Sproglige fejl

Fejl i sammensætninger (sammensatte ord)

1. Særskrivning

Ordet ’særskrivning’ betegner det fænomen, at man skriver en sammensætning eller et sammensat ord (dvs. én syntaktisk enhed, ét ord) i flere ord. Et eksempel på særskrivning er udtrykket ’computer ekspert’, som jo skal skrives i ét ord: ’computerekspert’.

S√¶rskrivning kommer ofte til udtryk i egennavne ‚Äď f.eks. DR Byen og √Üldre Sagen ‚Äď hvor der er tale om et stilistisk valg (det sprogligt korrekte ville v√¶re DR-byen og √Üldresagen). Derudover optr√¶der s√¶rskrivning hyppigt i forbindelse med sammensatte ord, der indeholder akronymer (initialforkortelser), egennavne, tal og fremmedord, hvor det kan v√¶re sv√¶rt at gennemskue, om man har med en syntaktisk enhed at g√łre eller ej.

S√¶rligt i studieopgaver er s√¶rskrivning et udbredt problem, fordi opgaverne typisk indeholder mange s√•danne sammens√¶tninger, hvor det kan v√¶re sv√¶rt at vudere, om der er tale om en syntaktisk enhed eller flere ord. Og vurderer man, at der er tale om en enhed, og ordet derfor udg√łr √©t ord, vil man ofte v√¶re tilb√łjelig til at dele ordet op for at undg√• lange ord som eksempelvis 'reader responseteorien'.

Stort set alle s√¶rskrivningsproblemer kan dog l√łses ved at inds√¶tte en bindestreg i udtrykkene, s√• den syntaktiske enhed bevares og l√¶sevenligheden best√•r: 'reader response-teorien'.

2. Hvad er en sammensætning

En sammens√¶tning (eller sammensat ord) er, if√łlge ordbogen, et ‚ÄĚord, der er dannet af to eller flere selvst√¶ndige ord‚ÄĚ, f.eks. ‚Äôcomputerekspert‚Äô af ordene ‚Äôcomputer‚Äô og ‚Äôekspert‚Äô. Det er dog en smule misvisende udelukkende at tale om ‚ÄĚord‚ÄĚ i denne sammenh√¶ng, da en sammens√¶tning ogs√• kan best√• af f.eks. et tal og et ord. Derfor er det nemmere og mere korrekt at sige, at en sammens√¶tning best√•r af to led. De to led kan v√¶re to ord, et tal og et ord, en forkortelse og et ord osv.

Sammens√¶tninger skrives med eller uden bindestreg: typisk uden bindestreg, hvis sammens√¶tningen best√•r af to substantiver (computerekspert), et adjektiv og et substantiv (hurtigl√łber) eller et verbum og et substantiv (k√łbekraft), og typisk med bindestreg, hvis sammens√¶tningen indeholder en forkortelse, akronym, tal, egennavn eller fremmedord. Et eksempel er IT-problemer, hvor IT er en forkortelse af ‚Äôinformationsteknologi‚Äô.

3. Særskrivning med akronymer, tal, egennavne og fremmedord

Almindelige sammens√¶tninger (med substantiver, adjektiver og verber) volder sj√¶ldent de store problemer, men det g√łr til geng√¶ld sammens√¶tninger med akronymer, tal, egennavne og fremmedord (is√¶r engelske ord). Her er det ofte vanskeligere at gennemskue, at de to led egentlig udg√łr en syntaktisk enhed, som skal forbindes med en bindestreg:

a) Akronymer: NATO medlemslande → NATO-medlemslande

b) Tal: Regeringens 2020 plan → Regeringens 2020-plan

c) Egennavne: Sigmund Freud afhandlingen → Sigmund Freud-afhandlingen

d) Fremmedord: Mindfulness meditation → mindfulness-meditation

I studieopgaver er det is√¶r sammenskrivninger med fremmedord, der volder problemer. Meget af litteraturen er engelsk, og mange fagterminologier best√•r af engelske ord og begreber. Derfor skal man v√¶re s√¶rlig opm√¶rksom, n√•r man bruger begreberne i en dansk tekst ‚Äď is√¶r hvis de kombineres med danske ord eller indg√•r i sammens√¶tninger med danske ord:

reader-response teorien ‚Üí reader-response-teorien

transfer pricing dokumentation ‚Üí transfer pricing-dokumentation

machine learning baserede moduler ‚Üí machine learning-baserede moduler

4. Særskrivning med én eller to bindestreger?

N√•r det f√łrste led i en sammens√¶tning best√•r af to ord, kan man v√¶re i tvivl om, hvorvidt der skal v√¶re bindestreg imellem dem eller ej. Af ovenst√•ende eksempler fremg√•r det, at det hedder ‚Äôreader-response-teorien' (med bindestreg mellem ‚Äôreader‚Äô og ‚Äôresponse‚Äô) og ‚Äômachine learning-baserede‚Äô (uden bindestreg mellem ‚Äômachine‚Äô og ‚Äôlearning‚Äô). Hvordan kan man vide, hvorn√•r der skal v√¶re bindestreg imellem ordene i f√łrste led?

Svaret er ganske enkelt: Hvis det oprindelige (fremmedsproglige) udtryk har en bindestreg imellem ordene, skal der v√¶re bindestreg. Hvis udtrykket ikke har en bindestreg imellem ordene, skal der ikke v√¶re bindestreg. P√• engelsk skriver man ‚Äôreader-response theory‚Äô, og denne bindestreg bevares i en dansk sammens√¶tning: ‚Äôreader-response-teori‚Äô. Men man skriver ikke ‚Äômachine-learning‚Äô med bindestreg p√• engelsk; det hedder ‚Äômachine learning‚Äô, og derfor skal der ikke v√¶re en bindestreg imellem de to ord i det f√łrste led af sammens√¶tningen ‚Äômachine learning-baserede‚Äô.

5. Lange sammensætninger

En sammens√¶tning kan blive s√• lang, at den n√¶sten bliver ul√¶selig. Et vanskeligt tilf√¶lde, som jeg selv er st√łdt p√• under mit virke som akademisk korrekturl√¶ser hos Opgavekorrektur, er:

Disney prinsesse marketing franchise

Hvordan skriver man lige det? Disney-prinsessemarketingfranchise? Nu er ‚Äômarketing franchise‚Äô jo et engelsk udtryk (selv om b√•de ‚Äômarketing‚Äô og ‚Äôfranchise‚Äô er at finde i den danske retskrivningsordbog), s√• det giver ikke rigtig mening at s√¶tte ‚Äômarketing franchise‚Äô efter ‚ÄôDisney-prinsesse‚Äô og skrive ‚ÄėDisney-prinsessemarketingfranchise‚Äô (hvilket ogs√• er ul√¶seligt). Her er det bedre at kappe sammens√¶tningen over i to og skrive ‚Äômarketing franchise for Disney-prinsessen‚Äô.

Alternativt kan man droppe ‚Äômarketing‚Äô (som egentlig er overfl√łdigt her) og skrive ‚ÄôDisney-prinsessefranchise‚Äô, selv om det ogs√• er bedre og mere l√¶sevenligt at kappe denne sammens√¶tning over i to og skrive ‚Äôfranchise for Disney-prinsessen‚Äô. Det er altid fornuftigt at overveje denne slags sammens√¶tninger n√łje, s√• man undg√•r lange eller sn√łrklede ord.

6. Særskrivning med indskudte parenteser

Et særligt, men også udbredt problem, er sammensætninger med indlejrede parenteser. De optræder hyppigt i forbindelse med engelske betegnelser, der forkortes med akronymer; et godt eksempel er ’Advance Care Planning (ACP) samtaler’.

