne som her indgår som opremsende elementer i en omkransende helsætning, "Hvis ikke man er ... kan det gå grueligt galt", ville det selvsagt se meget forkert ud med et punktum efter sidste punkt.

 

4. Om det, der angår brugen af store og små bogstaver i en punktopstilling

Det er som udgangspunkt valgfrit, om man vil skrive det f√łrste ord i de enkelte punkter i en punktopstilling med stort begyndelsesbogstav eller lille begyndelsesbogstav.

 

F√łlgende ting skal man v√¶re opm√¶rksom p√•:

  • Tegns√¶tning
  • Store og sm√• bogstaver
  • Syntaks
F√łlgende ting skal man v√¶re opm√¶rksom p√•:

  • tegns√¶tning
  • store og sm√• bogstaver
  • syntaks

 

Proprier og forkortelser, som normalt skrives med stort, skal også skrives med stort i en punktopstilling.

 

  • Melbourne er en by i Australien.
  • Auckland er New Zealands hovedstad.
  • Hong Kong er en af verdens t√¶ttest befolkede byer.
  • EU‚Äôs budget
  • H2O‚Äôs bestanddele
  • DSB‚Äôs medarbejdere

 

Brug ogs√• stort begyndelsesbogstav, n√•r hvert punkt i en punktopstilling slutter med et s√•kaldt stort tegn (punktum, udr√•bstegn eller sp√łrgsm√•lstegn).

 

Sp√łrgsm√•l til pr√¶sten

  • Hvem har skrevet Biblen?
  • Hvorfor skal man studere kristendommen?
  • Hvad er form√•let med nadveren?
Præferencer

  • Mange spiser honning.
  • Nogle enkelte spiser kaviar.
  • Ingen spiser k√•l.

 

Hvis man ikke sætter et stort tegn efter en hovedsætning, kan man også vælge at bruge lille begyndelsesbogstav.

 

Præferencer

  • mange spiser honning
  • nogle enkelte spiser kaviar
  • ingen spiser k√•l

 

Bruger man et tal eller et bogstav som grafisk punktmark√łr, er der ikke nogen regel, der siger, at man samtidig skal bruge stort begyndelsesbogstav. Her g√¶lder reglen om valgfrihed stadigv√¶k.

 

Dagsorden

1)    tværfagligt samarbejde

2)    strategisk planlægning

3)¬†¬†¬† arbejdsmilj√ł

Dagsorden

1)    Tværfagligt samarbejde

2)    Strategisk planlægning

3)¬†¬†¬† Arbejdsmilj√ł

 

Man plejer at bruge lille begyndelsesbogstav, når punktopstillingen er en uundværlig del af den sætning, der indleder punktopstillingen.

 

I en håndboldkamp er det vigtigt at

  • bevare overblikket
  • holde nerverne i ro
  • dyrke hold√•nden

 

Men man kan altså godt bruge stort begyndelsesbogstav i sådanne punktopstillinger (der findes ingen regel, som overtrumfer reglen om valgfrihed her, og der kan ikke gives nogen tvingende grund til, at det er forkert).

 

I en håndboldkamp er det vigtigt at

  • Bevare overblikket
  • Holde nerverne i ro
  • Dyrke hold√•nden

 

De fleste sprogbrugere vil nok mene, at stort begyndelsesbogstav ser forkert ud i punktopstillingen her.  Derfor er lille begyndelsesbogstav at foretrække.

Punktopstillingens regelsæt

‚Äď Den lange argumentation med baggrund i retskrivningsreglerne

 

I det f√łlgende gives en systematisk argumentation for forskellige m√•der at bruge og opstille punktopstilinger p√•. Argumentationen bygger p√• retskrivningsreglerne, og der, hvor der ikke har d√¶kning i retskrivningsreglerne, giver vi en anbefaling, ud fra hvad der er mest logisk ‚Äď retskrivningsreglerne in mente.

Men det er svært at opstille entydige retningslinjer, fordi Dansk Sprognævns interesse for punktopstillinger er til at overse. Det vigtigste, når man skriver en punktopstilling, er derfor, at man bruger sin sunde fornuft, og at man er konsekvent i de valg, man træffer.

 

1. Tegnsætning

1.1 Inden punktopstillingen

1.1.1 Overskrift

Hvis punktopstillingen har en decideret overskrift, b√łr man ikke s√¶tte et punktum eller kolon efter overskriften (man s√¶tter normalt ikke punktum eller kolon efter overskrifter, jf. ¬ß 41, stk. 2, i retskrivningsreglerne).

 

Fokuspunkter

  • Tegns√¶tning
  • Store og sm√• bogstaver
  • Syntaks

 

I visse tilfælde kan man dog sætte et udråbstegn efter overskriften.

 

Vigtigt!

  • Du skal selv medbringe en printer
  • Din computer skal v√¶re opdateret
  • Du m√• ikke forlade lokalet

 

Se nedenfor om brugen af sp√łrgsm√•lstegn.

 

1.1.2 Hovedsætning

Hvis s√¶tningen, der st√•r f√łr punktopstillingen, er en hoveds√¶tning ‚Äď dvs. en s√¶tning, som kan st√• alene, og som ikke er led i en anden s√¶tning ‚Äď og denne hoveds√¶tning ikke videref√łres i selve punktopstillingen, plejer man normalt at s√¶tte et kolon efter den (jf. retskrivningsreglernes ¬ß 52, stk. 2).

 

Der var mange årsager til Romerrigets kollaps:

  • Indre sv√¶kkelse
  • Barbariske stammers folkevandringer
  • Kristendommens udbredelse

 

Hvis hoveds√¶tningen f√łr punktopstillingen er udformet som et direkte sp√łrgsm√•l, skal der f√łlge et sp√łrgsm√•lstegn efter (jf. retskrivningsordbogens ¬ß 53, stk. 1).

 

Hvad var årsagerne til romerrigets kollaps?

  • Indre sv√¶kkelse
  • Barbariske stammers folkevandringer
  • Kristendommens udbredelse

 

Generelt kan det ikke anbefales, at man s√¶tter et punktum efter den s√¶tning, som st√•r f√łr punktopstillingen. Punktum bruger man til at afgr√¶nse selvst√¶ndige s√¶tninger/s√¶tningsdele, og en punktopstilling h√¶nger ofte n√łje sammen med den s√¶tning, som indleder eller introducerer den. Derfor er kolonet bedre, fordi kolonet ‚ÄĚpeger fremad‚ÄĚ og indikerer den t√¶tte forbindelse mellem den indledende s√¶tning og selve punktopstillingen (jf. retskrivningsreglernes ¬ß 52, stk. 2 og 3).

