Studiekorrektur på opgaver
Opgavekorrektur.dk er den studerendes bedste ven, inden det sidste punktum skal sættes i opgaven.
Vi yder professionel studiekorrektur på opgaver med høj kvalitet til en meget lav pris. Vi er opmærksomme på, at når en studerende henvender sig til os med ønske om, at vi løfter det sproglige niveau i en opgave, så skal vi levere. Og det gør vi så.
Læs mere om korrekturlæsning ved Opgavekorrektur.dk.
Vi er en ny virksomhed og kan derfor ikke prale med tusindevis af kundeudtalelser eller et tilsvarende antal stjerner på Trustpilot. Men af samme grund gør vi os meget umage med at levere god service, høj kvalitet i korrekturen og meget lave priser. For vi vil gerne have meget tilfredse studerende. Og det har vi heldigvis også. Vi har samlet nogle udtalelser her.
Men hvad vi måtte mangle af stjerner, har vi til gengæld i ægte erfaring. Jan, der ejer Opgavekorrektur, er selv korrekturlæser og desuden beskikket censor på flere uddannelser, herunder i bachelorprojekter. Jan har læst og bedømt tusindevis af opgaver og underviser selv i akademisk skrivning.
Det er Jan, der står for kvalitetssikringen af al studiekorrekturen hos Opgavekorrektur.dk, og Jan har høj kvalitet som omdrejningspunktet for alt, hvad der foregår i Opgavekorrektur.dk.
Hos flere af de andre korrekturbureauer skal du afgive kreditkortoplysninger, inden du modtager den korrekturlæste opgave tilbage. Det betyder, at bureauet kan trække beløbet fra din konto, uanset om du er utilfreds med korrekturlæsningen. Sådan fungerer det ikke hos Opgavekorrektur.dk.
Vi afkræver ikke kortoplysninger, for vi stoler på, at den studerende betaler, hvis arbejdet er udført ordentligt og med høj kvalitet. Vi har endnu ikke oplevet, at en kunde ikke har betalt for studiekorrektur på opgaven, så vi fortsætter konceptet med: Godkend først - Betal bagefter.
Du kan læse mere information om os her.
Korrekturlæsning til markedets billigste priser
Det er vores daglige mål og langsigtede ambition at tilbyde Danmarks bedste og billigste studiekorrektur. Vi ligger ALTID 15-20% procent under den pris, de andre korrekturbureauer tilbyder, og hvis du opdager, at en andet bureau har sat en pris, der er lavere end vores, går vi 10% under.
I formularen her kan du tjekke vores priser. Bemærk, at vores mindstepris er kr. 199,-
-
[CP_CALCULATED_FIELDS id="19"]
-
Book korrekturlæsning i forvejen
Når nøden er størst, få dage inden en afleveringsfrist, kan man desværre opleve, at vores kapacitet er fyldt, og at vi derfor må sige nej til opgaver. Det er vi på alle måder kede af, men vi har kun et begrænset antal korrekturlæsere til vores disposition, og vi vil ikke uden videre øge kapaciteten bare for at imødekomme en stigende efterspørgsel. Kvalitet er et nøgleord, og vi siger hellere nej til en opgave end at skulle sende opgaven afsted til en mindre dygtig korrekturlæser.
Vil du være på den sikre side, anbefaler vi dig derfor at booke tid til studiekorrektur på forhånd. Hvis du ved, at du fx skal aflevere dit speciale på en given dato, kan du med fordel booke korrekturen et par uger eller måske endda et par måneder i forvejen. Når vi modtager bookingen, reserverer vi en professionel korrekturlæser til opgaven, og den pågældende korrekturlæser har dedikeret tid til at løfte sproget i dit speciale.
Du kan booke her.
En god historie med korrekturlæsning
Marcus henvender sig til Jan en sen aftenstund og spørger, og der er mulighed for at få læst engelsk korrektur på en 15 siders opgave, som han skal aflevere i et fag på sociologi-studiet på Københavns Universitet. Fristen er meget kort. Opgaven skal afleveres dagen efter.
Næste morgen kontakter Jan en engelsk korrekturlæser, der - selv om korrekturlæseren holder fri - indvilliger i at læse opgaven igennem. Det tager korrekturlæseren små 2 timer at rette opgaven igennem, men lidt over middag lander den korrekturlæste opgave i Marcus' indbakke.
Uden ekstragebyr for ekspres-levering.
Det er standard ved alle andre korrekturbureauer, at der lægges 50% oveni prisen ved ekspreslevering. Sådan er det ikke hos Opgavekorrektur.dk. Vores filosofi er, at man som kunde ikke skal 'straffes' på prisen for at beslutte sig for korrekturlæsning i sidste øjeblik.
