Ret komma

ret-komma

Ret komma

Ret komma,¬†ret mine kommaer eller kommaretter. Tro det eller ej, men det er faktisk ord, som mange s√łger efter p√• Google.¬†

Hos Opgavekorrektur forst√•r vi godt problemet. Selv en dreven korrekturl√¶ser kan komme i tvivl om et komma i ny og n√¶. Det siger ikke s√• lidt om de problemer, kommaet skaber. S√• kunne man opfinde en ret komma-maskine, ville det nok v√¶re en k√¶mpe lettelse for de fleste. Men indtil den findes, s√łger man p√• Google efter en professionel kommahaj: ret komma, ret mine kommaer, ret kommafejl og s√• videre.

Og hvad finder man s√•? Jo, man finder blandt andet Opgavekorrektur, fordi vi er eksperter i at rette kommaer. Frygter vi, at man opfinder en maskine til at rette komma ‚Äď en digital kommaretter?

Ja ... men det g√•r nu nok. Det er jo heldigvis ikke kun kommaer, vi retter, men alle mulige fejl: stavefejl, tastefejl, grammatiske fejl, b√łjningsfejl, kongruensfejl og alle andre fejltyper. Vi tager det hele, nu vi alligevel er i gang, og det g√łr vi, uanset om teksten er p√• dansk eller engelsk, og uanset om teksten er et speciale, en ph.d., en bacheloropgave, en¬†bog, en blogartikel, et magasin eller en hvilken som helst andet tekst.¬†

Men har du en tekst, hvor du kun √łnsker kommaerne rettet, s√• skriv gerne til os. Hvis du er studerende, tilbyder vi en s√¶rlig studievenlig pris, b√•de for komma-korrektur, men ogs√• for fuld korrekturl√¶sning af din opgave.

Men start med at l√¶se vores guide til kommareglerne¬†‚Äď otte lette kommahacks, der hj√¶lper dig til korrekt kommatering.¬†M√•ske du selv kan rette kommaerne i din tekst, inden du betaler os for det.

Kommahaj eller kommatorsk?

Tjek dine kommaskills her.

Kommaets betydning

Hos Opgavekorrektur er vi ret vilde med kommaet, og derfor ligger der for os en stor tilfredsstillelse i at rette kommaerne i en tekst ‚Äď ogs√• selv om kommafejlene ikke er vores egne ūüėČ

Tag et klassisk eksempel på en kommafejl. Kongen nedfælder dommen over den tilfangetagne og giver den videre til fangevogteren:

Henrettes ikke benådes.

Og så har vi balladen. For hvad er det lige, den dom betyder? Ja, det kommer an på, hvor det komma, som kongen har glemt, skal placeres. Foran "ikke", av, så bliver fangen henrettet. Efter "ikke", så kan fangen gå sig vej uden videre tiltale.

Et andet eksempel ‚Äď ogs√• i den morbide afdeling ‚Äď er f√łlgende:

Kom, lad os spise farmor.

Ups, skrev han virkelig det. Han er enten d√•rlig til at s√¶tte komma eller kannibal ‚Äď ovenik√łbet en mere syg en af slagsen, der spiser familiemedlemmer.

Der b√łr naturligvis s√¶ttes komma foran "farmor", s√• det markeres, at "farmor" er en efterstillet tiltale, og den, der tiltales, skal ikke spises, men spise med.

Og man skal også passe på opdrættede fisk i et supermarked:

Det er s√• godt som umuligt at opspore fisk der ikke er opdr√¶ttet i k√łledisken hos fiskehandleren eller supermarkedet.

Det har skribenten nok ret i. Det er trods alt de f√¶rreste fisk, der f√łdes og vokser op i en k√łledisk. Men det er s√• heller ikke det, der menes. Hvis skribenten selv kunne rette kommaer, ville han have sat dem her:

Det er s√• godt som umuligt at opspore fisk, der ikke er opdr√¶ttet, i k√łledisken hos fiskehandleren eller supermarkedet.

S√• giver det mening. Kommaerne hj√¶lper l√¶seren til at strukturere informationerne, s√• budskabet formidles klart. I tilf√¶ldet her er meningen, at det er sv√¶rt at finde fisk i k√łledisken, der ikke er opdr√¶ttet, fx i et havbrug.¬†

Man oplever også jævnligt ejendomsmæglere, der snubler i kommateringen, så budskabet virker kontraproduktivt:

Mindre sk√łn landejendom med 4 hektar jord s√¶lges.

Det er uheldigt, for man s√¶lger jo ikke mange ejendomme ved at beskrive dem som mindre sk√łnne. Meningen er selvf√łlgelig "mindre og sk√łn landejendom", og derfor skal der s√¶ttes komma efter mindre.

Og lad os slutte af med en klassiker:

Han arbejdede en time, inden gæsterne kom.

Han arbejdede, en time inden gæsterne kom.

Betydningen her afg√łres af kommaet. Den f√łrste s√¶tning siger noget om, hvor l√¶nge han arbejdede. Den anden s√¶tning siger noget om, hvorn√•r han arbejdede. Det er to vidt forskellige ting, der udtrykkes, afh√¶ngigt af kommaets placering.

S√• stop med at sige, at det er lige meget, hvor man s√¶tter kommaet. Det er det ikke, for kommaet hj√¶lper til med at strukturere de informationer, s√¶tningen giver, og i mange tilf√¶lde er kommaet afg√łrende for s√¶tningens betydning. Uden kommaer ville formidlingen bryde sammen.

Hjælp til at rette kommaer

Der er mange kommaregler at holde styr på, men hvis man kender de vigtigste, er man godt på vej. Så kan man i hvert fald ramme plet 8 ud af 10 gange. Hvis du ikke orker at rette dine kommaer selv, foretager vi hos Opgavekorrektur gerne en klinisk rensning af din tekst for kommafejl.

