Problemformulering

Problemformuleringer i bachelorprojekter, specialer og afhandlinger

 

Hvad er en problemformulering?

En problemformulering er en sproglig pr√¶cis beskrivelse af et fagligt problem, der skal unders√łges. Problemformuleringen best√•r typisk af en kort beskrivelse af problemet og et hovedsp√łrgsm√•l, som besvares i opgaven.

En god problemformulering fungerer som et styringsredskab under hele skriveprocessen. Den både afgrænser stofområdet og giver opgaven retning. En god problemformulering er således forudsætningen for en god opgave, uanset om der er tale om et bachelorprojekt, et speciale eller en ph.d.-afhandling. Af samme grund kan processen med at udvikle problemformuleringen opleves angstprovokerende, fordi opgavens kvalitet i et vist omfang står og falder med problemformuleringen.

Derfor er det vigtigt, at man afsætter god tid til problemformuleringsprocessen, ikke mindst til litteraturstudiet.

En god problemformulering forudsætter et grundigt litteraturstudie

For at kunne formulere en god problemformulering kr√¶ver det, at man s√¶tter sig grundigt ind i det emne, man skal arbejde med. Det kr√¶ver med andre ord et litteraturstudie, hvor man unders√łger eksisterende viden og teori inden for det omr√•de eller problemfelt, man arbejder med.

I litteraturstudiet er det naturligvis afg√łrende, at man orienterer sig i den nyeste litteratur, s√• man viser sine bed√łmmere, at den viden, man baserer sin opgave p√•, ogs√• inkluderer den nyeste viden.

Litteraturstudiet vil typisk give anledning til, at man stiller sig selv nogle sp√łrgsm√•l til sit emne. De sp√łrgsm√•l skal man skrive ned, for de kan fungere som en slags brainstorm. I denne indledende fase g√łr det ikke noget, at sp√łrgsm√•lene er brede og m√•ske endda en smule banale.

Sp√łrgsm√•lene kan ‚Äď alt andet lige ‚Äď udtrykke forskellige perspektiver eller vinkler p√• emnet, som er guld v√¶rd, n√•r den endelige problemformulering udarbejdes.

En god problemformulering bygger ofte på en anomali

En anomali er noget, der strider mod en norm eller et paradigme ‚Äď noget, som udg√łr en uforklarlig afvigelse fra det normale.

Det er anomalierne, der skaber ny viden og driver videnskaberne fremad. S√•ledes bygger eksempelvis Darwins evolutionsteori p√• en anomali. Hvordan skal man forklare variationer blandt arterne, n√•r alt levende ‚Äď jf. datidens herskende religi√łse paradigme ‚Äď er skabt √©n gang for alle og ser ud, som det altid har gjort?

Det var ogs√• en anomali, der f√łrte til teorien om, at solen ‚Äď ikke Jorden ‚Äď er universets centrum. For datidens astronomer var Jorden universets centrum, men en r√¶kke observationer af himmellegemers bev√¶gelser afveg fra det forventede. Disse afvigelser, anomalier, f√łrte Kopernikus til den teori, at Solen var centrum for alle de andre himmellegemer ‚Äď det s√•kaldte heliocentriske verdensbillede.

Både det heliocentriske verdensbillede og evolutionsteorien markerer paradigmeskifte i vores forståelse af universet og livet på jorden.

Hvad er et ægte problem?

Som studerende skal man nok affinde sig med, at det bliver sv√¶rt at formulere et projekt, der nedbryder eksisterende paradigmer og flytter afg√łrende p√• menneskets forst√•else af livet og universet. Men mindre kan ogs√• g√łre det, og grundideen om anomalier er god at have med i de indledende faser af opgaveskrivningen.

Hvis man under sin research falder over et af f√łlgende, kan det udg√łre et glimrende udgangspunkt for en problemformulering:

  • En faglig ‚ÄĚsandhed‚ÄĚ, man er uenig i
  • Noget, man undrer sig over, eller noget, man finder ulogisk
  • Sammenh√¶nge, der ikke kan forklares
  • Et omr√•de, hvor der mangler viden.

Det handler om at finde et √¶gte problem, man vil unders√łge, og formulere det hovedsp√łrgsm√•l, der adresserer problemet. Hvis man ved f√• klik kan google sig frem til svaret, m√• svaret v√¶re et kendt faktum. S√• er der selvsagt ikke tale om et √¶gte problem.

