Problemformulering

Problemformuleringer i bachelorprojekter, specialer og afhandlinger

 

Hvad er en problemformulering?

En problemformulering er en sproglig præcis beskrivelse af et fagligt problem, der skal undersøges. Problemformuleringen består typisk af en kort beskrivelse af problemet og et hovedspørgsmål, som besvares i opgaven.

En god problemformulering fungerer som et styringsredskab under hele skriveprocessen. Den både afgrænser stofområdet og giver opgaven retning. En god problemformulering er således forudsætningen for en god opgave, uanset om der er tale om et bachelorprojekt, et speciale eller en ph.d.-afhandling. Af samme grund kan processen med at udvikle problemformuleringen opleves angstprovokerende, fordi opgavens kvalitet i et vist omfang står og falder med problemformuleringen.

Derfor er det vigtigt, at man afsætter god tid til problemformuleringsprocessen, ikke mindst til litteraturstudiet.

En god problemformulering forudsætter et grundigt litteraturstudie

For at kunne formulere en god problemformulering kræver det, at man sætter sig grundigt ind i det emne, man skal arbejde med. Det kræver med andre ord et litteraturstudie, hvor man undersøger eksisterende viden og teori inden for det område eller problemfelt, man arbejder med.

I litteraturstudiet er det naturligvis afgørende, at man orienterer sig i den nyeste litteratur, så man viser sine bedømmere, at den viden, man baserer sin opgave på, også inkluderer den nyeste viden.

Litteraturstudiet vil typisk give anledning til, at man stiller sig selv nogle spørgsmål til sit emne. De spørgsmål skal man skrive ned, for de kan fungere som en slags brainstorm. I denne indledende fase gør det ikke noget, at spørgsmålene er brede og måske endda en smule banale.

Spørgsmålene kan – alt andet lige – udtrykke forskellige perspektiver eller vinkler på emnet, som er guld værd, når den endelige problemformulering udarbejdes.

En god problemformulering bygger ofte pĂĄ en anomali

En anomali er noget, der strider mod en norm eller et paradigme – noget, som udgør en uforklarlig afvigelse fra det normale.

Det er anomalierne, der skaber ny viden og driver videnskaberne fremad. Således bygger eksempelvis Darwins evolutionsteori på en anomali. Hvordan skal man forklare variationer blandt arterne, når alt levende – jf. datidens herskende religiøse paradigme – er skabt én gang for alle og ser ud, som det altid har gjort?

Det var også en anomali, der førte til teorien om, at solen – ikke Jorden – er universets centrum. For datidens astronomer var Jorden universets centrum, men en række observationer af himmellegemers bevægelser afveg fra det forventede. Disse afvigelser, anomalier, førte Kopernikus til den teori, at Solen var centrum for alle de andre himmellegemer – det såkaldte heliocentriske verdensbillede.

BĂĄde det heliocentriske verdensbillede og evolutionsteorien markerer paradigmeskifte i vores forstĂĄelse af universet og livet pĂĄ jorden.

Hvad er et ægte problem?

Som studerende skal man nok affinde sig med, at det bliver svært at formulere et projekt, der nedbryder eksisterende paradigmer og flytter afgørende på menneskets forståelse af livet og universet. Men mindre kan også gøre det, og grundideen om anomalier er god at have med i de indledende faser af opgaveskrivningen.

Hvis man under sin research falder over et af følgende, kan det udgøre et glimrende udgangspunkt for en problemformulering:

  • En faglig ”sandhed”, man er uenig i
  • Noget, man undrer sig over, eller noget, man finder ulogisk
  • Sammenhænge, der ikke kan forklares
  • Et omrĂĄde, hvor der mangler viden.

Det handler om at finde et ægte problem, man vil undersøge, og formulere det hovedspørgsmål, der adresserer problemet. Hvis man ved få klik kan google sig frem til svaret, må svaret være et kendt faktum. Så er der selvsagt ikke tale om et ægte problem.

Når man i sin research dykker ned i litteraturen, vil der sikkert være noget, der undrer én. Hvis man spørger sig selv: Hvordan kan det være, at ... har man måske kimen til et ægte problem, man kan undersøge. Her blot et par tænkte eksempler:

  • Hvordan kan det være, at behovet for besparelser i den offentlige sektor synes permanent, nĂĄr der samtidig effektiveres?
  • Hvordan kan det være, at Dansk Folkeparti blev halveret ved folketingsvalget i 2019?
  • Hvordan kan det være, at danske skoleelever klarer sig dĂĄrligere nu end tidligere, nĂĄr eleverne gĂĄr meget mere i skole i dag end for 5 ĂĄr siden?
  • Hvordan kan det være, at dansk film- og tv-produktion til stadighed kan udvikle film og serier, der klarer sig godt internationalt?