I s√•danne sammens√¶tninger er man n√łdt til at s√¶tte parentesen til sidst, efter sammens√¶tningens 2. led; den kan ikke st√• imellem sammens√¶tningens 1. og 2. led, for s√• st√•r den i vejen for bindestregen. Skriv derfor i stedet: ‚ÄôAdvance Care Planning-samtaler (ACP-).

 

Læs mere om typiske fejl:

Brug af passiver
Skal ordet staves i ét eller to ord?

 

Korrektur af speciale

Sproget indg√•r i bed√łmmelsen. Derfor er et godt sprog i specialet vigtigt. Opgavekorrekturs korrekturl√¶sere er professionelle sprogfolk med lang erfaring i akademisk korrektur.

Korrektur af ph.d.

Korrektur af en ph.d.-afhandling kræver en korrekturlæser med stor akademisk erfaring. Det får man hos Opgavekorrektur. Vi er eksperter i akademisk korrektur.

Korrektur af BA-opgave

Bachelor-opgaven er den f√łrste store akademiske opgave, man skal skrive. Kom godt i gang med et fejlfrit og flydende opgavesprog. F√• udf√łrt professionel akademisk korrekturl√¶sning.

Opgave-sparring

Vi tilbyder vejledning i skrivefasen. F√• klar besked om opgavens styrker og svagheder ‚Äď og klar besked om, hvad du kan g√łre for at l√łfte opgaven. Vi tilbyder forskellige pakker.

previous arrowprevious arrow
next arrownext arrow
Slider

Akademisk skrivning

Tips, tricks og guides om akademisk skrivning. Læs om problemformulering, diskussion, referenceteknik og meget andet.

Abstract

Abstractet er et uomgængeligt element i enhver akademisk opgave. Er du i tvivl?
Her er 5 tips til, hvordan man skriver et godt abstract.

Problemformulering

Problemformuleringen er et styringsredskab for hele den akademiske opgave. Læs mere om den gode problemformulering her.

Skrive på engelsk

Skal du skrive en akademisk opgave på engelsk? Vi har skrevet en række artikler om do's and don'ts.
Tjek vores engelske univers ud her.

Diskussion

Et obligatorisk element i alle opgaver er diskussionen af andre forskeres viden og teorier. Lær, hvordan man skriver en god diskussion.

Akademisk sprog

Akademisk sprog er klart, præcist og entydigt. Det er ikke tungt og komplekst. Læs om, hvad man skal ... og hvad man skal undgå.

Indledning

Dine bed√łmmere danner sig et indtryk af opgavens faglige niveau, allerede n√•r de l√¶ser indledningen.
Sådan skriver man en indledning!

APA

APA's referencesystem er udbredt på danske uddannelsesinstitutioner. Det er også det system, vi henholder os til hos Opgavekorrektur.

Kildehenvisning

Det er afg√łrende at dokumentere sin opgave. Se, hvordan man kildehenviser til forskellige kildetyper fra websitet til antologien med 6 forfattere.

Litteraturliste

Men en litteraturlisten kan andre genfinde de kilder, der bruges i en opgave. L√¶r at opstille en litteraturliste korrekt j√¶vnf√łr APA-standarden.

Citering

Det er vigtigt at f√łlge en akademisk norm, n√•r man citerer en kilde, og v√¶re konsevent i brugen. L√¶r alt at citere i akademiske opgaver her.

APA FAQ

Hvad betyder DOI? Hvordan henviser man til et website uden forfatter? Skal man bruge "ibid"? Hvordan laver man en henvisning med flere kilder?

Kommaregler

Kommareglerne er mange, og de volder et tilsvarende antal problemer. Reduc√©r antallet af kommafejl ved at f√łlge nogle enkle regler.

Kommatests

Det siges, at antallet af personer, der kan sætte komma 100 % korrekt, kan tælles på én hånd.
Tjek dine kommaskills i testene her.

Typiske fejl

Hos Opgavekorrektur retter vi tusindvis af sider år efter år. Vi ved derfor, hvor skoen trykker.
Læs om de fejl, vi retter flest af.

previous arrowprevious arrow
next arrownext arrow
Slider

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.