I enkelte tilf√¶lde kan man dog med rimelighed s√¶tte et punktum efter den s√¶tning, som st√•r f√łr punktopstillingen ‚Äď f√łrst og fremmest, hvis de enkelte punkter i punktopstillingen er udformet som hoveds√¶tninger og har en vis grad af ‚ÄĚselvst√¶ndighed‚ÄĚ, dvs. at de kan betragtes som selvst√¶ndige s√¶tninger, der kan afgr√¶nses fra den indledende s√¶tning.

 

Der var mange √•rsager til romerrigets kollaps, og alle fors√łg p√• at finde en enkelt forklaring er sl√•et fejl.

  • Riget var plaget af indre politisk sv√¶kkelse og social uro.
  • Barbariske stammer fra de nordeurop√¶iske egne udgjorde en konstant trussel mod de romerske gr√¶nser.
  • Kristendommens udbredelse havde opl√łst den romerske stats og det romerske samfunds traditionelle fundament.

 

I sådanne tilfælde vil det dog ofte være bedre at droppe punktopstillingsformen og skrive sætningerne som en sammenhængende tekst.

 

Der var mange √•rsager til romerrigets kollaps, og alle fors√łg p√• at finde en enkelt forklaring er sl√•et fejl. Riget var plaget af indre politisk sv√¶kkelse og social uro, barbariske stammer fra de nordeurop√¶iske egne udgjorde en konstant trussel mod de romerske gr√¶nser, og kristendommens udbredelse havde opl√łst den romerske stats og det romerske samfunds traditionelle fundament.

 

1.1.3 Ufuldstændig sætning

Hvis s√¶tningen, der indleder eller introducerer punktopstillingen, er en ufuldst√¶ndig s√¶tning, dvs. en hoveds√¶tning eller en bis√¶tning, som ikke g√łres f√¶rdig, men som forts√¶ttes i punkopstillingen, s√¶tter man normalt ikke kolon (eller noget andet tegn) efter den.

 

Mange mennesker

  • har urealistiske forventninger
  • mangler situationsfornemmelse
  • overvurderer sig selv
Peter sagde, at han

  • elskede fodbold
  • f√łlte afsky for h√•ndbold
  • var ligeglad med basketball

 

Dette skyldes, at kolon normalt kun bruges i fire sammenhænge (jf. § 52):

  • foran ordret gengivelse af tale, tanker osv.
  • foran forklaringer, eksemplificeringer eller specificeringer af et foreg√•ende ord eller udtryk
  • i betydningen ‚Äônemlig‚Äô
  • mellem forfatternavn og et v√¶rk

Ikke desto mindre ser man ofte, at skribenter s√¶tter et kolon efter en s√•dan ufuldst√¶ndig s√¶tning, som f√¶rdigg√łres i selve punktopstillingen.

 

Mange mennesker:

  • har urealistiske forventninger
  • mangler situationsfornemmelse
  • overvurderer sig selv
Han sagde, at han:

  • elskede fodbold
  • f√łlte afsky for h√•ndbold
  • var ligeglad med basketball

 

Strengt taget er denne brug af kolon ikke i overensstemmelse med retskrivningsreglerne.

Det fremg√•r af eksemplet med Peter, at Peters forhold til diverse sportsgrene ikke er en gengivelse af direkte tale, tanker el.lign., og at hans forhold til diverse sportsgrene ikke forklarer, eksemplificerer eller specificerer noget, som st√•r tidligere i s√¶tningen ‚Äď de tre punkter f√¶rdigg√łr derimod s√¶tningen, og uden dem er s√¶tningen meningsl√łs. Kolonet optr√¶der heller ikke i betydningen ‚Äônemlig‚Äô, og der er selvf√łlgelig ikke tale om en forfatter og hans v√¶rk.

At man alligevel v√¶lger at s√¶tte et kolon i s√•danne situationer, skyldes nok, at man betragter punktopstillingen som noget afg√łrende nyt i forhold til den almindelige fortl√łbende tekst, et brud p√• den s√¶dvanlige fremstilling, hvor s√¶tninger afl√łser hinanden uden variation. Det er selvf√łlgelig rigtigt, men i dette tilf√¶lde er der udelukkende tale om et grafisk¬†brud: Man splitter en s√¶tning op i flere bestanddele og lader disse bestanddele st√• p√• hver sin linje. Indholdsm√¶ssigt er der dog intet brud; tv√¶rtimod er det, der st√•r f√łr punktopstillingen, kun forst√•eligt i kraft af det, som st√•r i de enkelte punkter i punktopstillingen.

Er det grafiske brud s√• tilstr√¶kkeligt til at retf√¶rdigg√łre brugen af kolon efter ufuldst√¶ndige indledende s√¶tninger?

Hvis man ser på den faktiske sprogbrug, hvordan punktopstillinger skrives i praksis, må man nok svare ’ja’. Lægger man derimod vægt på den indholdsmæssige kontinuitet og retskrivningsreglerne for brugen af kolon, virker det mest rimeligt ikke at sætte kolon efter en ufuldstændig indledende sætning.

 

1.2 I punktopstillingen 

1.2.1 Generelt

Det er ofte vanskeligt at finde ud af, om man skal sætte tegn mellem de enkelte punkter i en punktopstilling. Gælder de normale retskrivningsregler også for punkterne i en punktopstilling, eller er punktopstillinger omfattede af andre regler?

Der kan ikke gives et entydigt svar p√• dette sp√łrgsm√•l, men generelt er det fornuftigt at f√łlge det r√•d, som Politikens H√•ndbog i Nudansk giver:

‚ÄĚDer er normalt ikke grund til at s√¶tte tegn mellem de enkelte punkter i en punktopstilling. Linjeskiftet og en eventuel streg eller et andet tegn foran det enkelte punkt giver i de fleste tilf√¶lde en tilstr√¶kkelig tydelig adskillelse mellem punkterne.‚ÄĚ

Problemet best√•r s√• i at bestemme, hvorn√•r der er grund til at s√¶tte tegn mellem punkterne. Her kan man ikke opstille nogen egentlige regler, h√łjst give et par retningslinjer, som det kan v√¶re fornuftigt at f√łlge.

 

1.2.2 Komma

Blandt sprogbrugere er der stort set enighed om, at man ikke s√¶tter komma mellem de enkelte punkter i en punktopstilling. Og det virker fornuftigt, eftersom linjebruddet (og en eventuel grafisk punktmark√łr) overfl√łdigg√łr kommaerne ‚Äď kommaet er nemlig et tegn, der bruges til at adskille s√¶tningsdele, og de enkelte punkter i en punktopstilling er tilstr√¶kkeligt adskilte qua linjebruddet og den grafiske punktmark√łr.