Disse undringsspørgsmål er for brede til at udgøre egentlige hovedspørgsmål i en problemformulering, men de er gode afsæt til et videre arbejde. De bygger på en undren, som kan undersøges nærmere.

Når det er sagt, kan alle opgaver ikke være lige originale. Der vil finde reproduktion af viden sted i alle opgaver, og man kan sagtens få en god karakter for en opgave, selv om hovedspørgsmålet er behandlet før. Men det tæller naturligvis på plussiden, hvis ens egen undersøgelse bidrager med en lidt anden vinkel, så den kendte viden trods alt alligevel udvides.

Men idealet må være, at man undersøger et ægte problem, hvor svaret ikke er givet på forhånd.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Problemformulering

Problemformuleringen er et styringsredskab for hele den akademiske opgave. Læs mere om den gode problemformulering her.

Diskussion

Et obligatorisk element i alle opgaver er diskussionen af andre forskeres viden og teorier. Lær, hvordan man skriver en god diskussion.

Akademisk sprog

Akademisk sprog er klart, præcist og entydigt. Det er ikke tungt og komplekst. Læs om, hvad man skal ... og hvad man skal undgå.

Akademisk skrivning

Tips, tricks og guides om akademisk skrivning. Læs om problemformulering, diskussion, referenceteknik og meget andet.

APA

APA's referencesystem er udbredt pĂĄ danske uddannelsesinstitutioner. Det er ogsĂĄ det system, vi henholder os til hos Opgavekorrektur.

Kildehenvisning

Det er afgørende at dokumentere sin opgave. Se, hvordan man kildehenviser til forskellige kildetyper fra websitet til antologien med 6 forfattere.

Litteraturliste

Men en litteraturlisten kan andre genfinde de kilder, der bruges i en opgave. Lær at opstille en litteraturliste korrekt jævnfør APA-standarden.

Citering

Det er vigtigt at følge en akademisk norm, når man citerer en kilde, og være konsevent i brugen. Lær alt at citere i akademiske opgaver her.

APA FAQ

Hvad betyder DOI? Hvordan henviser man til et website uden forfatter? Skal man bruge "ibid"? Hvordan laver man en henvisning med flere kilder?

Kommaregler

Kommareglerne er mange, og de volder et tilsvarende antal problemer. Reducér antallet af kommafejl ved at følge nogle enkle regler.

Kommatests

Det siges, at antallet af personer, der kan sætte komma 100 % korrekt, kan tælles på én hånd.
Tjek dine kommaskills i testene her.

previous arrowprevious arrow
next arrownext arrow
Slider

Åbne og lukkede spørgsmål

I arbejdet med at finde et relevant hovedspørgsmål skal man helst navigere uden om lukkede spørgsmål, der kun kan besvares med et ja eller nej. De kunne lyde som følger:

  • Er antallet af hjemløse i Danmark steget indenfor de sidste 10 ĂĄr?
  • Har USA et bedre sundhedssystem end Danmark?

Et lukket spørgsmål som hovedspørgsmål er en dårlig idé, fordi det ikke udtrykker en undren eller opmuntrer til refleksion. 

Spørgsmål, der begynder med ”hvordan” eller ”hvorfor”, er derimod åbne spørgsmål og derfor langt mere interessante som afsæt til en videnskabelig undersøgelse. Hvorfor-spørgsmål vil typisk kræve af den studerende, at han/hun analyserer på årsager, baggrunde, forklaringer og sammenhænge. Hvordan-spørgsmål kræver både redegørelse og analyse, der danner grundlaget for den senere vurdering og handleanvisning, der typisk er svaret på opgavens hvordan.

Faktisk er spørgsmål, der ikke gives et entydigt svar på, at foretrække i en akademisk kontekst, og derfor er hv-ord (pånær ”hvem”) relevante afsæt for et godt hovedspørgsmål. Et par eksempler på åbne spørgsmål kunne være:

  • Hvilke politiske og økonomiske faktorer har pĂĄvirket antallet af hjemløse i KøbenhavnsomrĂĄdet?
  • Lærerne i gymnasieskolen har gennem en ĂĄrrække været ramt af faldende forberedelsestid, uden at det er slĂĄet negativt igennem i elevernes karaktergennemsnit. Hvilken betydning har brugen af it-pædagogiske værktøjer til forløbsdeling for, at undervisningens kvalitet tilsyneladende ikke lider under besparelserne.