Har vi en korrekturlæser ledig, bliver opgaven rettet til den normale pris. Til gengæld forbeholder vi os retten til at sige nej til flere bestillinger, hvis vores korrekturlæsere er booket op med andre opgaver.
Korrekturlæsning med høj kvalitet
Det ligger os meget på sinde, at vi ikke sløser med kvaliteten. Derfor står Jan for kvalitetssikringen af studiekorrekturen hos os. Jan er selv en meget erfaren korrekturlæser og sørger - som ejer af virksomheden - for, at der er høj kvalitet i al korrekturarbejdet hos Opgavekorrektur.dk.
Vores korrekturlæsere arbejder freelance for os. Det vil sige, at vi ikke har korrekturlæserne ansat på fuld tid, men at vi aflønner korrekturlæserne pr. opgave. Den model rummer flere fordele:
- Vi kan udvælge den bedst egnede korrekturlæser fra gang til gang afhængig af opgavens faglige område.
- Korrekturlæserne tager kun en opgave, hvis de har tid til at gøre arbejdet grundigt.
- Vi kan bruge de korrekturlæsere, som vi erfaringsmæssigt ved holder høj kvalitet i korrekturlæsningen.
Når vi knytter nye korrekturlæsere til Opgavekorrektur.dk, vægter vi erfaring med akademisk skrivning og videnskabelige opgaver som genre. En videnskabelig opgave skiller sig ud ved at have til formål at skulle undersøge noget (til forskel fra informerende, belærende, vurderende eller underholdende tekster). Vores korrekturlæsere er helt fortrolige med, at man i en studieopgave undersøger et fagligt problem med vægt på metode, dokumentation og begrundelse.
Det er nemlig afgørende for den gode korrekturlæsning af studieopgaver, at der ligger en dyb forståelse for videnskabelig skrivning bag.
Derudover skal korrekturlæseren have en stor viden om akademisk sprog. Akademisk sprog er emneorienteret, for det er jo altid en sag, man undersøger med en videnskabelig tilgang. Sproget i opgaven skal være klart og økonomisk. Det er en stor fordel at bruge fagbegreber, for de er mere præcise end andre begreber, men det er en stor fejl at tro, at der er overensstemmelse mellem antallet af fagbegreber og opgavens faglige kvalitet. Fagbegreber skal bruges, når de er mere præcise og entydige end andre ord. De skal ikke bruges til at imponere censor. Det virker kontraproduktivt.
God opgaveskrivning handler naturligvis også om at skabe sammenhæng og klarhed på tværs af opgavens forskellige dele. Man skal prioritere det væsentlige, skabe en klar progression, skabe naturlige overgange mellem opgavens dele og sørge for, at læseren kan følge den røde tråd i opgavens overordnede argumentation.
Slutteligt udgør formalia også et væsentligt element. Der skal være styr på citatteknikken, kildehenvisningerne, indholdsfortegnelsen, fodnoterne, litteraturlisten med videre, og den metode, man bruger, fx til kildehenvisning, skal følge en accepteret og normal akademisk praksis.
Frem for alt skal vores korrekturlæsere have 110% styr på dansk retskrivning - og tilsvarende engelsk, hvis man er engelsk korrekturlæser. Vores korrekturlæsere skal kende reglerne til bunds, så ALLE fejl, store som små, bliver opdaget og rettet.
Det er også afgørende, at korrekturlæserne selv er dygtige skribenter med et stort ordforråd og en overbevisende sprogforståelse. Det er forudsætningen for, at man kan rette og optimere sproget i en studieopgave.
Hvad gør man ved dårligt sprog?
Det oplagte svar er: man ringer til en god ved. Og det er så sandt, som det er sagt. Har man en ven, en bekendt eller en sprognørd i familien, der kan korrekturlæse ens opgave, er det en god mulighed.
Man kan også selv læse korrektur på sin opgave. Hvis du vælger at gøre det, kan du få et par gode tips og tricks her.
Som et korrekturbureau kommer det nok ikke som en stor overraskelse, at vi anbefaler professionel korrekturlæsning. Sproget indgår altid i bedømmelsen af studieopgaver, og derfor er det afgørende, at sproget er korrekt og klart. Man kan dog selv luge ud i antallet af fejl, men med mindre man er usædvanlig sprogkyndig, vil man altid overse mange fejl. Det vil en ven også, hvis man får hjælp til studiekorrekturen.
Det er ikke usædvanligt med 30-40 fejl pr. side. Slet ikke, faktisk. Det er helt normalt. På siden om processen i en korrekturlæsning kan du se, hvad det er for fejl, vi typisk ser i studieopgaver.
Hvis du gerne vil se et autentisk eksempel på, hvordan studiekorrekturen forbedrer sproget i en opgave, kan du klikke her.