 

Forkert

Fordele ved et medlemskab er mange:

  • rabatter,
  • s√¶rlige medlemstilbud,
  • adgang til onlinebookingsystem.
Korrekt

Fordele ved et medlemskab er mange:

  • rabatter
  • s√¶rlige medlemstilbud
  • adgang til onlinebookingsystem

 

Af samme grund er det heller ikke n√łdvendigt at skrive ‚Äôog‚Äô mellem det n√¶stsidste punkt og det sidste punkt i en punktopstilling.

 

Forkert

Fordele ved et medlemskab er mange:

  • rabatter
  • s√¶rlige medlemstilbud og
  • adgang til onlinebookingsystem
Korrekt

Fordele ved et medlemskab er mange:

  • rabatter
  • s√¶rlige medlemstilbud
  • adgang til onlinebookingsystem

 

1.2.3 Punktum

Ligesom komma er punktum et tegn, der adskiller s√¶tninger/s√¶tningsdele, og derfor er der umiddelbart ingen grund til at s√¶tte punktum mellem de enkelte punkter i en punktopstilling. I retskrivningsordbogens ¬ß 41, stk. 2, finder vi ogs√• f√łlgende passus:

‚ÄĚDer s√¶ttes normalt ikke punktum efter s√¶tninger, forkortede s√¶tninger eller ord, som st√•r alene i en linje, idet linjebruddet fungerer som tegn.‚ÄĚ

N√łgleordet her er ‚ÄĚnormalt‚ÄĚ. Det vil alts√• sige, at der er undtagelser fra reglen. Hvilke undtagelser drejer det sig om?

Det giver retskrivningsreglerne desværre ikke et svar på. De nævner blot fem konkrete eksempler, for hvilke reglen finder anvendelse: overskrifter, adresser, datoangivelser, indledningshilsner og slutformler.

Som man vil se, er punktopstillinger ikke n√¶vnt her, og derfor kan man ikke udelukke, at de er undtagne fra reglen. Men man kan omvendt heller ikke fastsl√•, at de er undtagne fra reglen, og det er det afg√łrende.

S√• l√¶nge de ikke er det, kan reglen sagtens finde anvendelse for punktopstillinger, for som vi netop har sl√•et fast, giver linjebruddet og en eventuel grafisk punktmark√łr i langt de fleste tilf√¶lde en tilstr√¶kkelig adskillelse af punkterne, og dermed fungerer linjebruddet og punktmark√łren jo som tegn.

Det er alts√• ikke n√łdvendigt at s√¶tte punktum mellem hvert punkt i punktopstillinger, hvor punkterne udg√łres af √©t ord/flere ord.

 

Forkert

FOKUSPUNKTER

  • Tegns√¶tning.
  • Store og sm√• bogstaver.
  • Syntaks og kongruens.
Korrekt

FOKUSPUNKTER

  • Tegns√¶tning
  • Store og sm√• bogstaver
  • Syntaks og kongruens

 

Det er heller ikke n√łdvendigt at s√¶tte punktum mellem hvert punkt i punktopstillinger, hvor punkterne best√•r af ufuldst√¶ndige s√¶tninger.

 

Forkert

Dagens vejrudsigt

  • Storm i Vestjylland.
  • Regn p√• de meste af Fyn.
  • Overskyet i K√łbenhavn.
Korrekt

Dagens vejrudsigt

  • Storm i Vestjylland
  • Regn p√• det meste af Fyn
  • Overskyet i K√łbenhavn

 

Og det er alts√• heller ikke n√łdvendigt at s√¶tte punktum, selv om punkterne best√•r af hoveds√¶tninger.

 

  • √Üblerne er gr√łnne
  • Bananerne s√¶lges enkeltvis
  • Vindruerne kommer fra Spanien

 

Der er imidlertid mange skribenter, som er af den overbevisning, at man skal sætte et punktum efter et punkt, når det består af en hovedsætning.

Dette er, som vi har demonstreret foroven, ikke korrekt. Man kan ‚Äď ligesom forfatterne til Politikens H√•ndbog i Nudansk¬†‚Äď mene, at det er rimeligt at g√łre det, og begrundelsen m√• s√• v√¶re, at et punkt, som er udformet som en hoveds√¶tning, udg√łr en selvst√¶ndig syntaktisk enhed, som er s√• markant, at linjebruddet og den grafiske punktmark√łr ikke leverer en tilstr√¶kkelig adskillelse af punkterne. Er dette synspunkt berettiget?

For synspunktet taler, at de enkelte punkter i en punktopstilling normalt ikke skal udformes som selvst√¶ndige s√¶tninger ‚Äď det er ikke ‚ÄĚmeningen‚ÄĚ, at punkterne skal v√¶re s√• vidtl√łftige, og slet ikke, at hvert punkt skal kunne fungere som en selvst√¶ndig s√¶tning. N√•r man s√•ledes g√•r ud over punkternes normale ‚ÄĚbef√łjelser‚ÄĚ og begynder at g√łre dem til selvst√¶ndige udsagn, virker det alts√• rimeligt at f√łlge de generelle retskrivningsregler og bruge normalt slutpunktum.

Imod synspunktet taler ¬ß 41, stk. 2, i retskrivningsordbogen, og det forhold, at kommaer betragtes som overfl√łdige adskillelsestegn i punktopstillinger pga. linjebruddene og de grafiske punktmark√łrer. Hvorfor skulle det samme ikke v√¶re tilf√¶ldet for punktummer ‚Äď uanset om der er tale om punkter, der best√•r af et enkelt ord, eller punkter, som udelukkende best√•r af hoveds√¶tninger? Et punkts konkrete sproglige udformning har efter ¬ß 4, stk. 2, ingen indflydelse p√•, om slutpunktummet skal s√¶ttes eller ej.

Desuden kan man ogs√• p√•pege, at slutpunktummet ikke er det eneste tegn, man kan bruge til at adskille hoveds√¶tninger i almindelig fortl√łbende tekst.

Det er f.eks. fuldt legalt at bruge komma i stedet for punktum og skrive ‚Äô√¶blerne er gr√łnne, bananerne s√¶lges enkeltvis, (og) vindruerne kommer fra Spanien.‚Äô Hvis jeg vil skrive denne s√¶tning om til en punktopstilling, sl√łjfer jeg jo bare kommaerne, eftersom vi har sl√•et fast, at de er overfl√łdige ‚Äď men af den grund skal jeg ikke tilf√łje punktummer efter hver hoveds√¶tning, for punktummerne var slet ikke en del af den oprindelige s√¶tning ‚Äď de er sagen uvedkommende. Derfor kan jeg uden problemer skrive

 

  • √Üblerne er gr√łnne
  • Bananerne s√¶lges enkeltvis
  • Vindruerne kommer fra Spanien

 

Anderledes forholder det sig, hvis et eller flere punkter i en punktopstilling består af mere end én hovedsætning.

 

  • √Üblerne er gr√łnne.
  • Bananerne s√¶lges enkeltvis. Vindruerne s√¶lges dog kun i klaser.
  • N√¶sten alle frugterne kommer fra Spanien.

 

Her bruger man punktum til at adskille de to hoveds√¶tninger i punkt 2, og derfor er man stort set tvunget til ogs√• at s√¶tte et slutpunktum efter punktet, dvs. efter hoveds√¶tningen ‚ÄĚvindruer s√¶lges dog kun i klaser‚ÄĚ ‚Äď ellers virker tegns√¶tningen inkonsekvent. Dette f√łrer til, at man for konsistensens skyld s√¶tter slutpunktum efter alle punkter.

Det ville se unaturligt ud at skrive f.eks.

 

  • √Üblerne er gr√łnne
  • Bananerne s√¶lges enkeltvis. Vindruerne s√¶lges dog kun i klaser
  • N√¶sten alle frugterne kommer fra Spanien

eller

  • √Üblerne er gr√łnne
  • Bananerne s√¶lges enkeltvis. Vindruerne s√¶lges dog kun i klaser.
  • N√¶sten alle frugterne kommer fra Spanien.

 

1.2.4 Sp√łrgsm√•lstegn

Hvis de enkelte punkter i en punktopstilling er udformet som direkte sp√łrgsm√•l, b√łr man s√¶tte et sp√łrgsm√•lstegn efter hvert punkt (jf. retskrivningsreglernes ¬ß 53, stk. 1). Her kan linjebruddet og en grafisk punktmark√łr ikke erstatte sp√łrgsm√•lstegnet, for sp√łrgsm√•lstegnet er ikke et tegn, som adskiller forskellige s√¶tningsdele ligesom komma eller punktum. Det angiver derimod, at en s√¶tning er t√¶nkt som et sp√łrgsm√•l.

 

Han var i tvivl om flere ting:

  • Hvem havde skrevet dagsordenen?
  • Hvor mange deltog i m√łdet?
  • Hvor l√¶nge skulle m√łdet vare?

1.2.5 Udråbstegn

Udr√•bstegnet er ligesom sp√łrgsm√•lstegnet ikke et tegn, der adskiller s√¶tningsdele. Det bruges til at vise, at ord eller s√¶tninger er ment som udr√•b, ordrer, opfordringer, √łnsker el.lign. (¬ß 54, stk. 1). Derfor kan et udr√•bstegn heller ikke erstattes af et linjebrud og en grafisk punktmark√łr.

 

Succeskriterier

  • V√¶r modig!
  • T√¶nk ikke p√• nederlag!
  • Flyd ikke med str√łmmen!

 

1.3 Efter punktopstillingen

1.3.1 Afsluttende punktopstilling

N√•r punktopstillingen fuldf√łrer en s√¶tning eller et afsnit, og man tager hul p√• en ny s√¶tning eller et nyt afsnit efter punktopstillingen, kan man v√¶lge at s√¶tte et slutpunktum efter det sidste punkt.

 

De tre litterære hovedgenrer er

  • epik
  • lyrik
  • drama.

Hver hovedgenre kan igen underinddeles …

 

Det er den fremgangsm√•de, som de officielle retskrivningsregler benytter, og man er s√•ledes p√• sikker grund, hvis man g√łr det samme. Og det er b√•de logisk og meningsfuldt, for i dette tilf√¶lde afslutter punktopstillingen et afsnit eller en s√¶tning, og s√• s√¶tter man normalt slutpunktum (¬ß 41, stk. 1).

Men det er ikke nogen fast regel, som visse skribenter uheldigvis har fors√łgt at bilde folk ind. Retskrivningsreglerne foreskriver ikke, at man skal s√¶tte et slutpunktum efter punktopstillingens sidste punkt, og ¬ß 41, stk. 2, giver ‚Äď hvis man anvender den p√• punktopstillinger, som der er al mulig grund til at g√łre ‚Äď utvetydigt en anden mulighed.

Det er altså helt legalt ikke at sætte slutpunktum efter det sidste punkt.

 

De tre litterære hovedgenrer er

  • epik
  • lyrik
  • drama

Hver hovedgenre kan igen underinddeles …

 

P√• internettet florerer der en underlig regel om, at man ikke m√• s√¶tte slutpunktum i en punktopstilling, der fungerer som 1) indholdsfortegnelse, 2) tabel, 3) regnskab eller 4) madopskrift. Hvor denne ‚ÄĚregel‚ÄĚ har sin oprindelse, er uvist, men det mest sandsynlige bud er Politikens H√•ndbog i Nudansk (som i √łvrigt ikke opstiller nogen regler, blot anbefalinger eller retningslinjer).

Denne ‚ÄĚregel‚ÄĚ begrunder sig udelukkende p√• s√¶dvane. Man plejer ikke at s√¶tte slutpunktum i f.eks. indholdsfortegnelser og regnskaber. Og som altid er det fornuftigt at f√łlge s√¶dvanen, n√•r man skriver, for det er nu engang s√¶dvanen, den faktiske sprogbrug, som danner udgangspunktet for normen, den i retskrivningsreglerne vedtagne korrekte sprogbrug.

Man skal bare v√¶re opm√¶rksom p√•, at der for nuv√¶rende ikke findes nogen norm; man kan alts√• ikke finde en paragraf i retskrivningsordbogen, der siger: ‚ÄĚDu m√• ikke s√¶tte slutpunktum i en punktopstilling, der fungerer som 1) indholdsfortegnelse, 2) tabel, 3) regnskab eller 4) madopskrift‚ÄĚ.

Problemet er ikke s√• meget ‚ÄĚreglen‚ÄĚ i sig selv, men snarere den modsatte ‚ÄĚregel‚ÄĚ, som mange skribenter fremf√łrer: at man i alle andre tilf√¶lde skal bruge slutpunktum. Dette er fuldst√¶ndig arbitr√¶rt. Hvis jeg vil opliste ingredienserne til en frugtsalat, skal jeg if√łlge denne regel skrive

 

Frugtsalaten indeholder

  • gr√łnne √¶bler
  • gule bananer
  • r√łde vindruer

 

uden slutpunktum, fordi der er tale om en madopskrift. Hvis jeg derimod vil udtrykke en personlig præference, skal jeg bruge slutpunktum, for så er der jo ikke længere tale om en madopskrift:

 

Jeg er vild med

  • gr√łnne √¶bler
  • gule bananer
  • r√łde vindruer.