Besvarelsen af spørgsmålene kræver, at man i langt højere grad skal analysere, diskutere og vurdere, end det er tilfældet med lukkede spørgsmål. Opgaveformuleringen kræver derfor arbejde på et højere taksonomisk niveau og mere selvstændighed at besvare, og den forudsætter, at man foretager et egentligt videnskabeligt arbejde.

Det er en selvfølge, at det vil resultere i en langt mere original opgave, der i sagens natur vil kunne blive langt bedre bedømt.

Det er ikke alle problemformuleringer, der formuleres som et spørgsmål. Man kan fint omformulere spørgsmålet til et deklarativt udsagn, fx:

  • FormĂĄlet med denne opgave er at undersøge, hvilke politiske og økonomiske faktorer der har pĂĄvirket antallet af hjemløse i KøbenhavnsomrĂĄdet.
  • I denne opgave argumenteres for, at de sociale medier Facebook og Twitter havde afgørende indflydelse pĂĄ Trumps sejr ved præsidentvalgkampen i 2016.

Det afgørende er, at problemformuleringen, hvad enten den udtrykker en hensigt eller en påstand, kan omformuleres til et spørgsmål. Det er væsentligt, at opgaven bygger på et ønske om at producere viden om noget, der er underbelyst.

Gør din problemformulering fokuseret

En god problemformulering er snæver og specifik, og den resulterer derfor i en fokuseret opgave. Hvis problemformuleringen er for bred, bliver opgaven tilsvarende upræcis.

Lad os sige, at emnet er sociale medier og mentalt helbred. Her kunne man spørge:

  • Hvordan pĂĄvirker de sociale medier folks mentale helbred?

Dette hovedspørgsmål er for bredt, og det vil sikkert resultere i en fuldstændig uoverskuelig opgave, refererende af karakter, uden dybde og fokus. Det er nærliggende at forestille sig, at opgavebesvarelsen vil føre til ret banale pointer, der er fremført før.

Derfor handler den gode problemformulering om, at man gør hovedspørgsmålet specifikt.

Ovenstående brede formulering kunne snævres ind således:

  • Hvordan pĂĄvirker hyppig brug af Instagram selvbilledet hos teenagere i alderen 14-16 ĂĄr?

Fra den brede formulering er perspektivet her snævret markant ind:

  • Sociale medier ⇒ Instagram
  • Folks ⇒ Teenagere i alderen 14-16 ĂĄr
  • Mentale helbred ⇒ Selvbillede

Det giver en mere skarp og præcis problemformulering.

Lad os tage et andet eksempel, her på en for bred og upræcis problemformulering:

  • Hvorfor kom Hitler til magten i 1933?

Det er der sikkert mange grunde til, at han gjorde, så hvor skal man starte? Hvad er det dybest set, man vil undersøge?

En mere specifik og snæver version af ovenstående kunne lyde:

  • Hvordan har Weimarrepublikkens mange fejlslĂĄede koalitioner pĂĄvirket den almindelige tyskers opfattelse af Hitlers parti, NSDAP?

Emnet i de to spørgsmål er det samme. Det handler om, hvad der førte til Hitlers magtovertagelse i 1933. Men projektet i sidstnævnte er mere fokuseret, fordi man undersøger én mulig årsag ud af mange, nemlig det tyske folks oplevelse af Weimarrepublikkens fejlslåede koalitioner.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Fantastisk bachelor oplevelse!

Super gode rettelser, fantastisk service og ufattelig venlig betjening! Jeg er bare ked af jeg først har fundet dem her til min afsluttende opgave, de kunne have været en stor hjælp de sidste 4 år!
Læs mere på Trust Pilot.
----------
Simone Counsell

Fremragende, intet mindre

Jan fandt over dobbelt sĂĄ mange fejl i projektet, som det andet firma havde fundet.
Jeg er meget meget tilfreds. Venlighed, overblik, ro og forståelse er nøgleord om den service, som jeg fik.
Læs mere på Trust Pilot.
----------
Mikkel Dam

Meget tilfreds med korrektur af min ph.d.

