Faktatjekket er i udgangspunktet ikke en del af korrekturen. Det er alene forfatterens opgave at sørge for, at de informationer, der optræder i teksten, er korrekte.
Der er dog nogle ting, som man med fordel kan tjekke, om forfatteren har skrevet korrekt:
- Navne, f.eks. personnavne, virksomhedsnavne og stednavne
- Nøglebegreber, fagtermer og lignende
- Titler på bøger, artikler, love, rapporter og andre publikationer
Sådanne tjek er hurtigt klaret, hvis du har adgang til internettet og Google. Noget kan man også slå op i leksika og andre fysiske opslagsværker, men det er ikke meningen, at man skal bruge megen tid på det, og man skal også kun gøre det, hvis der er noget, der ser uldent ud eller får ens alarmklokke til at ringe.
Med hensyn til indholdet af den tekst, man retter, er det vigtigt at understrege, at korrektur kun angår tekstens sproglige udformning, ikke dens ytringer. Det er ikke korrekturlæserens opgave at tage stilling til, hvad forfatteren skriver – kun, hvordan han gør det.
Men hvis han virkelig vrøvler (og det gør han af og til), kan det være på sin plads med en diskret og høflig kommentar.
Jeg læste engang korrektur på en tekst, hvis forfatter havde misforstået Aristoteles’ modsigelsesprincip. Forfatteren mente, at modsigelsesprincippet medførte, at en ting enten var nødvendig eller unødvendig.
Der blev jeg nødt til at gøre ham opmærksom på, at unødvendig ikke er det samme som ikke nødvendig, og at enten-eller-tankegangen i øvrigt er en logisk fejlslutning (en såkaldt falsk dikotomi, jf. George W. Bushs udsagn ”either you are with us, or you are with the terrorists”).
En sådan kommentar kan forsvares, fordi den påpeger en alvorlig brist i forfatterens fremstilling, den udtrykker ikke en personlig holdning til det emne, forfatteren skriver om. Indholdskommentarer skal være saglige, dvs. udelukkende angå tekstens faktuelle eller forståelsesmæssige aspekter.
Men hvis man skriver en indholdskommentar, skal man tænke sig godt om. Vær sikker på, at man har ret i det, man skriver, og kommunikér klart og tydeligt, så forfatteren nemt kan forstå pointen.
Fortsæt til Kap. 10: Korrekturlæsningsfejl og -udmattelse.