 

Der er slet ikke nogen grund til at indf√łre et s√•dant kunstigt skel mellem to fuldst√¶ndig identiske punktopstillinger. Man kan lige s√• godt v√¶re konsekvent og helt lade v√¶re med at s√¶tte slutpunktum efter det sidste punkt ‚Äď n√•r det nu alligevel er overfl√łdigt.

 

1.3.2 Indlejret punktopstilling

Hvis punktopstillingen er ‚ÄĚindlejret‚ÄĚ i en s√¶tning, s√•ledes at den s√¶tning, der indleder punktopstillingen, f√łrst f√¶rdigg√łres efter punktopstillingen, b√łr man ikke s√¶tte et slutpunktum efter det sidste punkt i punktopstillingen.

 

Hvis ikke man er

  • √•rv√•gen i trafikken
  • opm√¶rksom p√• sine medbilister
  • opsat p√• at f√łlge f√¶rdselsreglerne

kan det gå grueligt galt.

 

At sætte et punktum efter det sidste punkt i denne punktopstilling ville splitte sætningen i to på en unaturlig og sprogstridig måde.

 

Hvis ikke man er

  • √•rv√•gen i trafikken
  • opm√¶rksom p√• sine medbilister
  • opsat p√• at f√łlge f√¶rdselsreglerne.

Kan det gå grueligt galt.

Hvis ikke man er √•rv√•gen i trafikken, opm√¶rksom p√• sine medbilister og opsat p√• at f√łlge f√¶rdselsreglerne. Kan det g√• grueligt galt.

 

2. Store og små bogstaver

2.1 Valgfrihed

If√łlge retskrivningsordbogens ¬ß 11, stk. 4, er det valgfrit, om man vil skrive det f√łrste ord i de enkelte punkter i en punktopstilling med stort begyndelsesbogstav eller lille begyndelsesbogstav. Man bestemmer alts√• selv, om man vil skrive

 

F√łlgende ting skal man v√¶re opm√¶rksom p√•:

  • Tegns√¶tning
  • Store og sm√• bogstaver
  • Syntaks

eller

F√łlgende ting skal man v√¶re opm√¶rksom p√•:

  • tegns√¶tning
  • store og sm√• bogstaver
  • syntaks

 

Denne valgfrihed giver ikke i sig selv problemer. Problemerne opst√•r, n√•r valgfriheden karambolerer med andre retskrivningsregler, som regulerer brugen af stort og lille begyndelsesbogstav i andre sammenh√¶nge, som ikke direkte ang√•r punktopstillinger ‚Äď men som man ogs√• bliver n√łdt til at forholde sig til, n√•r man skriver en punktopstilling.

Ud fra retskrivningsreglernes ¬ß¬ß 11-14, som handler om brugen af store og sm√• bogstaver i skriftlig dansk, kan man opstille et ‚ÄĚregelhierarki‚ÄĚ, der g√¶lder specifikt for punktopstillinger.

 

  1. §§ 12 og 14 
    Proprier og forkortelser, som skrives med stort, skal altid skrives med stort, ogs√• n√•r de st√•r som det f√łrste ord i en punktopstillings enkelte punkter.
    Overtrumfer § 11, stk. 4
  2. § 11, stk. 4
    Det er valgfrit, om man vil skrive det f√łrste ord i de enkelte punkter i en punktopstilling med stort begyndelsesbogstav eller lille begyndelsesbogstav.
    Overtrumfes af §§ 12 og 14; overtrumfer selv § 11, stk. 1-3
  3. § 11, stk. 1-3
    Regulerer brugen af stort og lille begyndelsesbogstav i tekstbegyndelse og efter de store tegn (punktum, udr√•bstegn, sp√łrgsm√•lstegn og kolon).
    Overtrumfes af §§ 12 og 14 og § 11, stk. 4

 

Det er ikke vanskeligt at holde sig til dette ‚ÄĚregelhierarki‚ÄĚ, n√•r punkterne i en punktopstilling blot best√•r af √©t ord eller sm√• s√¶tningsdele. Men hvis punkterne best√•r af √©n eller flere hels√¶tninger, eller de begynder at inddrage store tegn som punktum, udr√•bstegn og sp√łrgsm√•lstegn, er det straks vanskeligere at retf√¶rdigg√łre, at reglen om valgfrihed (nr. 2 i hierarkiet) n√łdvendigvis overtrumfer de g√¶ngse retskrivningsregler for brugen af stort og lille begyndelsesbogstav (nr. 3 i hierarkiet).

√Čt er i hvert fald sikkert: Man risikerer at havne i en situation, hvor man ikke kan f√łlge reglen om valgfrihed uden at bryde en anden retskrivningsregel, som regulerer brugen af stort og lille begyndelsesbogstav, eller f√łlge en anden retskrivningsregel, som regulerer brugen af stort og lille begyndelsesbogstav, uden at bryde reglen om valgfrihed ‚Äď og det er naturligvis utilfredsstillende.

I s√•danne situationer m√• man pr√łve at beslutte sig for, hvad der er mest hensigtsm√¶ssigt i den givne punktopstilling. Og det er ikke altid ligetil!

 

2.2 Stort begyndelsesbogstav

 2.2.1 Proprier og forkortelser

Proprier (egennavne) og forkortelser, som skrives med stort, skal altid skrives med stort, ogs√• n√•r de st√•r som det f√łrste ord i de enkelte punkter i en punktopstilling.

 

  • Melbourne er en by i Australien.
  • Auckland er New Zealands hovedstad.
  • Hong Kong er en af verdens t√¶ttest befolkede byer.
  • EU‚Äôs budget
  • H2O‚Äôs bestanddele
  • DSB‚Äôs medarbejdere

 

Dette gælder strengt taget også for tiltaleformerne ’I’ og ’De’ og særlige titulaturer som ’Hendes Majestæt’.

 

2.2.2 Ved stort tegn

N√•r hvert punkt i en punktopstilling slutter med et s√•kaldt stort tegn (punktum, udr√•bstegn eller sp√łrgsm√•lstegn), b√łr man bruge stort begyndelsesbogstav i det efterf√łlgende punkts f√łrste ord, eftersom det f√łrste ord efter et stort tegn i hovedreglen skrives med stort begyndelsesbogstav (¬ß 11, stk. 1 og 2).