Meget tilfreds. Dygtig, fleksibel og hurtig. Nemt at gennemskue rettelser.
Er meget tilfreds og kan anbefale opgavekorrektur.dk
Læs mere på Trust Pilot.
----------
Stine

Kun positive ord herfra

Vi har kun gode ting at sige om Opgavekorrektur! Korrekturen var helt igennem sublime! Alle rettelser var velunderbygget og velbegrundet! Vi siger tusinde tak for den gode oplevelse og den store hjælp!
Læs mere på Trust Pilot.
----------
Nana Træde

Høj kvalitet og verdensklasse service

Jeg valgte Opgavekorrektur og Jan, da jeg havde brug for korrekturlæsning af mit indhold til min hjemmeside. Jan er virkelig effektiv, holder deadlines og ...
Læs mere på Trust Pilot.
----------
Dennis Stammerjohan

Kun varme anbefalinger herfra

Jeg brugte opgavekorrektur til mit speciale på engelsk. Det blev udført grundigt og på kort tid. Jeg er en meget tilfreds kunde. TAK!
Læs mere på Trust Pilot.
----------
Nanna R.

Gode priser og fantastisk service

Helt igennem fremragende service og produkt. Fra start opleves en klar og hurtig kommunikation, der gør det til en fantastisk kundeoplevelse. Jeg blev mødt med stor imødekommenhed. ...
Læs mere på Trust Pilot.
----------
Mads

Grundig og hurtig rettelse

Jeg brugte Opgavekorrektur til mit afsluttende projekt på engelsk. Jeg mødte en utrolig god service, og rettelserne var både grundige og detaljerede. Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger herfra!
Læs mere på Trust Pilot.
----------
Samuel S.

Hurtig retning og masser af gode rĂĄd

Jeg følte at jeg fik en meget bedre opgave ud af, at have fået opgave korrektur til at hjælpe mig med retning, gode råd til min opgave og alt dette for en billig pris. Jeg følte mig tryg og godt behandlet ...
Læs mere på Trust Pilot.
----------
Lærke Rønn Nielsen

Fremragende engelsk korrektur

som altid, sublim korrektur pĂĄ rekordtid ...
Læs mere på Trust Pilot.
----------
Peter Heyn

Korrektur af bacheloropgave: hurtigt, nemt og billigt

Aller bedste anbefalinger herfra, hvis du er på udkig efter professionelle folk til at læse korrektur på din opgave; du vil ikke fortryde det. Ikke sidste gang jeg benytter mig af opgavekorrektur ...
Læs mere på Trust Pilot.
----------
AN

Gode priser og helt igennem fantastisk service

Der er ikke ord der kan beskrive den fantastisk service jeg fik af Opgavekorrektur og især Jan, men jeg vil prøve alligevel. Jeg tog kontakt til Opgavekorrektur ...
Læs mere på Trust Pilot.
----------
Nann2411

Yderst tilfreds og fremragende service

Jeg bad om korrekturplus, så der var også ændring i sætninger så det gav mere mening, og kommentar om uddybninger og råd. Jeg er virkelig tilfreds! Tusind tak. 🙂 ...
Læs mere på Trust Pilot.
----------
Helin Ali

Super professionelt og hurtig feedback

Jeg har af flere omgange brugt OpgaveKorrektur.dk til korrektur på nogle rapporter og hovedopgave. Dette blev udført super professionelt og med hurtig feedback ...
Læs mere på Trust Pilot.
----------
Flemming Pedersen

Professionelt arbejde og flinke mennesker

Man kan mærke korrekturlæserens stærke kompetencer og dybdegående forståelse for akademisk sprog. Rettelser er skarpe, og beholder tekstens mening til fulde. Fremragende service. ...
Læs mere på Trust Pilot.
----------
Tobias

Fremragende arbejde

Fremragende arbejde! Jeg var meget tilfreds med korrekturlæsningen af mit speciale. Særligt den gode kundeservice. Jeg blev mødt med stor fleksibilitet og imødekommenhed. Den største anbefaling herfra.
Læs mere på Trust Pilot.
----------
Helle Aarø-Hansen

2. opgave – stadig perfekt og til en god pris

Anden gang i retter min universitetsopgave, igen til et 12 tal. God, professionel og hurtig service!
Læs mere på Trust Pilot.
----------
Christoffer

Skarp og kompetent korrektur af phd-afhandling

Rigtig skarp og kompetent korrektur og sprogrevision af min ph.d.-afhandling - fem stjerner herfra!
Læs mere på Trust Pilot.
----------
Marie Sundby Nickelsen

previous arrowprevious arrow
next arrownext arrow
Slider

Hovedspørgsmål og underspørgsmål

Den gode opgave er ét svar på ét spørgsmål.

Det betyder imidlertid ikke, at problemformuleringens hovedspørgsmål ikke kan støttes af en række underspørgsmål, hvis enkeltvise besvarelse samlet set udgør besvarelsen af hovedspørgsmålet.

Lad os vende tilbage til emnet om sociale medier:

  • Hvordan pĂĄvirkede sociale medier som Facebook og Twitter Donald Trumps valgkamp i 2016?

