APA Style – FAQ

APA er en forkortelse for American Psychological Association.
I videnskabelige kredse kendes APA som et udbredt referencesystem til akademiske opgaver. Systemet giver retningslinjer for udformningen af opgavetekniske elementer, særligt kildehenvisningen og litteraturlisten.
APA's referencesystem er standarden på mange danske uddannelsesinstituioner.

Der findes en række anerkendte referencesystemer, fx APA Style, MLA Style og Chicago Style, og der er forskellige traditioner på forskellige uddannelsesinstitutioner.
Der er derfor ikke noget krav om brug af APA-standarden. APA er dog et udbredt system.

I udgangspunktet er det lovligt at citere andres værker uden samtykke under forudsætning af, at forfatteren krediteres. Gør man ikke det, er der tale om plagiat.
Men man må ikke citere ubegrænset, da kildens forfatter har ophavsret til værket og skal have mulighed for at udnytte værket økonomisk.
Der må kun citeres i et omfang, der betinges af formålet, og citeringen skal følge god citatskik. Ved tvister er det domstolene, der afgør, om god citatskik er overholdt.
Retningslinjerne gælder kun for værker, der er beskyttet af ophavsretsloven.
Læs mere om at citere.

DOI er en forkortelse for "Digital object identifier". DOI er en slags cpr-nummer på digitale dokumenter, der gør det muligt at spore dokumentet, uanset hvor på nettet det ligger. Man indtaster blot DOI-navnet i browserens adressefelt.
DOI-navnet, hvis et sådant forefindes, erstatter den URL, man normalvis ville sætte bagerst i den pågældende post i litteraturlisten.

I nogle tilfælde henviser man til en tekst, som ikke har en personlig forfatter. Det kunne være en tekst på et website eller en tekst i en publikation fra en organisation. I de tilfælde anfører man organisationen som personlig forfatter, fx Undervisningsministeriet eller sproget.dk.

"Ibid." anvendes i kildehenvisninger som en markør for, at den konkrete kilde er den samme som den foregående.
Ibid. kommer af det latinske ord "ibidem", der betyder "på samme sted".
Det er ikke alle referencesystemer, der gør brug af ibid. Man gør det i Chicago Style, men IKKE i APA Style. Her anføres kilden i hver henvisning.

"et al." bruges i kildehenvisninger med tre eller flere forfattere, fx (Jensen et al., 2018, s. 45).
Tidligere skulle alle forfattere nævnes i den første henvisning til et værk med tre eller flere forfattere, og i de følgende henvisninger til samme værk kunne man forkorte henvisningen med "et al". Men i den nyeste version af APA bruger man altså "et al" allerede i den første henvisning til et værk med tre eller flere forfattere.

Nej, ikke hos APA. Det er kun den litteratur, der er henvist til i selve opgaven, der skal anføres i litteraturlisten. Alle titler i litteraturlisten skal altså eksplicit være inddraget i opgaven – på den ene eller anden måde.

Titler på kilder, der udgør en helhed, sættes altid i kursiv. Det gælder for bøger, aviser, tidsskrifter, antologier, magasiner med videre.
Tekster, der indgår som del af en helhed, fx en artikel eller et bidrag til en antologi, sættes i anførselstegn i selve opgaven. I litteraturlisten markeres de derimod ikke, hverken med kursiv eller anførselstegn.

Personlig kommunikation, fx mails og interviews, skal ikke noteres i litteraturlisten. Det skyldes, at kilden alligevel ikke kan genfindes af andre.
Transskribér gerne den personlige kommunikation, og inddrag dele af den i opgaven. Man kan også vedlægge den personlige kommunikation i fuld længde som bilag bagerst i opgaven.
Henvisning til bilaget bør anføres i en fodnote. Husk også at få deltagernes samtykke.

Hos APA bruges fodnoter IKKE til henvisninger. Henvisninger sættes altid i den løbende tekst. Man må dog gerne bruge fodnoter til at uddybe eller forklare pointer fra opgaven eller til at henvise til personlig kommunikation, der ikke indgår i litteraturlisten.

I nogle tilfælde henviser man til en tekst, hvor der ikke er angivet et udgivelsesår. Man henviser derfor til forfatteren efterfulgt af "u.å." (uden år), fx (Stiggaard, u.å.).

Nej, hos APA er det eneste struktureringsprincip forfatternavnet (el. organisationen, hvis kilden ikke har en personlig forfatter), der listes albafetisk. Så bøger, websites, artikler, afhandlinger med videre er blandet i litteraturlisten.

Hvis man har flere kilder udgivet det samme år af samme forfatter er det uklart, hvilken af de to kilder en konkret henvisning korrelerer med. Hos APA løses den uklarhed ved at markere kilderne med a, b, c med videre, fx: "I artiklen beskriver Johnson (2015a), hvordan ...". I litteraturlisten anføres: Johnson K. (2015a) ...