 

Sp√łrgsm√•l til pr√¶sten

  • Hvem har skrevet Biblen?
  • Hvorfor skal man studere kristendommen?
  • Hvad er form√•let med nadveren?
Eksamensråd

  • V√¶r modig!
  • T√¶nk ikke p√• nederlag!
  • Flyd ikke med str√łmmen!
Præferencer

  • Mange spiser honning.
  • Nogle enkelte spiser kaviar.
  • Ingen spiser k√•l.

 

Som vi har set, kan sp√łrgsm√•lstegnet og udr√•bstegnet ikke undv√¶res i s√•danne konstruktioner, hvorimod man kan stryge slutpunktummet efter hels√¶tninger.

Det vil sige, at man sagtens kan skrive det f√łrste ord i punkter, som best√•r af hels√¶tninger, med lille begyndelsesbogstav ‚Äď s√• l√¶nge man ikke bruger slutpunktum.

 

Præferencer

  • mange spiser honning
  • nogle enkelte spiser kaviar
  • ingen spiser k√•l

 

Dette virker unaturligt eller decideret forkert p√• mange, men er i fuld overensstemmelse med de regler, vi har at rette os efter ‚Äď retskrivningsordbogens ¬ß 11, stk. 4, og ¬ß 41, stk. 2.

 

2.2.3 Flere helsætninger

¬†N√•r √©t eller flere punkter i en punktopstilling best√•r af mere end √©n hels√¶tning eller i forvejen indeholder et punktum eller andet stort tegn, er man stort set tvunget til at skrive det f√łrste ord i hvert punkt med stort begyndelsesbogstav.

 

Frugt i supermarkedet

  • √Üblerne er gr√łnne.
  • Bananerne s√¶lges enkeltvis. Vindruerne s√¶lges dog kun i klaser.
  • N√¶sten alle frugterne kommer fra Spanien.

 

Vigtigt for ansættelsesforholdet

  • Gensidig respekt.
  • Klart definerede arbejdsopgaver.
  • Samarbejde. B√•de med chefen og de n√¶rmeste kolleger.

 

Dette skyldes igen hensynet til de almindelige retskrivningsregler, if√łlge hvilke man bruger stort begyndelsesbogstav efter punktum (¬ß 11, stk. 1), og bestr√¶belsen p√• at v√¶re konsekvent med hensyn til brugen af sm√• og store bogstaver i samme punktopstilling.

Det ville f.eks. være meget unaturligt at skrive

 

Frugt i supermarkedet

  • √¶blerne er gr√łnne
  • bananerne s√¶lges enkeltvis. Vindruerne s√¶lges dog kun i klaser.
  • N√¶sten alle frugterne kommer fra Spanien.

 

Vigtigt for ansættelsesforholdet

  • gensidig respekt
  • klart definerede arbejdsopgaver
  • samarbejde. B√•de med chefen og de n√¶rmeste kolleger.

 

2.2.4 Tal og bogstaver

Mange sprogbrugere er af den opfattelse, at man skal bruge stort begyndelsesbogstav i de enkelte punkter i en punktopstilling, hvis man benytter tal eller bogstaver som grafisk punktmark√łr.

 

  1. Gr√łnne √¶bler
  2. Gule bananer
  3. R√łde vindruer
  1. Gr√łnne √¶bler
  2. Gule bananer
  3. R√łde vinduer
1)¬†¬†¬† Gr√łnne √¶bler

2)    Gule bananer

3)¬†¬†¬† R√łde vindruer

a)¬†¬†¬†¬† Gr√łnne √¶bler

b)    Gule bananer

c)¬†¬†¬†¬† R√łde vindruer

 

Det er imidlertid svært at se, at der er nogen tvingende grund til det.

I de tilf√¶lde, hvor den grafiske punktmark√łr bliver fulgt af et punktum, giver det m√•ske mening at bruge et stort begyndelsesbogstav i punktets f√łrste ord, eftersom det f√łrste ord efter et punktum normalt skrives med stort begyndelsesbogstav. F√łlgende skrivem√•der kan derfor forsvares rent retskrivningsm√¶ssigt:

 

  1. Gr√łnne √¶bler
  2. Gule bananer
  3. R√łde vindruer
  1. Gr√łnne √¶bler
  2. Gule bananer
  3. R√łde vinduer

 

Sp√łrgsm√•let her er dog, om en grafisk punktmark√łr overhovedet kan have nogen indflydelse p√•, hvordan et punkt skal skrives. Punktmark√łren er jo ikke en essentiel del af punktet, den er et grafisk ‚ÄĚhj√¶lpemiddel‚ÄĚ, som er med til at fort√¶lle l√¶seren, at der er tale om en punktopstilling; den markerer punktet grafisk, men indholdsm√¶ssigt har den ingen betydning ‚Äď hvis man valgte at bruge f.eks. en firkant i stedet for et tal eller bogstav, ville punktopstillingen ikke √¶ndre betydning.

 

  1. Gr√łnne √¶bler
  2. Gule bananer
  3. R√łde vindruer
  • Gr√łnne √¶bler
  • Gule bananer
  • R√łde vindruer

 

Men, kan man indvende, tal eller bogstaver har skam indholdsm√¶ssig betydning: Brugen af tal eller bogstaver indikerer nemlig, at punktopstillingen er ordnet efter vigtighed eller kronologisk r√¶kkef√łlge. Der er alts√• forskel p√• at skrive

 

P√• dagens m√łde skal vi omkring f√łlgende emner:

  • Tv√¶rfagligt samarbejde
  • Strategisk planl√¶gning
  • Arbejdsmilj√ł

og

P√• dagens m√łde skal vi omkring f√łlgende emner:

  1. Tværfagligt samarbejde
  2. Strategisk planlægning
  3. Arbejdsmilj√ł

 

I den f√łrste punktopstilling med bullets f√•r vi at vide, hvilke emner vi skal diskutere p√• m√łdet, men ikke, i hvilken r√¶kkef√łlge vi skal diskutere dem. I den anden punktopstilling med tal er diskussionsemnerne opstillet i r√¶kkef√łlge og udg√łr en egentlig dagsorden: F√łrst skal vi diskutere tv√¶rfagligt samarbejde, s√• strategisk planl√¶gning og til sidst arbejdsmilj√ł.

Dette er korrekt, men det ber√łrer stadig ikke betydningen, det semantiske indhold af det enkelte punkt. Tv√¶rfagligt samarbejde er tv√¶rfagligt samarbejde og f√•r ikke tilf√łrt nyt betydningsindhold, alt efter om det skrives

 

  1. Tværfagligt samarbejde

eller

  • Tv√¶rfagligt samarbejde

 

Man kan altså sagtens argumentere for, at det er fuldstændig legalt at skrive

 

Dagsorden

  1. tværfagligt samarbejde
  2. strategisk planlægning
  3. arbejdsmilj√ł

 

Alligevel m√• man sige, at hensynet til s√¶dvanen, sprogfornemmelsen og retskrivningsordbogens ¬ß 11, stk. 1, taler for, at man bruger stort begyndelsesbogstav, n√•r den grafiske punktmark√łr er et tal eller et bogstav, som efterf√łlges af et punktum.

