Når man skal rette en tekst, kan man gøre brug af forskellige strategier.

Brug Words zoomfunktion

Hvis teksten er lille, kan det være svært at idenrificere fejl, f.eks. sammenskrivingsfejl. Hvis teksten er stor, er det nemt at idenrificere fejl, f.eks. sammenskrivingsfejl.

De fleste forfattere bruger skriftstørrelse 12 i Word, og den er behagelig, hvis man blot skal læse teksten, men ikke nødvendigvis ideel, hvis man skal korrekturlæse den.

Generelt kan det ikke anbefales, at man ændrer skriftstørrelsen til f.eks. 14, imens man retter, og så ændrer den tilbage til 12, når man er færdig med at rette. Hvis du undervejs støder på en sætning af typen ”Figur 5 på side 22 viser”, har du ikke mulighed for at tjekke, om figur 5 rent faktisk også står på side 22, fordi den ændrede skriftstørrelse med stor sandsynlighed har skubbet Figur 5 til en anden side.

Det vil sige, at man bliver nødt til at ændre skriftstørrelsen til 12, den oprindelige skriftstørrelse, tjekke, at Figur 5 står på side 22, og så igen ændre skriftstørrelsen til 14 for at fortsætte korrekturen. Det er besværligt, og du bruger tid på det.

En bedre løsning er derfor at bruge Words zoomfunktion. 180-200 % er normalt et fornuftigt leje, men find selv ud af, hvad der virker for dig. Det er dog en fordel, at al teksten kan være i skærmbilledet, når man har zoomet ind. Kan den ikke det, kan man have svært ved at overskue længere sætninger og tekstpassager. Og hvis man ikke retter ved hjælp af cursoren, skal man selv flytte teksten mod venstre, hver gang man når afslutningen på en linje, og det bryder læseflowet.

Brug cursoren

Når man læser korrektur, så lad være med at læse teksten, som man plejer, dvs. ved hjælp af dine øjne alene. Brug også cursoren aktivt, og lad cursoren bestemme tempoet.

Vi kan tage en tilfældig sætning som eksempel: ”Jeg vil i opgaven undersøge de metadramatiske elementer i Julius Cæsar med henblik på at belyse, hvordan Shakespeare bruger selvreferentialitet til at vække tilskuerens kritisk-reflekterende engagement i stykket.”

Når man skal rette denne sætning, er det første, man gør, at flytte cursoren til bogstavet ”J” i ind-ledningsordet ”Jeg”. Man kan enten placere cursoren ”oven på” J’et eller under det. Derefter lader man cursoren glide mod højre, ét bogstav ad gangen, indtil man er kommet igennem ordet ”Jeg”. Så flytter man cursoren til ”v” i ordet ”vil” og gentager proceduren. Og sådan fortsætter man, indtil man er kommet igennem sætningen.

Man kan flytte cursoren på to måder: Man kan bruge musen, eller man kan bruge højre piletast på tastaturet. Af disse er musen klart at foretrække. Det kan være svært at ramme et fornuftigt tempo, når man bruger piletasten, og teksten ”flimrer”, når cursoren bevæger sig gennem ordene.

Hvorfor er denne fremgangsmåde anbefalelsesværdig? Fordi den sikrer, at man fæster sin opmærksomhed på hvert eneste tegn og bogstav, der optræder i teksten. Og fordi det, når cursoren så at sige er i berøring med alle forekommende tegn og bogstaver, er vanskeligere at overse fejl, eftersom man ikke ”kommer til” at springe tekstelementer over.

Læs langsomt

Nogle ord er så lange eller komplicerede, at det kan være en god ide at sænke tempoet en smule for at være sikker på, at man ikke overser en fejl.

”Disneyprinsessemarketingfranchise” er et ekstremt, men godt eksempel. Man har ikke en chance for at finde ud af, om der gemmer sig en fejl i dette ord, hvis ikke man læser det meget langsomt og omhyggeligt.

Der kan f.eks. være indsat et forkert fuge-s, ”Disneyprinsessemarketingsfranchise”, men det opdager man aldrig, hvis man har fart på. 

Bruger man cursoren, er meget allerede vundet. Og hvis det stadig er helt uoverskueligt, kan man dele ordet op, ”Disney prinsesse marketing franchise”, så det er lettere at overskue delelementerne og se, om de er sat korrekt sammen.

Læs to gange

En sætning kan være så lang, at det er umuligt at få hold på den i én gennem-læsning, eller indeholde så mange fejl, at man ikke kan rette dem alle uden at miste overblikket.

Tag parodien fra kap. 4 om viden: ”Der er masser af korrekturlæsere, som ikke kan læse korrektur. Som tror, at korrekturlæsning kan være mere eller mindre optimalt, at det er nok at fjerne 1/3-del af alle fejl i en tekst, og at man vidst i øvrigt bør udvise en hvis grad af forståelse af, at det danske sprog er svært.”

Hvis man tilføjer lidt flere fejl, får man: ”Der er massere af korrekturlæser, som ikke kan læser korrektur, og tror at korrekturlæsing kan være mindre optimalt; at det er nok at fjerne 1/3-del af alle felj i en teksten, og man vidst i øvrigt bør udhvise en hvis grad af forståelse af den danske sprog er svære.”

Sætningen er uoverskuelig, ikke fordi fejlene er komplekse, men fordi der er mange af dem. De hober sig op under læsningen, og selv om man retter dem én efter én, i takt med at man støder på dem, mister man hurtigt overblikket over sætningen som helhed, fordi læsningen konstant bliver ”afbrudt” af fejlelementerne.

En sådan sætning kan man med fordel læse to gange, så man er sikker på, at man ikke overser noget. For det er oftest, når fejlene på denne måde klumper sig sammen, at det går galt.

Disponér

Man behøver ikke at korrekturlæse en tekst i kronologisk rækkefølge. Der er ingen lov, der siger, at man skal begynde med det første ord på den første side og fortsætte slavisk, indtil man når det sidste ord på den sidste side.

Ofte er det den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde, men nogle gange kan det være fordelagtigt at gå anderledes til værks.

Hvis den tekst, man retter, indeholder fodnoter, kan det være en fordel at rette fodnoterne separat, efter at man har rettet brødteksten. At rette brødtekst og fodnoter sideløbende forstyrrer dit flow.

Hvis den tekst, man retter, indeholder mange citater, der er udhævet med linjeoverspring (forekommer typisk i akademiske opgaver), kan man springe citaterne over, når man retter brødteksten, og tage dem efterfølgende. Det kan være en fordel, fordi citater ikke skal rettes på samme måde som brødteksten (se kap. 7).

Hvis den tekst, man retter, indledes med et resume, er det en god ide at gemme resumeet til sidst. Resumeet er brødteksten i kondenseret form, og det er nemmere at rette resumeet, når man har rettet brødteksten. 

Fortsæt til Kap. 7: Retteteknikker.