I de fleste tekster, vi retter, er der 20-30 kommafejl pr. side. Så hvis man skriver en tekst på 10 sider, vil kommafejlene alene tælle 2-300 stk. Det er voldsomt, og det forstyrrer helt sikkert læsningen og læserens indtryk af tekstens kvalitet.

Professionel korrektur betyder, at ALLE fejlene rettes i opgaven. Det g√¶lder selvf√łlgelig ogs√• for kommafejlene og alle andre tegns√¶tningsfejl.¬†

Skriv til os her.

Kommahaj eller kommatorsk?

Tjek dine kommaskills her.

2 tanker om “Ret komma

  1. liva Svar

    Ringer din telefon heller ikke mere?
    Byline Freja Slesvig
    Efter at have l√¶st debatten om ‚ÄĚ Vi ringer ikke l√¶ngere til hinanden‚ÄĚ har jeg fundet ud af 40 pro-cent af danskerne foretager telefonopkald fra deres mobil hver eneste dag, viste en unders√łgelse fra Epinion for konsulenthuset Deloitte fra 2016, i mens 54 procent dagligt sender Sms‚Äôer. Vi skri-ver alts√• i dag mere, end vi ringer. I debatten fort√¶ller David Elsass ‚ÄúN√•r man bliver ringet op p√• telefonen, er det efterh√•nden et tegn p√•, at noget haster¬ę, siger David Elsass, der er direkt√łr for 3‚Äôs privatmarked.‚ÄĚ synes det han siger ang√•ende om at man ikke kan ringer til hinanden, med mindre hvis det haster er ikke noget jeg har oplevet jeg ringer tit til mine for√¶ldre fx hvis jeg er taget hjem til min k√¶reste eller er taget til fest. Jeg ringer til min k√¶reste hver dag om aftnede for at h√łrer hvordan hans dag har v√¶ret for at v√¶re venlig det viser ogs√• du interesseret sig for andre. De snakker om at Unge bliver bange ¬ĽJeg har talt med Ô¨āere unge i forskningssammenh√¶n-ge, som siger, at de bliver direkte bange, n√•r deres telefon ringer. De t√¶nker, at der m√• v√¶re noget galt, fordi det er s√• usandsynligt, at nogen kunne Ô¨Ānde p√• at ringe for bare at hyggesnakke¬ę Jeg ville sige det kommer meget an p√• hvem der ringer hvis det er mine for√¶ldre bedste veninde eller min k√¶reste bliver jeg ikke nerv√łs fordi dem snakker jeg tit med. Men hvis det er nogle jeg aldrig snakker med s√• er det rigtig at man nok bliver lidt nerv√łs for der m√•ske er sket noget slemt. S√• p√• den ene side synes jeg han har ret men p√• den anden side synes jeg det er at overdri-ve lidt. ‚ÄĚ
    Med hum√łrikonerne er vi begyndt at tale i moderne billeder eller emojes, Men jeg er ikke sikker p√•, at det er en entydigt positiv udvikling for menneskeheden, for det er menneskeligt essentielt at kommunikere direkte med hinanden. Vi har brug for at kunne m√¶rke den, vi taler med, hvis vi ikke kan v√¶re fysisk sammen, og det kan telefonsamtalen. ‚ÄôHvordan g√•r det‚Äô-opkaldet kan samti-dig fungere som en tiltr√¶ngt pause i tilv√¶relsen, hvor man giver sig tid til at tale med en, man holder af.
    Teksten giver mulighed Mine telefonopkald, kunne man p√• den baggrund hurtigt konkludere, best√•r af otte mennesker. Fem af dem er min familie. To er bedste venner. Og s√• er der selvf√łlge-lig k√¶resten. S√• jeg ville sige p√• baggrund ad debatten har de nok ret i at telefonopkald er blevet skifte ud med sms. Men stoppe med at ringe er nok ogs√• at n√•r du snakker med en person skal du lyde interesseret i det personen siger og de kan h√łrer hvis du er
    Billede tekst Illustration: TeroVesalainen | Bigstock
    ked af det eller sur måske træt og gider måske ikke helt at snakke og så tror den anden person bare at du ikke gider ham eller hende. For, at vi selv kan bestemme, hvornår vi kommunikerer, og hvornår vi vil tage stilling til det, andre kommunikerer til os. At afvise i telefonen, lyve eller lægge på midt i et opkald, er jo ondt derfor fortrækker de fleste at skrive en besked frem for at ringe. Lader os tjekke, om vores venner har travlt uden at irritere dem. (Plus vi har muligheden for at tænke mere over, hvad vi har at sige.
    Det jeg mener omkring denne debatten, er at jeg godt kan se hvad de mener ang√•ende, med at vi er blevet rigtig gode til at sende beskeder, i stedet for at ringe n√•r der er noget. Men det de siger omkring at n√•r nogle ringer til dig, at du s√• tror at der er sket noget forf√¶rdiget ville jeg sige er at overdrive n√•r folk ringer til mig er det som realt fordi der er noget de ville fort√¶lle mig eller snakke med mig om. Men jeg indr√łmmer dor at jeg skriver helt klart meget mere ind jeg ringer men det er jo heller ikke fordi man altid har tid til en samtale og s√• er jo jo bare nemmer at skrive en hurtig besked. Man kan hurtigt havne i en konflikt over besked. P√• telefon kommunikerer man oftest uden at kunne se hinanden og uden at kunne afl√¶se hinandens kropssprog. Det kan give problemer, fordi man kan komme til at sige ting, man ikke ville sige, hvis man stod ansigt til ansigt. Eller lyde sur uden at menene det surt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.