Men hvis tallet eller bogstavet, der fungerer som punktmark√łr, ikke efterf√łlges af et punktum, er der absolut ikke noget, der tvinger en til at skrive punktets f√łrste ord med stort begyndelsesbogstav. Her kommer reglen om valgfrihed ikke i karambolage med reglen om stort begyndelsesbogstav efter punktum, og det er alts√• fint at skrive

 

Ingredienser til frugtsalat

1)¬†¬†¬† gr√łnne √¶bler

2)    gule bananer

3)¬†¬†¬† r√łde vindruer

Dagsorden

1)    tværfagligt samarbejde

2)    strategisk planlægning

3)¬†¬†¬† arbejdsmilj√ł

 

Man kan ogs√• med ro i sindet bruge lille begyndelsesbogstav, hvis punktopstillingen fuldf√łrer den s√¶tning, som kommer umiddelbart inden punktopstillingen:

 

For at blive optaget i klubben skal man

1)¬†¬†¬† have k√łrekort

2)    være fyldt 18 år

3)¬†¬†¬† bo i K√łbenhavn

 

2.3 Lille begyndelsesbogstav

2.3.1 F√¶rdigg√łrelse af indledende s√¶tning

De fleste sprogbrugere betragter det som en selvindlysende regel, at man skal bruge lille begyndelsesbogstav i det f√łrste ord i en punktopstillings punkter, n√•r punktopstillingen er en uundv√¶rlig del af eller fuldender den s√¶tning, som indleder punktopstillingen.

 

I en håndboldkamp er det vigtigt at

  • bevare overblikket
  • holde nerverne i ro
  • dyrke hold√•nden

 

Her vil det alts√• v√¶re decideret forkert at bruge stort begyndelsesbogstav i det f√łrste ord i hvert punkt, og det begrundes typisk p√• f√łlgende m√•de:

Skulle man skrive punktopstillingen som en almindelig fortl√łbende s√¶tning, ville man ikke bruge store bogstaver midt i s√¶tningen: ‚ÄôI en h√•ndboldkamp er det vigtigt at Bevare overblikket, Holde nerverne i ro og Dyrke hold√•nden‚Äô. Det ville v√¶re i strid med retskrivningsreglerne for, hvordan man bruger store og sm√• bogstaver i s√¶tninger.

Nej, i en almindelig fortl√łbende s√¶tning ville man derimod skrive ‚Äôi en h√•ndboldkamp er det vigtigt at bevare overblikket, holde nerverne i ro og dyrke hold√•nden‚Äô.

Derfor er det forkert at skrive

 

I en håndboldkamp er det vigtigt at

  • Bevare overblikket
  • Holde nerverne i ro
  • Dyrke hold√•nden

men korrekt at skrive

I en håndboldkamp er det vigtigt at

  • bevare overblikket
  • holde nerverne i ro
  • dyrke hold√•nden

 

Det er imidlertid ikke svært at se, at denne måde at argumentere på er uholdbar.

I en almindelig fortl√łbende s√¶tning ville man rigtignok skrive ‚Äôi en h√•ndboldkamp er det vigtigt at bevare overblikket, holde nerverne i ro og dyrke hold√•nden‚Äô.

Men i en punktopstilling ville man aldrig skrive

 

I en håndboldkamp er det vigtigt at

  • bevare overblikket,
  • holde nerverne i ro og
  • dyrke hold√•nden

 

Vi har jo for l√¶ngst sl√•et fast, at det er un√łdvendigt at bruge komma og ‚Äôog‚Äô i en punktopstilling, fordi linjebruddet og en eventuel grafisk punktmark√łr giver en tilstr√¶kkelig tydelig adskillelse af punkterne.

Dette understreger, at man ikke kan sidestille en punktopstilling og en almindelig s√¶tning. Der g√¶lder andre ‚ÄĚregler‚ÄĚ for punktopstillinger, end der g√łr for almindelige s√¶tninger, og derfor kan man ikke slutte sig til, hvordan en punktopstilling skal skrives, ud fra, hvordan man ville skrive, hvis der var tale om en almindelig s√¶tning.

 

Almindelig sætning Punktopstilling
Ingen brug af store bogstaver midt i sætningen: ’I en håndboldkamp er det vigtigt at bevare overblikket, holde nerverne i ro og dyrke holdånden’ Retskrivningsreglernes § 11, stk. 4:

Ved punktopstillinger i regnskaber, forretningsbreve, sp√łrgeskemaer mv. kan f√łrste ord i nyt punkt (ny linje) skrives med stort eller med lille begyndelsesbogstav.

Brug af komma og ‚Äôog‚Äô i s√¶tningen: ‚ÄôI en h√•ndboldkamp er det vigtigt at bevare overblikket, holde nerverne i ro og dyrke hold√•nden‚Äô Der er ingen grund til at s√¶tte komma eller skrive ‚Äôog‚Äô efter et punkt, fordi linjeskiftet (og en eventuel grafisk punktmark√łr) giver en tilstr√¶kkelig tydelig adskillelse mellem punkterne.

 

N√•r vi har at g√łre med en punktopstilling, som fuldender den s√¶tning, der indleder den, st√•r vi faktisk i den kedelige situation, at vi ikke kan give nogen logisk tvingende (= gyldig) grund til, at man ikke kan skrive

 

I en håndboldkamp er det vigtigt at

  • Bevare overblikket
  • Holde nerverne i ro
  • Dyrke hold√•nden

 

‚ÄôS√•dan ville man g√łre i en almindelig s√¶tning‚Äô-begrundelsen er, som demonstreret ovenfor, ikke gyldig, og retskrivningsreglernes ¬ß 11, stk. 4, giver valgmuligheden mellem stort og lille begyndelsesbogstav.

Ud fra de samme betragtninger er det ogs√• vanskeligt at kalde f√łlgende punktopstilling forkert:

 

For at blive optaget i klubben skal man

  1. Have k√łrekort
  2. Være fyldt 18 år
  3. Bo i K√łbenhavn

 

Alligevel kan man ikke helt slippe f√łlelsen af, at det er unaturligt at bruge store bogstaver i s√•danne punktopstillinger, hvor punktopstillingen fuldender den s√¶tning, som indleder den. Og n√•r man nu selv kan v√¶lge, om man vil bruge stort eller lille begyndelsesbogstav, kan man lige s√• godt v√¶lge at bruge lille begyndelsesbogstav, n√•r det √•benlyst er i samklang med vores indre sprogfornemmelse.

