Hvad er talegenkendelse? Talegenkendelse er teknologi, der bruges til at omdanne tale til tekst. Det er altsĂ„ transskribering udfĂžrt af et computerprogram, ogsĂ„ omtalt som maskin-transskribering eller automatisk transskribering. Der …
TransskribĂ©r dine lyddate selv Transskription af lyddate er for mange forskere en tidskrĂŠvende klods om benet. Man skriver og skriver, men kommer ingen vegne med de timevis af optagelser af …
Fire rĂ„d om brugen af stedord Et stedord er et ord, der â som navnet antyder â stĂ„r i stedet for noget andet, som ordet refererer til. Dette andet vil …
Pronomen Et pronomen er et âord, som stĂ„r i stedet for eller henviser til et tidligere nĂŠvnt eller underforstĂ„et substantiv eller substantivisk udtrykâ (DDO). Fordi et pronomen stĂ„r i stedet …
Forkortelser 1. Hvorfor bruger man forkortelser? Lidt forenklet kan man sige, at vi bruger forkortelser i akademiske opgaver (bachelorprojekter, specialer og ph.d.-afhandlinger) for at undgĂ„ unĂždig repetition og/eller lange, snĂžrklede …
SĂ„dan bruger man tabeller og figurer i akademiske opgaver Tabeller og figurer er gode visuelle formidlingskanaler i akademisk opgaver: bacheloropgaver, specialer og afhandlinger. De bryder tekstens monotoni og videregiver …
4 vigtige ting at huske, nĂ„r du skriver en jobansĂžgning Hvis du netop er blevet fĂŠrdig pĂ„ dit studie, er det mĂ„ske nu, at job-jagten for alvor sĂŠtter ind. …
KorrekturlĂŠsning i PDF KorrekturlĂŠsning i PDF er en udfordring for enhver korrekturlĂŠser. PDF er per definition et lĂ„st, ikke-redigĂ©rbart format. NĂ„r man ikke kan redigere en fil, kan man …
Ligge eller lĂŠgge? Hvilken af fĂžlgende to sĂŠtninger er korrekt: âForfatteren henligger handlingen til 1800-talletâ eller âforfatteren henlĂŠgger handlingen til 1800-talletâ? HvornĂ„r bruger man ligger, og hvornĂ„r lĂŠgger? Det …
Pleonasme En PLEONASME er en forbindelse af ord, der unĂždigt gentager det samme betydningsindhold. Det er fx pleonastisk at sige âlige et kort Ăžjeblikâ, for et Ăžjeblik er defineret som …
