SRP-korrekturlæsning
SRP-opgaven er vigtig, og derfor får vi hos Opgavekorrektur mange henvendelser om korrektur af netop studieretningsprojektet. Elever på de danske ungdomsuddannelser vil gerne have rettet deres SRP, så fejl i sproget ikke trækker ned, og derfor er der mange, der søger på "srp korrektur", "korrekturlæsning af srp-opgave", "rette srp", "srp korrektur", "hjælp til srp" og lignende søgefraser.
Hos Opgavekorrektur lever vi af at rette studieopgaver, og vi forstår godt, hvorfor man som elev ønsker at aflevere et fejlfrit og flydende SRP-projekt. Men rent faktisk er stave- og formuleringsevne ikke et specifikt fagligt mål i studieretningsprojektet. Evnen til faglig formidling spiller ind i bedømmelsen, men sproglig korrekthed i sig selv er ikke et udslagsgivende element (SRP-opgaver skrevet i faget Dansk undtaget).
Hos Opgavekorrektur har vi valgt at fokusere på korrektur af opgaver, der er skrevet på de videregående uddannelser, og vi retter derfor ikke SRP-opgaver. Men vi vil gerne give dig et par gode tips og informationer om SRP.
Hvordan skal du rette din SRP?
Du kan selv gøre en helt masse for at rette din SRP igennem. Vi har samlet en række tips til SRP-korrektur her, men lad os bare gentage dem i kort form.
- Afsæt god tid til at rette din SRP igennem – korrektur skal ske langsomt og grundigt.
- Forstør ordene i SRP'en, inden du retter den, enten ved at ændre skriftstørrelsen eller ved at zoome hele dokumentet op 200-300 %.
- Læs teksten højt for dig selv, langsomt og med tydelig udtale – du kan helt sikkert høre en del fejl.
- Brug stavekontrollen – den markerer godt nok mange fejl, der ikke er fejl, men den fanger også mange tastefejl og reelle stavefejl.
- Vær opmærksom på de klassiske fejl: præsens -r, sammensætninger og tegnsætning.
Hvad skal man kunne i en SRP?
SRP-opgaven er det afsluttende trin i et uddannelsesforløb, hvor du løbende er blevet undervist i at skrive store skriftlige opgaver – altså akademisk skrivning.
Bag enhver akademisk opgave ligger en problemformulering. Den er styrende for opgaveskrivningen, ja for hele SRP-projektet, og derfor meget afgørende. En præcis og fokuseret opgaveformulering resulterer typisk i en tilsvarende opgave.
At skrive akademisk vil sige, at du behersker brugen af hjælpetekster som indholdsfortegnelse og litteraturliste, og at du kan skrive i redegørende, analyserende, fortolkende, vurderende og diskuterende fremstillingsformer.
Studieretningsprojektet har status som et A-fag, og til 'faget' hører en læreplan, hvor fagets mål er defineret. Din SRP bliver bedømt på følgende faglige mål:
- Evnen til faglig fordybelse og tilegne sig nye faglige områder
- Evnen til at udvælge, anvende og kombinere forskellige tilgange og metoder
- Beherske faglige mål i de deltagende fag
- Udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale
- Evnen til faglig formidling
- Besvare en opgave fyldestgørende
- Beherske akademiske fremstillingsformer.
Hvis man præsterer maksimalt inden for alle mål, får man karakteren 12. Men man kan også få 12 for sin SRP, selvom man inden for udvalgte mål har små mangler.
Den gode SRP-opgave
Den gode SRP-opgave er en opgave, der lever op til de faglige mål for faget (se herover). Men der vil altid være et element af subjektivitet i bedømmelsen af en opgave, fordi man som underviser vægter de faglige mål forskelligt. Sådan er det, når det er mennesker, der bedømmer opgaven. Det er dog vigtigt at understrege, at netop de faglige mål og det forhold, at der er to personer, der læser og bedømmer din SRP, sikrer, at karakteren i langt de fleste tilfælde er et præcist udtryk for niveauet i opgaven.
På Odder Gymnasium har man samlet en række studieretningsprojekter med forskellige fagkombinationer, som man mener er vellykkede. Opgaverne giver dig et indtryk at, hvordan en færdig opgave ser ud, og hvad der skal til for at få en god karakter. Se dem her.
Det er også muligt at hente inspiration og ideer til srp-skrivningen forskellige steder på nettet, fx her.
Hvordan foregår det, når SRP'en bedømmes
Undervisningsministeriet bestemmer, hvem af dine vejledere der skal bedømme din opgave, og hvem der skal være censor på opgaven. Et SRP-projekt er typisk to-fagligt, og censor og vejleder repræsenterer hver sit fag. Det sikrer, at bedømmerne er fagligt klædt på til at vurdere niveauet i begge de deltagende fag.
Voteringen foregår typisk over telefonen, da censor og vejleder som regel kommer fra to forskellige landsdele. Censor tager indledningsvis kontakt til vejleder, og man aftaler et tidspunkt for votering. Op til voteringen læser og bedømmer man hver især opgaven og skriver nogle stikord og bemærkninger til den afsluttende telefonsamtale, hvor karakteren skal fastsættes.
Det er altid censor, der lægger ud med en karakter, typisk ledsaget af en kort begrundelse. Det er dog væsentligt at understrege, at 'lægger ud med' skal forstås bogstaveligt. Da censor kun er ekspert i det ene fag, skal censors karakter forstås som et udspil. Censor kan jo ikke præcist bedømme niveauet i hele opgaven, al den stund han/hun typisk kun er ekspert på det ene fag.
Når censor har spillet ud, kommer vejleder med sit bud på en karakter, eventuelt ledsaget af en kort begrundelse.
Hvis censor og vejleder er enige om karakteren, kan man afslutte samtalen relativt hurtigt. Hvis censor og vejleder derimod er uenige, tager man en dybere drøftelse af opgaven, hvor gode og mindre gode ting diskuteres.
Kan man herefter endnu ikke enes om den endelige karakter, vil man typisk mødes på midten – hvis censor og vejleder vel at mærke ligger to karakterer fra hinanden. Det skal dog pointeres, at det er yderst sjældent, at det er tilfældet. Det er typisk én karakter, der skiller parterne, og hvis det også er tilfældet efter en diskussion af SRP'en, vil det være censors karakter, der afgør sagen.
Censor er helt uvildig og har ingen interesse i, at eleven får hverken en højere eller en lavere karakter. Derfor vurderes censors karakter at være mest troværdig, og det er derfor censor, der i sidste ende afgør karakteren.