Korrektur af bachelor

Nødvendig korrektur

Godt sprog i studieopgaver

På mange uddannelser indgår det sproglige niveau i bedømmelsen af opgaven. Det hedder eksempelvis i eksamensbekendtgørelsen for universitetsuddannelser:

[wp-svg-icons icon="quotes-left" wrap="i"] § 26. Ved bedømmelsen af bachelorprojekt, kandidatspeciale, masterprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne.

I eksamensbekendtgørelsen for professionsuddannelserne findes en tilsvarende formulering i afsnittet om opgavebedømmelse:

[wp-svg-icons icon="quotes-left" wrap="i"] § 35. Stk. 4. Ved bedømmelsen af professionsbachelorprojekt, afsluttende eksamensprojekt eller afgangsprojekt skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes formulerings- og staveevne.

Man skal i sin opgave vise, at man kan formulere sig i et korrekt og klart fagsprog. Det fremmer formidlingen af det faglige indhold, og det fremmer - jævnfør de citerede paragraffer - muligheden for at få en god karakter.

Af samme grund bliver man altid anbefalet at læse grundig korrektur på sin opgave. Hvis man selv har svært ved, eller bare gerne vil koncentrere sig 100% om opgavens faglige indhold, er det en god idé at få en professionel korrekturlæser til at rette opgaven.

Læs mere om studiekorrektur. Og det er meget billigere, end mange regner med. Læs mere om priser her.

Stavning

Men hvad er det så konkret, at censor ser på, når den studerendes stave- og formuleringsevne skal bedømmes?

Stavning angår ordenes ortografi, altså deres stavning. Som censor møder man som regel en lang række staveproblemer i studieopgaver. Fejlene kan typisk bestemmes som

  1. bøjningsfejl
  2. fejl i sammensætninger
  3. almindelige stavefejl.

Bøjningsfejl dækker over en stor gruppe af fejl, der spænder fra fejl i verbers bøjning (præsens-r) over endelsesfejl (bindene/bindende) til fejl i bøjningen af ord med vokal som sidste bogstav (forståes/forstås).

Sammensætninger er en anden stor fejlkategori. Fejltypen dækker over fejl i sammenskrivningen af sammensatte navneord, fejl i ord som uden for/udenfor og forkert sammensatte ordforbindelser som let tilgængeligt/lettilgængeligt.

Gruppen er almindelig stavefejl er stor og vildtvoksende, men under denne kategori hører klassiske stavefejl som udemærket (udmærket), accellerere (accelerere) og diciplin (disciplin). Forkert brug af ordpar som ligge/lægge, springe/sprænge, af/ad og vist/vidst sorterer også under gruppen af almindelige stavefejl.

Formulering

Når det i eksamensbekendtgørelsen hedder, at den studerendes formuleringsevne skal indgå i bedømmelsen, hvad menes der så?

Som censor vægter man sproget og den faglige formidling højt, når opgavens samlede niveau skal bedømmes. Den studerende skal kunne formulere sig på en måde, så opgavens indhold formidles effektivt.  Godt sprog er korrekt, klart og konsekvent og kendetegnet ved følgende egenskaber:

  • Korrekt og præcis begrebsanvendelse, både generelt og specifikt i relation til opgavens faglige område
  • Klar og sikker sætningsdannelse
  • Konsekvens og konsistens i sprogbrugen
  • Korrekt brug af faste vendinger og ord
  • Korrekt tegnsætning (punktum, komma, kolon mv.)
  • Korrekt brug af store bogstaver
  • Korrekt citat- og henvisningsteknik
  • Korrekt opsætning af opgavens hjælpetekster (indledning, abstract, litteraturliste, bilag).

Det er sin sag at skulle honorere alle de krav. Det er derfor, man som censor meget sjældent bedømmer opgaver, der sprogligt set er gennemført korrekte og flydende. Til gengæld bliver man rigtigt glad, når det sker 🙂

Du kan læse mere om at have ondt i skriftsproget her og her om korrekturlæsning generelt.