Udryd de typiske fejl i din tekst

Som professionelle korrekturlæsere retter vi tusindvis af sider, og vi retter typisk de samme fejl igen og igen i teksterne, uanset genren: ansøgning, studieopgave, rapport, artikel, manuskript med videre.

Korrekturbranchen er på sin vis lidt underlig, for vi lever af andres fejl. Vi har dog ikke dårlig samvittighed, for den korrektur, vi yder, gør en forskel for vores kunders forretninger. Og vi er ikke bange for at give tips og tricks til, hvordan man som skribent kan minimere antallet af fejl.

Vi har derfor skrevet – og skriver fortsat – en række artikler om de hyppigste fejl i sproget. De angår indtil videre særskrivning af sammensætninger, forkert/uhensigtsmæssig brug af passive sætninger og fejl, der vedrører, om et ord skal staves i et eller to ord. Vi har også samlet en række andre fejl, som vi tit støder på, på siden her.

Vi forsøger ikke at ramme laveste fællesnævner med smarte overskrifter og fancy formuleringer. Artiklerne kræver, at man har en interesse for sprog. Men hvis den interesse er til stede, er vi sikre på, at artiklerne både vil hjælpe dig til at skrive mere korrekt og gøre dig klogere på sprog i almindelighed.

Vi har samlet artiklerne om typiske fejl i slideren her. God fornøjelse.

SAMMENSÆTNINGER

'Case virksomhed', 'case-virksomhed' eller 'casevirksomhed'?
Lær at skrive sammensætninger korrekt.

PASSIVER

De passive verbalformer florerer i mange tekster. Men pas på. De gør sproget tungt og kunstigt.

ET ELLER FLERE ORD?

Hedder det 'tilstede' eller 'til stede'? Hedder det 'indenfor' eller 'inde for'. Få svarene her.

DIVERSE FEJL

Her har vi samlet en blandet landhandel af fejltyper, som vi tit støder på, når vi korrekturlæser tekster.

previous arrowprevious arrow
next arrownext arrow
Slider