N√•r man i sin research dykker ned i litteraturen, vil der sikkert v√¶re noget, der undrer √©n. Hvis man sp√łrger sig selv: Hvordan kan det v√¶re, at ... har man m√•ske kimen til et √¶gte problem, man kan unders√łge. Her blot et par t√¶nkte eksempler:

  • Hvordan kan det v√¶re, at behovet for besparelser i den offentlige sektor synes permanent, n√•r der samtidig effektiveres?
  • Hvordan kan det v√¶re, at Dansk Folkeparti blev halveret ved folketingsvalget i 2019?
  • Hvordan kan det v√¶re, at danske skoleelever klarer sig d√•rligere nu end tidligere, n√•r eleverne g√•r meget mere i skole i dag end for 5 √•r siden?
  • Hvordan kan det v√¶re, at dansk film- og tv-produktion til stadighed kan udvikle film og serier, der klarer sig godt internationalt?

Disse undringssp√łrgsm√•l er for brede til at udg√łre egentlige hovedsp√łrgsm√•l i en problemformulering, men de er gode afs√¶t til et videre arbejde. De bygger p√• en undren, som kan unders√łges n√¶rmere.

N√•r det er sagt, kan alle opgaver ikke v√¶re lige originale. Der vil finde reproduktion af viden sted i alle opgaver, og man kan sagtens f√• en god karakter for en opgave, selv om hovedsp√łrgsm√•let er behandlet f√łr. Men det t√¶ller naturligvis p√• plussiden, hvis ens egen unders√łgelse bidrager med en lidt anden vinkel, s√• den kendte viden trods alt alligevel udvides.

Men idealet m√• v√¶re, at man unders√łger et √¶gte problem, hvor svaret ikke er givet p√• forh√•nd.

Artiklen fortsætter under grafikken.

√Öbne og lukkede sp√łrgsm√•l

I arbejdet med at finde et relevant hovedsp√łrgsm√•l skal man helst navigere uden om lukkede sp√łrgsm√•l, der kun kan besvares med et ja eller nej. De kunne lyde som f√łlger:

  • Er antallet af hjeml√łse i Danmark steget indenfor de sidste 10 √•r?
  • Har USA et bedre sundhedssystem end Danmark?

Et lukket sp√łrgsm√•l som hovedsp√łrgsm√•l er en d√•rlig id√©, fordi det ikke udtrykker en undren eller opmuntrer til refleksion.¬†

Sp√łrgsm√•l, der begynder med ‚ÄĚhvordan‚ÄĚ eller ‚ÄĚhvorfor‚ÄĚ, er derimod √•bne sp√łrgsm√•l og derfor langt mere interessante som afs√¶t til en videnskabelig unders√łgelse. Hvorfor-sp√łrgsm√•l vil typisk kr√¶ve af den studerende, at han/hun analyserer p√• √•rsager, baggrunde, forklaringer og sammenh√¶nge. Hvordan-sp√łrgsm√•l kr√¶ver b√•de redeg√łrelse og analyse, der danner grundlaget for den senere vurdering og handleanvisning, der typisk er svaret p√• opgavens hvordan.

Faktisk er sp√łrgsm√•l, der ikke gives et entydigt svar p√•, at foretr√¶kke i en akademisk kontekst, og derfor er hv-ord (p√•n√¶r ‚ÄĚhvem‚ÄĚ) relevante afs√¶t for et godt hovedsp√łrgsm√•l. Et par eksempler p√• √•bne sp√łrgsm√•l kunne v√¶re:

  • Hvilke politiske og √łkonomiske faktorer har p√•virket antallet af hjeml√łse i K√łbenhavnsomr√•det?
  • L√¶rerne i gymnasieskolen har gennem en √•rr√¶kke v√¶ret ramt af faldende forberedelsestid, uden at det er sl√•et negativt igennem i elevernes karaktergennemsnit. Hvilken betydning har brugen af it-p√¶dagogiske v√¶rkt√łjer til forl√łbsdeling for, at undervisningens kvalitet tilsyneladende ikke lider under besparelserne.

Besvarelsen af sp√łrgsm√•lene kr√¶ver, at man i langt h√łjere grad skal analysere, diskutere og vurdere, end det er tilf√¶ldet med lukkede sp√łrgsm√•l. Opgaveformuleringen kr√¶ver derfor arbejde p√• et h√łjere taksonomisk niveau og mere selvst√¶ndighed at besvare, og den foruds√¶tter, at man foretager et egentligt videnskabeligt arbejde.

Det er en selvf√łlge, at det vil resultere i en langt mere original opgave, der i sagens natur vil kunne blive langt bedre bed√łmt.

Det er ikke alle problemformuleringer, der formuleres som et sp√łrgsm√•l. Man kan fint omformulere sp√łrgsm√•let til et deklarativt udsagn, fx:

  • Form√•let med denne opgave er at unders√łge, hvilke politiske og √łkonomiske faktorer der har p√•virket antallet af hjeml√łse i K√łbenhavnsomr√•det.
  • I denne opgave argumenteres for, at de sociale medier Facebook og Twitter havde afg√łrende indflydelse p√• Trumps sejr ved pr√¶sidentvalgkampen i 2016.

Det afg√łrende er, at problemformuleringen, hvad enten den udtrykker en hensigt eller en p√•stand, kan omformuleres til et sp√łrgsm√•l. Det er v√¶sentligt, at opgaven bygger p√• et √łnske om at producere viden om noget, der er underbelyst.

Eksempel på problemformulering

En god problemformulering er snæver og specifik, og den resulterer derfor i en fokuseret opgave. Hvis problemformuleringen er for bred, bliver opgaven tilsvarende upræcis.

Lad os sige, at emnet er sociale medier og mentalt helbred. Her kunne man sp√łrge:

  • Hvordan p√•virker de sociale medier folks mentale helbred?

Dette er et eksempel p√• en d√•rlig problemformulering, fordi hovedsp√łrgsm√•l er for bredt, og det vil sikkert resultere i en fuldst√¶ndig uoverskuelig opgave, refererende af karakter, uden dybde og fokus. Det er n√¶rliggende at forestille sig, at opgavebesvarelsen vil f√łre til ret banale pointer, der er fremf√łrt f√łr.

Derfor handler den gode problemformulering om, at man g√łr hovedsp√łrgsm√•let specifikt. Det er f√łlgende problemformulering et eksempel p√•:

  • Hvordan p√•virker hyppig brug af Instagram selvbilledet hos teenagere i alderen 14-16 √•r?

Fra den brede formulering er perspektivet her snævret markant ind:

  • Sociale medier ‚áí¬†Instagram
  • Folks ‚áí¬†Teenagere i alderen 14-16 √•r
  • Mentale helbred ‚áí¬†Selvbillede

Det giver en mere skarp og præcis problemformulering.

Lad os tage et andet eksempel, her på en for bred og upræcis problemformulering:

  • Hvorfor kom Hitler til magten i 1933?

Det er der sikkert mange grunde til, at han gjorde, s√• hvor skal man starte? Hvad er det dybest set, man vil unders√łge?

En mere specifik og snæver version af ovenstående kunne lyde:

  • Hvordan har Weimarrepublikkens mange fejlsl√•ede koalitioner p√•virket den almindelige tyskers opfattelse af Hitlers parti, NSDAP?

Emnet i de to sp√łrgsm√•l er det samme. Det handler om, hvad der f√łrte til Hitlers magtovertagelse i 1933. Men projektet i sidstn√¶vnte eksempel p√• problemformulering er mere fokuseret, fordi man unders√łger √©n mulig √•rsag ud af mange, nemlig det tyske folks oplevelse af Weimarrepublikkens fejlsl√•ede koalitioner.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Hovedsp√łrgsm√•l og undersp√łrgsm√•l

Den gode opgave er √©t svar p√• √©t sp√łrgsm√•l.

Det betyder imidlertid ikke, at problemformuleringens hovedsp√łrgsm√•l ikke kan st√łttes af en r√¶kke undersp√łrgsm√•l, hvis enkeltvise besvarelser samlet set udg√łr besvarelsen af hovedsp√łrgsm√•let.

Lad os vende tilbage til emnet om sociale medier:

  • Hvordan p√•virkede sociale medier som Facebook og Twitter Donald Trumps valgkamp i 2016?

For at besvare dette sp√łrgsm√•l kr√¶ver det, at man unders√łger en r√¶kke undersp√łrgsm√•l. Det kunne v√¶re f√łlgende:

  • Hvad er sociale medier?
  • Hvilke retoriske virkemidler benyttede Trump p√• sociale medier og med hvilken effekt?
  • Hvordan blev Trumps modstander, Hillary Clinton, fremstillet p√• sociale medier i perioden op til valget i 2016?
  • Hvilke befolkningsgrupper appellerede Trump til gennem de sociale medier?

Disse undersp√łrgsm√•l er blot eksempler. Man kan forestille sig andre og flere, der ville v√¶re relevante for besvarelsen af hovedsp√łrgsm√•let.

Taksonomi i undersp√łrgsm√•lene

Uanset hvilken problemformulering, man udarbejder, skal den helst f√łre til videnskabeligt arbejde p√• flere taksonomiske niveauer. I humanistiske og samfundsvidenskabelige kontekster er det typisk Blooms taksonomi, der anvendes, men i naturvidenskab foretr√¶kkes SOLO-taksonomien.

Undersp√łrgsm√•lene kan med fordel listes og formuleres p√• en m√•de, s√• de udg√łr et struktureringsprincip for hele opgaven. Besvarelsen af dem enkeltvis indeb√¶rer en taksonomisk bev√¶gelse fra det redeg√łrende og beskrivende niveau mod analyse/fortolkning afsluttende med diskussion/vurdering.

