Hvad er godt sprog?

Selv efter 15 års intensiv skolegang er der mange unge, der har ondt i skriftsproget. Det er i hvert fald påstanden i artiklen Hvordan bedømmer man det sproglige i universitetsopgaver?:

[wp-svg-icons icon="quotes-left" wrap="b"] På baggrund af mine analyser kan jeg konkludere, at videnskabelig sprogbrug, og særlig brugen af et præcist og entydigt sprog, er vanskelig for disse konkrete studerende. Dertil kommer problemer med brug af talesprog, manglende tekstlig metakommunikation samt problemer med korrekt kommatering.
Signe Skov, Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet

På Opgavekorrektur.dk kan vi også mærke, at det at formulere sig korrekt og præcist er en udfordring, som mange studerende står overfor, når de skal skrive opgaver. Der er da også rigtigt mange studerende, der har oplevet at få at vide af deres vejleder, at de skriver uklart, skriver rodet, skriver talesprogsagtigt, skriver sludrende eller sågar: "Du skriver som en brækket arm."

Kriterier for godt sprog

Signe Skov har på baggrund af analyser af en række universitetsopgaver udarbejdet en tjekliste, som en censor kan støtte sig til i vurderingen af den studerendes stave- og formuleringsevne.

Bedømmelsekriterierne samles i 3 hovedkategorier: videnskabeligt, klart og korrekt.

Sproget i universitetsopgaver skal være videnskabeligt, hvilket vil sig, at den studerende i opgaven skal begrunde og forklare, hvordan man bruger fagområdets teorier, begreber og metoder. Med i denne kategori hører også brugen af fagterminologi, beherskelse af akademiske fremstillingsformer (redegørelse, analyse, diskussion mv.) og graden af præcision i ordvalg.

At sproget er klart vil sige, at den studerende forklarer opgavens indhold og struktur overfor læseren, at sproget på én og samme tid er akademisk og letlæseligt, at sproget er sammenhængende (kohæsion) og - ikke mindst - konsekvent i ordvalg, citatteknik, brug af forkortelser med videre.

Korrekthed angår retskrivning, altså alt det, der handler om stavning, bøjning, grammatik, syntaks, sammenskrivninger, tegnsætning, talemåder med videre.

Samlet set skal censor og eksaminator altså vurdere, hvorvidt sproget i studieopgaven er klart, korrekt og videnskabeligt. Og den vurdering indgår i bedømmelsen af opgaven, uanset fag og fakultet.

Kilde: Hvordan bedømmer man det sproglige i universitetsopgaver, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 1, 2006