APA Style – FAQ

Er du i tvivl om noget med henvisninger, litteraturliste eller andre opgavetekniske forhold? Du finder mÄske svaret her.

 

APA er en forkortelse for American Psychological Association.
I videnskabelige kredse kendes APA som et udbredt referencesystem til akademiske opgaver. Systemet giver retningslinjer for udformningen af opgavetekniske elementer, sĂŠrligt kildehenvisningen og litteraturlisten.
APA's referencesystem er standarden pÄ mange danske uddannelsesinstituioner.
Der findes en rÊkke anerkendte referencesystemer, fx APA Style, MLA Style og Chicago Style, og der er forskellige traditioner pÄ forskellige uddannelsesinstitutioner.
Der er derfor ikke noget krav om brug af APA-standarden. APA er dog et udbredt system.
I udgangspunktet er det lovligt at citere andres vĂŠrker uden samtykke under forudsĂŠtning af, at forfatteren krediteres. GĂžr man ikke det, er der tale om plagiat.
Men man mÄ ikke citere ubegrÊnset, da kildens forfatter har ophavsret til vÊrket og skal have mulighed for at udnytte vÊrket Þkonomisk.
Der mÄ kun citeres i et omfang, der betinges af formÄlet, og citeringen skal fÞlge god citatskik. Ved tvister er det domstolene, der afgÞr, om god citatskik er overholdt.
Retningslinjerne gĂŠlder kun for vĂŠrker, der er beskyttet af ophavsretsloven.
LĂŠs mere om at citere.
DOI er en forkortelse for "Digital object identifier". DOI er en slags cpr-nummer pÄ digitale dokumenter, der gÞr det muligt at spore dokumentet, uanset hvor pÄ nettet det ligger. Man indtaster blot DOI-navnet i browserens adressefelt.
DOI-navnet, hvis et sÄdant forefindes, erstatter den URL, man normalvis ville sÊtte bagerst i den pÄgÊldende post i litteraturlisten.
I nogle tilfÊlde henviser man til en tekst, som ikke har en personlig forfatter. Det kunne vÊre en tekst pÄ et website eller en tekst i en publikation fra en organisation. I de tilfÊlde anfÞrer man organisationen som personlig forfatter, fx Undervisningsministeriet eller sproget.dk.
"Ibid." anvendes i kildehenvisninger som en markÞr for, at den konkrete kilde er den samme som den foregÄende.
Ibid. kommer af det latinske ord "ibidem", der betyder "pÄ samme sted".
Det er ikke alle referencesystemer, der gĂžr brug af ibid. Man gĂžr det i Chicago Style, men IKKE i APA Style. Her anfĂžres kilden i hver henvisning.
"et al." bruges i kildehenvisninger med tre eller flere forfattere, fx (Jensen et al., 2018, s. 45).
Tidligere skulle alle forfattere nÊvnes i den fÞrste henvisning til et vÊrk med tre eller flere forfattere, og i de fÞlgende henvisninger til samme vÊrk kunne man forkorte henvisningen med "et al." Men i den nyeste version af APA bruger man altsÄ "et al." allerede i den fÞrste henvisning til et vÊrk med tre eller flere forfattere.
Nej, ikke hos APA. Det er kun den litteratur, der er henvist til i selve opgaven, der skal anfĂžres i litteraturlisten. Alle titler i litteraturlisten skal altsĂ„ eksplicit vĂŠre inddraget i opgaven – pĂ„ den ene eller anden mĂ„de.
Titler pÄ kilder, der udgÞr en helhed, sÊttes altid i kursiv. Det gÊlder for bÞger, aviser, tidsskrifter, antologier, magasiner med videre.
Tekster, der indgÄr som del af en helhed, fx en artikel eller et bidrag til en antologi, sÊttes i anfÞrselstegn i selve opgaven. I litteraturlisten markeres de derimod ikke, hverken med kursiv eller anfÞrselstegn.
Personlig kommunikation, fx mails og interviews, skal ikke noteres i litteraturlisten. Det skyldes, at kilden alligevel ikke kan genfindes af andre.
Transskribér gerne den personlige kommunikation, og inddrag dele af den i opgaven. Man kan ogsÄ vedlÊgge den personlige kommunikation i fuld lÊngde som bilag bagerst i opgaven.
Henvisning til bilaget bÞr anfÞres i en fodnote. Husk ogsÄ at fÄ deltagernes samtykke.
Hos APA bruges fodnoter IKKE til henvisninger. Henvisninger sÊttes altid i den lÞbende tekst. Man mÄ dog gerne bruge fodnoter til at uddybe eller forklare pointer fra opgaven eller til at henvise til personlig kommunikation, der ikke indgÄr i litteraturlisten.
I nogle tilfÊlde henviser man til en tekst, hvor der ikke er angivet et udgivelsesÄr. Man henviser derfor til forfatteren efterfulgt af "u.Ä." (uden Är), fx (Stiggaard, u.Ä.).
Nej, hos APA er det eneste struktureringsprincip forfatternavnet (el. organisationen, hvis kilden ikke har en personlig forfatter), der listes albafetisk. SĂ„ bĂžger, websites, artikler, afhandlinger med videre er blandet i litteraturlisten.
Hvis man har flere kilder udgivet det samme Ă„r af samme forfatter er det uklart, hvilken af de to kilder en konkret henvisning korrelerer med. Hos APA lĂžses den uklarhed ved at markere kilderne med a, b, c med videre, fx: "I artiklen beskriver Johnson (2015a), hvordan ...". I litteraturlisten anfĂžres: Johnson K. (2015a) ...