En sådan struktur vil gavne opgavens sammenhæng, progression og argumentation.

Teksten rundt om problemformuleringen

Man begynder en akademisk opgave med en indledning. I indledningen præsenterer man sit emne, og man begrunder, hvorfor man har valgt at arbejde med emnet. Det er også i indledningen, at man bygger op til problemformuleringen.

I indledningen bev√¶ger man sig mod problemformuleringen i en tragt, hvor man f√łrst pr√¶senterer emnet bredt for derefter at skrive sig ind p√• det specifikke og afgr√¶nsede aspekt ved emnet, man har undret sig over og derfor valgt at unders√łge n√¶rmere.

Umiddelbart f√łr hovedsp√łrgsm√•let pr√¶senterer man den faglige undren, der motiverer opgavens projekt. Undren og hovedsp√łrgsm√•l udg√łr tilsammen opgavens problemformulering.

Problemformuleringen selv skal fremh√¶ves visuelt, fx ved linjeskift og indryk, s√• andre hurtigt kan orientere sig i problemformuleringen uden at skulle l√¶se en masse. Her er det s√¶rligt vigtigt, at hovedsp√łrgsm√•let er fremh√¶vet visuelt.

I teksten, der f√łlger efter, kan udvalgte elementer ved problemformuleringen uddybes eller forklares. Det g√¶lder ogs√• for eventuelle fagbegreber, der m√•tte v√¶re tvetydige. De skal defineres, s√• l√¶seren ved, hvordan opgaveskriveren forst√•r og anvender begreberne i den konkrete opgave.

K√łreplan for den gode problemformulering

Processen med at udvikle en god problemformulering kunne se således ud:

  1. Brainstorm p√• emnet. Tilgangen m√• gerne v√¶re bred i starten, og man skal forf√łlge de aspekter ved emnet, man finder interessante.
  2. Foretag et litteraturstudie.
  3. Læg mærke til en anomali eller noget, der er ved at ændre sig. En anomali kan være noget, der ikke kan forklares med den gængse logik.
  4. Find p√• nogle brede, √•bne sp√łrgsm√•l til dit emne.
  5. Forts√¶t l√¶sningen, og formuler et hovedsp√łrgsm√•l, der er specifikt, fokuseret og klart.
  6. Overvej eventuelle undersp√łrgsm√•l, der kan bibringe opgaven struktur, fremdrift og retning.
  7. T√łv ikke med at redigere i hovedsp√łrgsm√•let, hvis skrivefasen f√łrer til nye erkendelser og indsigter, der kan g√łre din problemformulering endnu mere relevant og skarp.

Og husk, at det er vigtigt at v√¶lge et emne, som man finder fagligt interessant at unders√łge n√¶rmere. Det er et godt udgangspunkt for opgaveskrivningen.

Hjælp til problemformuleringen?

P√• Scribo¬†kan man f√• ‚ÄĚdigital‚ÄĚ hj√¶lp til at udarbejde en problemformulering.

Bogen Den gode opgave¬†indeholder et kapitel dedikeret til problemformuleringen i akademiske opgaver. I bogen gives eksempel konkrete eksempler p√• gode og d√•rlige problemformuleringer, ligesom udviklingsprocessen fra emnevalg til problemformulering beskrives udf√łrligt.

Hos Opgavekorrektur tilbyder vi faglig sparring om opgaven, mens den skrives, herunder også sparring om problemformuleringen. Vi kan ikke hjælpe med at finde et problem, men vi kan vejlede dig i, om din problemformulering er så tilpas afgrænset og klar, at den kan styre dig i retning af en god og fokuseret opgave.

God forn√łjelse med opgaveskrivningen!

 

 

FAQ

En problemformulering er en kortfattet og fokuseret beskrivelse af det problem, der skal unders√łges. De fleste problemformuleringer udtrykkes i et sp√łrgsm√•l, der besvares i opgaven.
En problemformulering s√¶tter retningen for opgaven. Den er styringsredskabet, der giver opgaven fokus og struktur. Hvis man ikke har en problemformulering, har man ikke et projekt ‚Äď og uden projekt, ingen relevant opgave.
En god problemformulering bygger p√• et √¶gte problem, fx noget, der v√¶kker en faglig undren, er underbelyst, eller som udg√łr en sandhed, man er uenig i.
Lukkede sp√łrgsm√•l kan besvares med et 'ja' eller et 'nej', fx 'Er antallet af hjeml√łse steget under den nuv√¶rende regering?' √Öbne sp√łrgsm√•l, fx 'Hvorfor er antallet af hjeml√łse steget under den nuv√¶rende regering', kr√¶ver derimod analyse, vurdering og diskussion at besvare. √Öbne sp√łrgsm√•l er derfor gode afs√¶t til videnskabelige studier.