Hastighedsoptimering af billeder

Hastighedsoptimering-af-billeder_2

Hastighedsoptimering af billeder til webtekster

Måske har du allerede læst om det før eller hørt det et eller andet sted, men skriver du tekster til web og arbejder med web i det hele taget, så er load-hastighed utrolig vigtigt.

En hjemmeside skal loade, altså vises hurtigt. Det går ikke, at den besøgende sidder og venter på, at siden bliver vist. Det er både frustrerende for den besøgende og et skidt signal overfor Google.

Ja faktisk går Google så meget op i hjemmesidehastigheder, at de belønner de sider, der loader hurtigt, med bedre placeringer i deres søgeresultater.

Der er altså rigeligt med grunde til at kigge på hastigheden, også når du skriver og publicerer tekster til web.

En af de største faktorer, der påvirker hastigheden, er billeder, så lad os tage et kig på disse.

Komprimering af billeder

Når du anvender billeder i dine tekster, bør du altid komprimere disse, så de fylder mindst muligt. Det siger sig selv. Et billede på 80 kb loader hurtigere end et billede på 1 mb, da browseren skal hente mindre data ned.

PNG og JPG billeder er det, man kalder for lossless og lossy formater, hvilket betyder, at man uden problemer kan komprimere disse, uden at det går udover billedkvaliteten.

Det er rigtig nemt at komprimere billeder, og der findes en lang række online-tjenester, hvor du blot kan uploade billedet og få det komprimeret til den mindst mulige størrelse. Her taler vi filstørrelsen, ikke selve dimensionerne på billedet.

Her er et par eksempler på sider, hvor du kvit og frit kan komprimere dine billeder:

Vis kun billeder, når de skal bruges

Udover at komprimere dine billeder, kan du optimere yderligere på leveringen af disse, så de kun vises, når de rent faktisk skal bruges.

På den måde skal browseren ikke bruge tid på at loade alle billederne, før den kan vise siden. Den nøjes i stedet med kun at hente de billeder, som brugeren kan se, og hvis brugeren så scroller ned på siden, så loades de billeder, der kommer til syne, løbende.

Processen heder ”lazyload”, og der findes utallige plugins og udvidelser til diverse CMS-systemer (deriblandt WordPress), som helt automatisk tilføjer denne funktionalitet til dine tekster og billeder.

Lazyload reducerer tiden, det tager at vise dine sider, signifikant, og det kan derfor klart anbefales, at du prøver det af.

Det rigtige webhotel

Når det handler om hastighed, kan man ikke komme udenom webhotellet.

Dit webhotel skal simpelthen kunne levere tekst og billeder hurtigt.

En teknologi, som gør, at dit webhotel kan netop dette, er den såkaldte ”litespeed” teknologi.

Webhoteller med litespeed leverer statiske filer, deriblandt billeder op til 10 gange hurtigere end normale webhoteller, og derfor bør du altid vælge et webhotel med denne teknologi installeret.

Du kan på billig-webhosting.dk få et komplet overblik over de webhoteller, der findes på det danske marked, og hvor du får mest hastighed samt ”value for money”.

Det var lidt om billeder og webtekster. Vi håber, at det har gjort dig klogere og ikke mindst hjulpet dig til at gøre dine webtekster hurtigere.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.