For at besvare dette spørgsmål kræver det, at man undersøger en række underspørgsmål. Det kunne være følgende:

  • Hvad er sociale medier?
  • Hvilke retoriske virkemidler benyttede Trump pĂĄ sociale medier og med hvilken effekt?
  • Hvordan blev Trumps modstander, Hillary Clinton, fremstillet pĂĄ sociale medier i perioden op til valget i 2016?
  • Hvilke befolkningsgrupper appellerede Trump til gennem de sociale medier?

Disse underspørgsmål er blot eksempler. Man kan forestille sig andre og flere, der ville være relevante for besvarelsen af hovedspørgsmålet.

Taksonomi i underspørgsmålene

Uanset hvilken problemformulering, man udarbejder, skal den helst føre til videnskabeligt arbejde på flere taksonomiske niveauer. I humanistiske og samfundsvidenskabelige kontekster er det typisk Blooms taksonomi, der anvendes, men naturvidenskab foretrækker SOLO-taksonomien.

Underspørgsmålene kan med fordel listes og formuleres på en måde, så de udgør et struktureringsprincip for hele opgaven. Besvarelsen af dem enkeltvis indebærer en taksonomisk bevægelse fra det redegørende og beskrivende niveau mod analyse/fortolkning afsluttende med diskussion/vurdering.

En sådan struktur vil gavne opgavens sammenhæng, progression og argumentation.

Teksten rundt om problemformuleringen

Man starter en akademisk opgave med en indledning. I indledningen præsenterer man sit emne, og man begrunder, hvorfor man har valgt at arbejde med emnet. Det er også i indledningen, at man bygger op til problemformuleringen.

I indledningen bevæger man sig mod problemformuleringen i en tragt, hvor man først præsenterer emnet bredt for derefter at skrive sig ind på det afgrænsede aspekt ved emnet, man har undret sig over og derfor valgt at undersøge nærmere.

Umiddelbart inden hovedspørgsmålet præsenteres den faglige undren, der motiverer opgavens projekt. Undren og hovedspørgsmål udgør tilsammen opgavens problemformulering.

Problemformuleringen selv skal fremhæves visuelt, fx ved linjeskift og indryk, så andre hurtigt kan orientere sig i problemformuleringen uden at skulle læse en masse. Her er det særligt vigtigt, at hovedspørgsmålet er fremhævet visuelt.

I teksten, der følger efter, kan udvalgte elementer ved problemformuleringen uddybes eller forklare. Det gælder også for eventuelle fagbegreber, der måtte være tvetydige. De skal defineres, så læseren ved, hvordan opgaveskriveren forstår og anvender begreberne i den konkrete opgave.

Køreplan for den gode problemformulering

Processen med at udvikle en god problemformulering kunne se sĂĄledes ud:

  1. Brainstorm på emnet. Tilgangen må gerne være bred i starten, og man skal forfølge de aspekter ved emnet, man finder interessante.
  2. Foretag et litteraturstudie.
  3. Læg mærke til en anomali eller noget, der er ved at ændre sig. En anomali kan være noget, der ikke kan forklares med den gængse logik.
  4. Find på nogle brede, åbne spørgsmål til dit emne.
  5. Fortsæt læsningen, og formuler et hovedspørgsmål, der er specifikt, fokuseret og klart.
  6. Overvej eventuelle underspørgsmål, der kan bibringe opgaven struktur, fremdrift og retning.
  7. Tøv ikke med at redigere i hovedspørgsmålet, hvis skrivefasen fører til nye erkendelser og indsigter, der kan gøre din problemformulering endnu mere relevant og skarp.

Og husk, at det er vigtigt at vælge et emne, som man finder fagligt interessant at undersøge nærmere. Det er et godt udgangspunkt for opgaveskrivningen.

Hjælp til problemformuleringen?

På Scribo kan man få ”digital” hjælp til at udarbejde en problemformulering.

Bogen Den gode opgave indeholder et kapitel dedikeret til problemformuleringen i akademiske opgaver. I bogen gives eksempel konkrete eksempler på gode og dårlige problemformuleringer, ligesom udviklingsprocessen fra emnevalg til problemformulering beskrives udførligt.

Hos Opgavekorrektur tilbyder vi faglig sparring om opgaven, mens den skrives, herunder også sparring om problemformuleringen. Vi kan ikke hjælpe med at finde et problem, men vi kan vejlede dig i, om din problemformulering er så tilpas afgrænset og klar, at den kan styre dig i retning af en god og fokuseret opgave.

God fornøjelse med opgaveskrivningen!