P√• den m√•de undg√•r man ogs√• at st√łde folk, der insisterer p√•, at det kun er korrekt at bruge lille begyndelsesbogstav i s√•danne punktopstillinger.

 

3. Syntaks

3.1 Parallelitet

De fleste vejledninger i, hvordan man skriver punktopstillinger, g√łr et stort nummer ud af at pointere, at de enkelte punkter i en punktopstilling skal v√¶re sprogligt parallelle, dvs. have samme opbygning (hvad man i sprogvidenskaben kalder syntaks).

Det er et godt r√•d, og det bliver ogs√• fulgt af stort set alle skribenter; det er i hvert fald meget sj√¶ldent, at man st√łder p√• en punktopstilling, der ikke g√łr brug af dette parallelitetsprincip, og der er f√łlgelig ingen grund til at koge mere suppe p√• det.

 

3.2 Punktopstilling eller tekstafsnit?

Det er ofte et andet sted, skoen trykker.

Nogle (alt for mange) skribenter bruger nemlig punktopstillinger forkert. De s√¶tter hele tekstafsnit ‚Äď som gerne fylder min. tre linjer ‚Äď ind i hvert punkt og tror dermed, at de har skabt st√łrre overskuelighed i deres tekst. Men det eneste, de har gjort, er at s√¶tte et par ligegyldige bullets foran nogle afsnit, som overhovedet ikke adskiller sig fra dem, der kommer f√łr ‚ÄĚpunktopstillingen‚ÄĚ, og dem, der f√łlger efter.

 

Thorkild Jacobsen deler mesopotamisk religion ind i tre p√• hinanden f√łlgende faser, som gradvis afl√łser hinanden, i takt med at de sm√• landsbysamfund udvikler sig til bystater, riger og imperier, og mennesket st√łder p√• nye ukendte f√¶nomener, som p√•kalder sig dets opm√¶rksomhed og uds√¶tter det for nye farer.

  • I sin f√łrste fase er mesopotamisk religion en typisk frugtbarhedsreligion, hvor de numin√łse magter opfattes som naturf√¶nomenernes iboende elan vital, der sikrer mennesket mod hungersn√łd, t√łrke, oversv√łmmelse, misv√¶kst etc. (Jacobsen 1976, 20).
  • I religionens anden fase (3. √•rtusinde fvt.) bliver kosmos opfattet som et statssamfund (polity) og guderne som antropomorfe konger og herskere, der varetager bystaternes, senere imperiernes, politiske stabilitet og sociale retf√¶rdighed (ibid., 77-81).
  • I religionens tredje fase opst√•r der en ny type fromhed, der tager udgangspunkt i det enkelte menneskes oplevelse af at st√• i et s√¶rligt intimt og personligt forhold til de numin√łse magter. Mesopotamieren konceptualiserer guderne som for√¶ldre, der hj√¶lper og vejleder sine b√łrn, n√•r de er i n√łd, og straffer dem, hvis de overtr√¶der de guddommeligt dekreterede love (Jacobsen 1976, 147).

Den personlige fromhed (personal religion) har if√łlge Jacobsen sin oprindelse i forestillingen om en personlig gud, der vejleder og beskytter det enkelte menneske. Den personlige gud var oprindelig en personifikation af individets held, hans succes i det daglige liv, men antager p√• et tidspunkt selvst√¶ndig skikkelse og bliver identificeret med en gud fra det officielle panteon. Alle guder ‚Ķ

 

I s√•dan en ‚ÄĚpunktopstilling‚ÄĚ er alt det, som normalt giver en punktopstilling sin berettigelse, forsvundet: Den er ikke l√¶ngere overskuelig, simpel eller fyndig, og den giver ikke l√¶ngere teksten et ‚ÄĚlayoutm√¶ssigt afbr√¶k‚ÄĚ, hvilket hjernen ellers s√¶tter stor pris p√•, n√•r den besk√¶ftiger sig med skriftligt materiale. Punktopstillingen er her uadskillelig fra normal br√łdtekst.

Denne uskik er is√¶r udbredt i meget formelle tekster: jura, embedsmandsskrivelser, akademiske opgaver osv. Det er kancellistil af v√¶rste skuffe; i tilf√¶lde af at Dansk Sprogn√¶vn udarbejder en r√¶kke officielle retskrivningsregler for punktopstillinger, b√łr den f√łrste regel lyde: ‚ÄôEt punkt i en punktopstilling m√• maks. fylde √©n linje!‚ÄĚ

Man b√łr kun bruge en punktopstilling, n√•r det giver mening ‚Äď dvs. n√•r den rent faktisk tjener et specifikt form√•l og udnytter de styrker, som en velskreven punktopstilling besidder. Ellers har den absolut ingen v√¶rdi for fremstillingen.

Fire hurtige råd til skrivning af punktopstillinger

 

S√¶t kolon f√łr punkterne

I langt de fleste tilf√¶lde vil det v√¶re bedst at s√¶tte et kolon efter den s√¶tning, der bygger op til de enkelte punkter. Det g√¶lder dog ikke, hvis punktopstillingen indledes med en egentlig overskrift. S√• b√łr man ikke s√¶tte kolon.

Undgå tegn efter punkterne

Man b√łr i udgangspunktet helt undg√• at s√¶tte komma eller punktum for at afslutte et punkt. Tegn er un√łdvendige, al den stund de enkelte punkter i punktopstillingen er grafisk adskilte i forvejen. Man b√łr alts√• heller ikke s√¶tte slutpunktum efter det sidste punkt i punktopstillingen.

Valgfrihed mellem store og små bogstaver

Der findes ikke nogen regel om, at man skal starte et punkt med lille eller stort begyndelsesbogstav. I udgangspunktet vil lille begyndelsesbogstav virke bedst i de fleste tilf√¶lde. I tilf√¶lde, hvor punktet afsluttes med et tegn, fx punktum eller sp√łrgsm√•lstegn, b√łr man dog indlede punktet med stort begyndelsesbogstav.

V√¶r konsekvent i m√•den at g√łre det p√•

Dansk Sprogn√¶vn har kun i meget beskedent omfang formuleret regler, der p√•virker ops√¶tningen af punktopstillinger. Derfor kan man n√¶sten g√łre, hvad man vil. Men de fleste vil nok kunne se fornuften i, at det, man g√łr, g√łr man konsekvent. Derfor g√¶lder anbefalingen om parallelitet, n√•r man skriver punktopstillinger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.