Professionel korrekturlæsning
Hvad retter korrekturlæseren?
Det er svært at skrive korrekt. Ja, faktisk sværere, end de fleste tror. Vi oplever tit, at de studerende bliver overraskede, når de får deres opgave tilbage fra korrekturen. Det er ikke usædvanligt med 30-40 fejl pr. side.
Det er nemlig svært at skrive korrekt. Her eksemplificeret med et uddrag af et bachelorprojekt på sygeplejerskeuddannelsen.
Andre unge patienter er skeptiske omkring hvordan de formår at integrere deres sygdom i hverdagen. Et eksempel på dette, illustreres i en undersøgelse, hvor det indikeres, at unge diabetikere er afhængige af det sociale miljø, de omgås i. Er omgivelserne ikke støttende og forstående overfor den unge, kan dette have negativ indflydelse på hvordan den unge håndtere hans sygdom. Studiet antyder, at en mulig årsag til, at de unge finder det vanskeligt, at håndtere sin diabetes, kan skyldes følelsen af at være anderledes og hermed sårbar.
Der er en række fejl til stede i uddraget, her fremhævet med rød:
Andre unge patienter er skeptiske omkring hvordan de formår at integrere deres sygdom i hverdagen. Et eksempel på dette, illustreres i en undersøgelse, hvor det indikeres, at unge diabetikere er afhængige af det sociale miljø, de omgås i. Er omgivelserne ikke støttende og forstående overfor den unge, kan dette have negativ indflydelse på hvordan den unge håndtere hans sygdom. Studiet antyder, at en mulig årsag til, at de unge finder det vanskeligt, at håndtere sin diabetes, kan skyldes følelsen af at være anderledes og hermed sårbar.
Eksemplet her kunne være fra en hvilken som helst studieopgave. Både fejltyper og antallet af fejl er helt normal. Karakteristisk for uddraget er, at sproget er delvist ukorrekt og uklart, og der er en risiko for, at dele af opgaven bliver misforstået.
I det følgende gennemgås fejlene én efter én, og vi viser, hvordan korrekturlæsningen af opgaven (Korrektur Plus) kan give sproget et afgørende videnskabeligt løft.
Andre unge patienter er skeptiske omkring hvordan de formår at integrere deres sygdom i hverdagen.
At skribenten skriver skeptiske omkring er en fejl i ordvalg, der skaber en anden betydning end hensigten. Skribenten mener usikre på. Der mangler et komma foran hvordan, og herefter følger endnu en ordvalgsfejl i formår at integrere. Man kan ikke sige, at ordvalget er decideret forkert. Men det er upræcist. Den korrekte frase her er skal håndtere. Helsætninger kommer herefter til at se ud som følger:
Andre unge patienter er usikre på, hvordan de skal håndtere deres sygdom i hverdagen.
Den næste helsætning i uddraget kan også formuleres med højere præcision.
Et eksempel på dette, illustreres i en undersøgelse, hvor det indikeres, at unge diabetikere er afhængige af det sociale miljø, de omgås i.
Det første, der skal rettes, er kommaet foran illustreres. Det skal væk, for der er jo ikke noget verballed til venstre for kommaet. Ordet illustreres er upræcist i sammenhængen. Undersøgelsen, der nævnes, mangler en kildehenvisning. Ordet indikeres er også upræcist. Skribenten mener noget andet. Skribenten mener, at undersøgelsen peger på. Slutteligt er ordet omgås også upræcist. Man kan omgås hinanden, men ikke omgås i et miljø. Skribenten burde have skrevet færdes.
Dette fremgår af en undersøgelse, der peger på betydningen af det sociale miljø, som unge diabetikere færdes i.
I den næste helsætning støder vi på nye fejltyper.
Er omgivelserne ikke støttende og forstående overfor den unge, kan dette have negativ indflydelse på hvordan den unge håndtere hans sygdom.
Den unge gentages to gange i helsætningen, og det er unødvendigt. Derfor skal overfor den unge slettes. Ordet dette lyder mere formelt, men hvorfor ikke bare anvende ordet det? Herefter følger en klassisk kommafejl. HUSK altid komma foran hv-ord. Ordet håndtere er bøjet forkert. Regelmæssige verber, der bøjes i nutid, ender altid på bogstavet -r.
Slutteligt er der inkonsekvens i omtalen af de unge, hvor der skiftevis refereres til den unge og de unge. Dette gælder for hele tekstpassagen. Det gør sproget mere klart, at man konsekvent refererer til enten den unge eller de unge.
Er omgivelserne ikke støttende og forstående, kan det have negativ indflydelse på, hvordan de unge håndterer deres sygdom.
I den sidste helsætning er der også et par ting, der skal korrigeres.
Studiet antyder, at en mulig årsag til, at de unge finder det vanskeligt, at håndtere sin diabetes, kan skyldes følelsen af at være anderledes og hermed sårbar.
Det studie, skribenten omtaler i bestemt form, studiet, er en reference til den undersøgelse, der er nævnt tidligere. For at minimere risikoen for uklarhed skal studiet omtales undersøgelsen konsekvent. Dernæst er det upræcist at skrive, at studiet antyder. Det rigtige verbum er peger på eller viser.
Herefter følger en klassisk kommafejl, nemlig den, hvor man sætter komma foran verber bøjet i at-form. Der skal aldrig komma foran den type verber. Derpå følger en fejl i brugen af sin. Da sin refererer til de unge, altså en flertalsform, skal sin erstattes af pronomenet deres.
Slutteligt er det forkert at sige, at en årsag til noget kan skyldes. Det korrekte frase lyder, at en årsag til noget kan være.
Undersøgelsen peger på, at en mulig årsag til, at de unge finder det vanskeligt at håndtere deres diabetes, kan være følelsen af at være anderledes og hermed sårbar.
Skulle man her på falderebet give den sidste helsætning yderligere et akademisk løft, kunne den lyde som følger:
Undersøgelsen peger på følelsen af at være anderledes og sårbar som en mulig årsag til, at unge finder det vanskeligt at håndtere deres diabetes.
Samler vi alle rettelserne, ser uddraget således ud:
Andre unge patienter er usikre på, hvordan de skal håndtere deres sygdom i hverdagen. Dette fremgår af en undersøgelse, der peger på betydningen af det sociale miljø, som unge diabetikere færdes i. Er omgivelserne ikke støttende og forstående, kan det have negativ indflydelse på, hvordan den unge håndterer sin sygdom. Undersøgelsen peger på følelsen af at være anderledes og sårbar som en mulig årsag til, at de unge finder det vanskeligt at håndtere deres diabetes.
Den korrekturlæste version er mere klar og akademisk i stilen end originalen, som du kan læse her:
Andre unge patienter er skeptiske omkring hvordan de formår at integrere deres sygdom i hverdagen. Et eksempel på dette, illustreres i en undersøgelse, hvor det indikeres, at unge diabetikere er afhængige af det sociale miljø, de omgås i. Er omgivelserne ikke støttende og forstående overfor den unge, kan dette have negativ indflydelse på hvordan den unge håndtere hans sygdom. Studiet antyder, at en mulig årsag til, at de unge finder det vanskeligt, at håndtere sin diabetes, kan skyldes følelsen af at være anderledes og hermed sårbar.
Læs mere: